Siden 1600-tallets forste halvdel harder levet joder i Danmark. Mange af disse, der i begyndelsen havde bosat sig i byer som Altona og Gliickstadt, rejste til Kobenhavn, hvor de i 1684 fik tilladelse til at have deres egen menighed. De udgjorde et fremmedelement i byens liv, fordi de sa anderledes ud, havde maerkelige ceremonier, talte et sjovtlydende sprog, nemlig jiddish, koncentrerede sig inden for fa erhverv, ikke mindst tuskhandel og pantlanervirksomhed, og boede taet sammen under ghettolignende forhold i bl.a. Laederstraede i den indre by. En traditionel osteuropaeisk jode havde, til forskel fra de ovrige borgere, skaeg, en kaftanlignende beklaedning og en pelshat. Deter klart, at dette ydre matte vaekke opsigt i en by, hvor joderne udgjorde den eneste ikke-kristne befolkningsgruppe af nogen betydning.

Traditionel religios intolerance og fremmedhad gjorde, at joderne i
savel 1600-tallet som 1700-tallet ofte blev udsat for chikanerier.

Samtidig var det dog ogsa et karakteristisk trask ved de danske forhold, at centralmagten forte en tolerant politik over for den Jodiske menighed, hvilket bl.a. resulterede i anordningen af 1814, der gav joderne borgerrettigheder. Anordningen betod dog ikke, at antisemitismen forsvandt.

Nar den politiske uro fasngede i det 19. arhundredes Europa gik det ofte ud over joderne. Saledes havde en,voldsom uro i Tyskland i 1819 faet som konsekvens, at jodeforfolgelser spredte sig over det meste af Tyskland¹. Det var den sakaldte hep-hep uro, som naede Hamborg i slutningen af august 1819 og derpa spredte sig til danske byer som Kobenhavn, Odense, Slagelse, Vordingborg, Kolding, Helsingor og Hillerod.Uroen

---

1. Generelt om uroen i 1819 se E. Sterling: Judenhass Frankfurt a.M. 1969.

lerod.Uroeni 1819 var meget voldsom, og Frederik d. 6 og hans administrationvar arvagne over for den politiske opposition, der kunne ligge bag jodeuroen². I 1819 havde der vaeret okonomiske og sociale forhold, der kunne forklare arsagerne til uroen. Statsbankerotten i 1813 og landbrugskrisenomkring 1818 havde medfort mange fallitter og forvaerret situationen for den fattige bybefolkning.

I sin bog »The Age of Revolution« skriver Hobsbawn³ i forbindelse med omtalen af 1830-revolutionen i Europa: »We need not trouble about the Dutch and Scandinavians who, though belonging broadly to the nonabsolutist zone, lived a relatively tranquil life outside the dramatic events of the rest of Europe.« Ikke desto mindre vil denne artikel behandle haendelsesforlobet i Kobenhavn i 1830. Herunder vil tidligere behandling af uroen blive debatteret.

Hændelsesforløbet i Harnborg

I august 1830 kom juli-revolutionen i Paris. Befolkningen protesterede og revolterede mod Karl d. 10.s regime, og i stedet fik man et mere liberalt styre med Ludvig Filip som konge. Den revolutionaere stemning fortsatte i Bruxelles, hvor oproret vendte sig mod Hollands dominans. Nederlandene blev oplost, og Belgien blev oprettet. Revolutionaere bevaegelseropstod nu sa forskellige steder som i Braunschweig, Sachsen, Warszawa og Italien. I September 1830 kom uroen til Hamborg. Den startede 1. September, da en storre menneskemaengde under rabet »Judenraus. Hep, hep. Nieder mit den Juden« brod ind i et kaffehus og overfaldt joderne der⁴. Uroen fortsatte dagen efter og en stor menneskeskaresamledes i byen, bestaende af mange forskellige sociale grupper⁵. Men Jodehadet syntes da at have indtaget en mindre frerntraedende plads til fordel for explicitte udtrykte sociale og okonomiske krav. Men det har pa den anden side vaeret svaert at adskille jodehadet fra de sociale og okonomiske elementer. Nar demonstranterne saledes rabte: »Zoll wieder erhoht, Steuer abgeschafft. Weg mit den reichen Kaufleuterie,

---

2. Om uroen i Danmark se: Jacob Davidsen: Fra det gamle Kongens Kobenhavn, 1977

3. E.J. Hobsbawn: The Age of Revolution, London, 1962.

4. Mosche Zimmermann: Hamburgischer Patriotismus und deutscher Nationalismus, Hamburg, 1979 side 32.

5. Laufenberg: Geschichte der Arbeiterbewegung in Hamburg, Hamb. 1911 side 63 bind 1.

die keinen Zoll wollen«6, sa har det muligvis vseret de Jodiske kobmaend,
der blev taenkt pa.

Der var i Hamborg et spaendt forhold mellem de rige kobm<end, der var ved at komme pa fode efter en okonomisk krise i arene 1827-29 og sa de mindre handlende og selvstasndige, som endnu ikke havde overvundet krisen. Ydermere var disse mindre handelsfolk og selvstaendiee truet af

---

6. Zimmermann: anforte v&'rk, side 33.

importen. Tolden pa en raekke varer var saledes saenket i et bevidst forsog fra Hamborgs bystyres side pa at styrke Hamborgs handelsmaessige placering.De kristne handlende og selvstaendige mente, at det var de rige jodiske handelsmaend, der drog nytte af toldnedsaettelsen. Ydermere har de utvivlsomt folt sig presset af de jodiske smahandlende, der vandrede rundt og sjakrede.

Der var en vis baggrund for disse beskyldninger mod joderne. En raekke jodiske handelshuse stod saerdeles staerkt i Hamborgs okonomiske liv⁷, og der var en stor maengde joder, der matte klare sig ved omvandrende smahandel. I Danmark kendes typen fra Lahdes stik fra omkring 1820 af »Skakkerjoden« og »Bandjoden«. I Hamborg blev den jodiske sociale struktur opgjort saledes: 63,5% i handel, 3,5% i industri og handvaerk, 1,9% i tjeneste og som lonarbejdere og 25,4% uden nogen naeringsvej⁸.

Nar et kaffehus blev angrebet, ma det bl.a. ses pa baggrund af, at det blev betragtet sofn en uhort luksus at sidde pa kaffehus, og det var netop her unge, rige joder holdt til⁹. Bystyret kraevede, at unge joder holdt sig vaek fra gader og etablissementer for ikke at provokere til flere slagsmal og ydermere, at jodernes omvandrende smahandel blev forbudt. Den jodiske menigheds rad af aeldste accepterede disse krav¹⁰. Uroen varede nogle fa dage, og da politiet og borgervaebningen ikke kunne klare at neddaempe uroen, blev kavalleriet indsat. Dette hjalp og uroen dode hen¹¹.

Samtidige kilder til uroen i København

Som i 1819 var det jodeforfolgelserne i Hamborg, der i 1830 satte sindene i bevaegelse i Danmark. I bladet »Dagen« kunne man laese om uroen, og kongens gesandter sendte rapporter hjem fra Hamborg og Wien. Der eksisterer enkelte, kendte beretninger fra 1830 om uroen i Kobenhavn. I forfatteren og historikeren P.V. Jacobsens (1799-1848) breve findes folgende passage: »Derpaa blev man igen gunstig stemt for Ludvig Philip da han anerkendtes af England og Preussen, men saa dog nu atter den

---

7. Helga Krohn: Die Juden in Hamburg 1800-1850, Hamb. 1967 side 40-58.

8. H. Krohn: anforte vaerk, side 42. Tallene er egentlig hentet fra Frankfurt a.M., mer Krohn mener at kunne overfore tallene til Hamborg.

9. Zimmermann: anfarte vaerk, side 32.

10. Zimmermann: anft)rte vaerk, side 34.

11. Landsberg, A: Die Judenprogrome der Jahre 1819, 1830, 1835 in Hamburg 1958. Upubliceret manuskript i Leo Baeck Institute Jerusalem.

Sag an med lidt skele oje, efter at Gadedrenge her i Byen har begyndt med Jodespektakler paa ny. Disse begyndte i Mandags og vedvarede igaar Aftes. Der sloges Ruder ind, og nogle gamle Joder er maltrakterede,en saaledes at han sagdes at skulled 0 deraf, men dette sidste blev der intet af. Dette eir en yderst skandalos Historie, men karakteristisk; den danske Pobel horer om de fremmede Uroligheder, skal efterligne dem her, og finder nm intet andet Objekt, at udose deres Galde paa, end de stakkels Joder. Om politiske Hensigter er der naeppe Tanke«¹²

I kaptajn A.U. Falbes (1796-1865) brev til Ritmester Jacob v. Benzon (1792-1840) fra K.obenhavn 14. September star folgende: »Den Uroligheds Aand, der i denne Tid herger Europa har da ogsaa viist sig her, igaar Eftermiddags skulle Grundstenen til den nye Synagoge laegges; men da Krystalgade alt Kl. 5 var fuld af Mennesker, der larmede og 5t...(?) blev Ceremonien opsat og Folkemaengden fordeelte sig ef(ter)haanden; imidlertid kunde Politiet ei forhindre at adskillige Ruder bleve ituslagen hos Joderne isaer i Laeder-, Compagnie- og Mag-straedet samt enkelte Steder paa oste:rgade. Politiet arresterede adskillige; men ligesom de ville bringe deres Arrestanter ind paa Politikammeret bleve de omringede af Pobelen og hine befriede. - Kongen har idag befalet, at ingen Vaegter skulde blande sig i disse Uroligheder, med mindre at Politiet udtrykkelig forlaingte deres Assistance, alt Militair er beordret at vaere hjemme til Tappenstreg og er man i Forventning, at der iaften ogsaa vil skee nye Uordener. Adskillige Placater, som man i de senere Dage have fundet opslaaede ere af meget intetsigende Indhold, og det hele kan vel kun ansees, som en dum Efterabelseslyst af andre isaer de sidste Uordener i Hamborg. - Prinds Frederik blev igaar Aftes ledsaget igiennem Byen af en Flok Drenge, han blev ved at ride meget langsomt, men havde, efter egent Sigende, Moie med at afholde sig fra at traekke sin Sabel, som var vel han ei giorde«¹³.

Historiske behandlinger

Uroen er blevet behandlet af Harald Jorgensen i »Historiske Meddelelser for Kobenhavn« for 1930. Jorgensens skildring kan samrnenfattes i folgende citater fira artiklen: »Urostifterne er, hvad vi i vore Dage vilde kalde Kasketdrenge og Begivenhederne: Gadedrengestreger«. Om optojerne,der

---

12. P.V. Jacobsens Breve side 121 (brev af d. 15. September 1830).

13. Povl Bagge og Povl Engelstoft: Danske Politiske Breve, 1945 side 2.

tojerne,derfandt sted uden for synagogen i Krystalgade 13. September hedder det hos Jorgensen: »Naar man gennemlaeser Protokollen'⁴, ser man, hvor tilfaeldig denne Sammenstimlen har vaeret, og at hele Begivenhedener en ren Bagatel«. Sammenfattende siger Jorgensen: »Det forekommerdog ikke meget sandsynligt, at Septemberdagenes Begivenheder skulle vaere en direkte Folge af Bevaegelsen i Hamborg, det ungdommeligePublikum, det tilfaeldige Sammenlob, den lidt kaade Adfaerd at knuse Ruder med Sten alt dette kan ikke loftes op i et hojere Plan«.

Over for denne beskrivelse star Georg Norregards beskrivelse i bogen »Danmark mellem ost og vest 1824-1839«¹⁵. Heri kan man laese: »Selv Danmark undgik ikke at maerke folgerne af julirevolutionen. I forste Omgang kom det til jodeforfolgelser med gadeoptojer i Kobenhavn. Forud var gaet optojer i Hamborg. Det, som fremkaldte uroen i K.obenhavn, var, at der den 8. September 1830 foretoges grundstensnedlaeggelse til den nye synagoge i nuvaerende Krystalgade. Politiet havde advaret joderne og forlangte hojtideligheden udsat. Den fandt da forst sted den 13. September; men den folgende aften strommede nogle tusinde mennesker sammen, navnlig tyske handvaerkersvende. Plankevaerket om byggepladsen blev beskadiget, og nogle joders vinduer blev knust ved stenkast. Politiet satte imidlertid kraftigt ind. Man havde jo erfaringerne fra 1819, og bade den forste og den anden aften spredtes demonstranterne med stavene, saledes at der ikke skete storre skade. Kavalleriet patruljerede, og kun nogle fa arresteredes. Den anden aften under optojerne korte kongen langsomt gennem det urolige kvarter, og da blev der rabt: »Jodernes konge«; men politiet var der straks med kniplerne. Samme aften frygtede man angreb pa finansministerens hus. Rabene l0d: »Ned med Mosting. Ned med statsgaelden«, men der var ikke angribere nok. Derimod fandt man i de samme dage plakater rundt om i byen, der vel var overmade loyale i deres tone, men dog kraevede en forfatningsaendring: »Leve kongen, Leve friheden«.

Medens hovedkilderne for Harald Jorgensen har vaeret politirettens protokoller i Landsarkivet for Sjaelland, er Norregards kilder hovedsageligden svenske og den ostrigske gesandts beretninger fra Kobenhavn. Resultatet er, som det kan ses, blevet to meget forskellige beskrivelser af uroen. De to samtidige kilder og Jorgensens og Norregards beskrivelser

---

14. Protokollen er en del af Politirettens og politiets arkiv, der befinder sig i Landsarkivet for Sjaelland. Pa dette tidspunkt var politiretten opdelt i 5 sakaldte protokoller, dvs. retsafdelinger. Af disse var politidirektoren selv leder af den 3. protokol, hvor mindre sager behandledes. De andre protokoller bestyredes af dommere.

15. Georg Norregard: Danmark mellem ost og Vest 1824-1839, 1969 s. 124-125.

rejser en raekke sporgsmal: Kom inspirationen fra Hamborg? Hvor alvorligvar uroen? Hvilken slags mennesker deltog i uroen? Var der bevidste politiske motiveir bag uroen? I den folgende kronologiske gennemgang af uroens forlob vil disse sporgsmal blive berort og i den afsluttende konklusionforsogt

Politiets overvågen 5. -13. September 1830

Foranlediget af avisnotitser og gesandternes rapporter fra udlandet Sorgede politiet fra begyndelsen af September via civile politifolk at holde sig informeret om, hvad der foregik i byen. 2-3 politifolk besogte systematisk byens va^rtshuse og udskaenkningssteder fra 5. September. I alt naede de at foretage mindst 180 besog. Nogle vaertshuse blev opsogt flere gange. Politiassistenternes rapporter til den fungerende politidirektor Braestrup indeholder fortegnelser over de steder, som de har besogt, og hvad de har set og hort. Det fremgar af disse rapporter, at der allerede fra 5. September verserede et rygte om, at joder var flygtet fra Hamborg og nu la i skibe i Kobenhavns havn. Samme rygte var ogsa fremkommet i tyske aviser i 1819¹⁶, og i H.C. Andersens »Kun en Spillemand«¹⁷ er samme rygte taget op.

Rapporterne indeholder ogsa den oplysning, at man pa vaertshusene talte om, at det ville kunne komme til uroligheder i Kobenhavn, nar grundstenen til den nye synagoge skulle laegges. Harald Jorgensen mener,atder slet ikke var tale om nogen grundstensnedlaeggelse og at det derfor nu er umuligt at sige grunden til sammenstimmelen 13. September foran synagogen. Derimod haevder Norregard, at det var grundstensnedlaeggelsen,dertrak folk til. Det synes sikkert, at det var en almindelig antagelse, at grmndstensnedlaeggelsen skulle finde sted mandag 13. September.Denneantagelse kan forklare den umiddelbare arsag til forsamlingenforansynagogen. De fleste deltagere i denne forsamling angav faktisk, da de senere blev forhort ved politiretten, at de var taget hen foran byggepladsen, fordi de havde hort, at der skulle vaere grundstensnedlaeggelse.Dersynes ikke i dagene 5.,6. og 7. September at have vaeret tale om nogen ophidset stemning i byen ifolge politiassistent Wilstrup,

---

16. E. Sterling: The Hep-hep Riots in Germany 1819. A Displacement of Social Protest Historia Judaica 1950.

17. H.C. Andersen: Kun en Spillemand. 1837. Rygtet har ikke kunnet bekraeftes gennem kilder, hverken hvad angar 1819 eller 1830.

der den 7. kunne skrive i sin rapport: »Der blev talt paa flere Steder om de i Hamborg forefaldne Uordener, men ikke paa en saadan Maade, som kunde antages at hentyde paa noget lignende her kunde befrygtes, kun det blev omtalt, at ... den nye Synagoges Indvielse har vakt Frygt for, at der mueligen vil opstaa Uorden her ved denne Leilighed«¹⁸. Ifolge andre rapporter blev der dog andre steder ikke lagt skjul pa, at det, der foregik i Hamborg, var godt, og at joderne skulle have dygtige prygl. Enkelte af vaertshusgaesterne har ifolge rapporterne ment, at man burde folge eksempletfraHamborg. Allerede fa dage efter Wilstrups beroligende rapportberettesdet i en anden rapport, at der om aftenen den 9. September har vaeret et betydeligt oplob omtrent kl. 19 pa ostergade, hvor brodrene

---

18. Disse politirapporter horer til en arkivgruppe som er placeret i YIVO-instituttet i New York. YIVO opbevarer og indsamler hovedsageligt kildemateriale vedr. de russiske joder, der kom til USA i begyndelsen af det 20. arh. og materiale vedr. jodiske skaebner under 2. verdenskrig. Men instituttet har ved et tilfaelde faet skaenket materiale vedr. dansk-jodiske forhold. Dette materiale bestar af kilder hentet fra politidirektorens arkiv og omhandler savel 1819 som 1830.

Berenth boede. Maengden drog derefter gennem Christen Bernikowsstraedetmed»Piben og Skrigen«. Politiassistenten kunne ikke helt fastsla arsagen til oplobet. Han horte den formodning blive udtalt, at det drejedesigom et angreb pa joderne, men ogsa at der var tale om en mand, der havde stjalet. Maengden oplostes, da politiet kom. At uroen begyndte i ostergade antyder, at det ved denne lejlighed sandsynligvis har drejet sig om joderne. ostergade var den fine gade i Kobenhavn, hvor adskillige fornemme forretninger la. Flere af disse ejedes af joder, heriblandt brd. Berenth. I 1819 var det ogsa ofte i denne gade, man var ude efter joder.

Ogsa den 11. September var der oplob af tilsvarende karakter. Hos olhandler Hansen pa Amagertorv 4 lagde en af gaesterne ikke skjul pa, at uroen i Hamborg var af det gode¹⁹. I vaertshuset hos Petersen i Strandstraedet blev der sagt, at der ville blive uro, nar Joderne den 13. skulle indvie deres synagoge. Og samme dag omtalte fhv. styrmand Andreas Beck med abenlys fornojelse jodeuroen i Hamburg i vaertshuset hos R.oerstrom i Store Kongensgade, hvor han drak 01. Om sondagen den 12. kunne politiassistent L. Nielsen rapportere, at han flere gange i Krystalgade havde set drenge sla hattene af joder og pibe i fingrene. Og tidligt mandag den 13. September blev der savel pa vaertshuset pa Amagertorv 4 som i knejpen i Gothersgade 343 talt om, at der ville blive ballade senere pa dagen²⁰.

Joderne var pa deres side skraemt af erfaringerne fra 1819 og frygtede ny uro. Denne frygt fremgar tydeligt af et brev til Braestrup fra en Jode, hvori der advares mod grundstensnedlaeggelsen til synagogen: »Repraesentanterne for den mosaiske Menighed i Kobenhavn have besluttet, at denne Handling skal begaa med Pomp, saasom at derved skal vaere Musik og Sang, hvilket jeg og en stor Del af Menigheden ikke bifalder, for at den finder sted paa aaben Plads og derved bevirke Tillob af Folk ... men maaske selv Anledning gives til Optrin af Natur som de i 1819«²¹. Desuden tilfojes i brevet, at overrabbiner Wolff ogsa var imod ceremonien, men da han var mnderkastet repraesentanternes afgorelse, kunne han ikke forhindre den. En politiassistent kunne indberette, at en jodinde havde fortalt ham, at him frygtede opblussen af uro mandag den 13.. Hun havde hort en kone sige til en soldat, at folket var stemt imod joderne, og at der blev rabt mere ad dem end saedvanligt²².

---

19. YIVO-materialet.

20. YIVO-materialet.

21. YIVO-materialet.

22. YIVO-materialet.

Ogsa kong Frederik den Sjette var opmaerksom pa risikoen for uro. I et brev til politidirektoren af 13. September skriver han: »Postbuddet som skulde bringe Posten til hr. Schimmelman har fortalt at i Dag vilde man anfalde Joderne, endskiont denne Efterretning er folge af Hysterie om Grundstenen, saa tror jeg dog at maattc tilmelde Dem det«²³.

Uroen ved synagogen 13. September og rettens behandling

Det fremgar af Harald Jorgensens redegorelse, at uroen den 13. September begraensede sig til et angreb pa synagogens omrade og stiftelsen Meyers Minde, der la lige bag byggeomradet. Jorgensens kilder til angrebet pa Meyers Minde og overfaldet pa en gammel jode, Goldzier, er dels bladene »Koenhavnerposten« og »Dagen« og, vaesentligst, forhor ved politirettens 1..0g 3. protokol²⁴. I Jorgensens undersogelse er imidlertid ikke medtaget alle de 3 sidelobende bind, der udgor politirettens l. protokols

I Yivo-instituttets arkiv findes fungerende politidirektor Braestrups rapport, nedskrevet time for time under uroen; den udgor derfor en god kilde til forstaelse af politiets ojeblikkelige opfattelse af situationen. Den folgende beskrivelse af haendelserne foran Meyers Minde bygger pa Braestrups

Braestrup havde kl. 15.30 faet underretning om, at folk samledes i Krystalgade. Porten til den abne plads foran Meyers Minde var abnet, og man frygtede, at folk ville traenge derind. Braestrup sendte politibetjente derhen og fik stort set maengden til at sprede sig. Nogle betjente blev tilbage og passede pa. Men senere ogedes maengden igen, meldte betjent Wilstrup ham. Nu var det ikke blot gadedrenge, men ogsa aeldre personer, af udseende handvaerkersvende, der opmuntrede drengene til at rabe ad Joderne. Sa kom der melding til politikammeret, at uordenerne nu for alvor var begyndt, en gammel jode blev mishandlet, og ruder slaet ind. Sa gav Braestrup betjentene ordre til at rydde gaden om fornodent med magt. Men inden politiet folte sig tvunget til dette, spredtes maengden pa politiets opfordring. Rapporten er underskrevet kl. 18.45. Uroen varede altsa i lidt over 3 timer.

Bag byggepladsen i Meyers Minde25 opholdt sig en del aeldre og fattige

---

23. A.C. Kierulffs privatarkiv. Rigsarkivet.

24. Harald Jorgensen: Jodeuroligheder i Kobenhavn 1930 side 243.

25. Meyers Minde blev stiftet for de penge handelsmanden David Amsel Meyer efterlod ved sin dod i 1813. Stiftelsen var et hjem med friboliger for uformuende joder. Bygningen ligger stadig lige bag ved synagogen i Krystalgade og er i dag jodisk plejehjem.

joder. De var bange, og Joden, der var blevet overfaldet, var lobet fra Meyers Minde for at hente hjaelp. Et brev fra en af de derboende joder viser deres sindstilstand: »Herr Abrahamsen er i den dodeligste Angst, da Huset her hele Dagen har lignet en beleiret Faestning, hvor Ingen tor at komme ud eller ind uden at blive kastet med Stene og raabt Hurra efter af Pobelen, hele Pladsen her vrimler deraf. Inspecteuren har bedet at sende Lund til dig, da han forgjaeves idag har sagt det til Lion Israel²⁶, som slet ikke vilde hore noget om det og sagde: »Lad dem kun komme. De gjor ingenting«. Vil du ikke enten gaae til en af Repraesentanterne og bede at lade Politimesteren det vide, maaske det kunde hielpe, og at der blev taget alvorlige Forholdsregler. Deter paa den hoieste Tid, da de vilde storme Poriten. I storste Hast og Angst (underskrift ulaeselig)«²⁷.

Af et brev fra inspektoren pa Meyers Minde til den Jodiske menighed fremgar odelaeggelsernes omfang²⁸: »Jeg maa paatage rnig den sorgelige Pligt at melde d'Herrer Repraesentanter, at Pobelen formedest det, at Porten stod aaben ... har stormet ind i Gaarden, indslaget circa 180 Ruder, uden at jeg kunde forebygge det, indtil Pobelen endelig ved Politiets Mellemkomst, som jeg havde ladet hente, standsede nogenlunde, og jeg fik Porten lukket. De ... som indsloge Vinduerne var Skoledrenge ... saavel som ogsaa nogle store Mennesker. Selv endog paa 2. Sal ere Vinduer indslagne, og endog et Menneske fra Stiftelsen er blevet saaret. Kobenhavn d. 14 September 1830. G. David lnspecteur«.

Politirettens behandling af begivenhederne kan opdeles i to hovedsager.1) En sag mod 15 drenge for rudeknusninger. Straffen for denne forseelse blev ris²⁹. 2) En sag vedrorende forfolgelse og overfald pa Joden Goldzier. I denne sag, der blev behandlet ved 1. protokol, optradte de fornaevnte drenge som vidner. Goldzier-sagen tog sin begyndelse efter nogle dages forlob, den 20. September. I mellemtiden havde politiet indhentet forskellige vidneudsagn, der pegede pa snedkersvend Johan Christopher Petersen som vaerende hovedmanden bag uroen³⁰. Politiet

---

25. Meyers Minde blev stiftet for de penge handelsmanden David Amsel Meyer efterlod ved sin dod i 1813. Stiftelsen var et hjem med friboliger for uformuende joder. Bygningen ligger stadig lige bag ved synagogen i Krystalgade og er i dag jodisk plejehjem.

26. Lion Israel var menighedens forstander.

27. YIVO-materialet.

28. Mosaisk Troessamfunds arkiv. Indgaende skrivelser 1830-31.

29. Kobenhavns Politiret. 1. protokols forhorsprotokoller bd. 69-71 sag 447. Der blev brugt 3 protokoller sidelobende under retshandlingen. I denne sag blev bind 69,70 og 71 brugt. Harald Jorgensens kilder til artiklen er udelukkende bind 71 og de 2 andre bind er altsa ikke blevet inddraget i Jorgensens artikel. Deter ogsa arsagen til, at Jorgensen standser sin beskrivelse 1 oktober, hvor han skriver at sidste retsmode foregik. I virkeligheden strakte retsmoderne sig til d. 22. oktober.

30. Domsprotokol nr. 16. 23 oktober 1830 side 281 ff.

havde flere gange bemaerket Petersen under uroen den 13. September. Bl.a. havde han forsogt at hindre anholdelsen af en dreng, som politiet mente havde deltaget i rudeknusningerne. Politiet matte affiftde sig med blot at notere drengens navn og sa i ovrigt lade ham ga, da de mange mennesker var yderst uvillige til at lade drengen blive fort vaek fra politiet.Dette forhold erkendte Petersen i retten, fordi drengen efter hans mening ikke havde gjort noget. Hvad der i ovrigt ellers var blevet sagt, var Petersen ude af stand til at fortaelle, da han var temmelig tunghor. Politiet havde ogsa fundet frem til, at Petersen havde vaeret sammen med en mand ifort gra jakke og mork kasket med gul snor orn. Ham benaegtedePetersen al kendskab til, og det var ikke indtil den 20. September lykkedes at identificere manden.

To dage senere kom Goldzier til stede i retten og fortalte, hvordan han ville vaere gaet efter politiassistance, men var blevet opdaget og jagtet gennem Krystalgade op imod Norregade. Han var blevet jaget ind i Set. Pedersstraede, men blev her trukket ud af en port og maltrakteret af spark og slag. Samme dag fortes en af de drenge som vidne, der var blevet domt i sagen om rudeknusning. Til uheld for Petersen genkendte drengen ham som den, der havde slaet Goldzier med knytnaeve i Set. Pedersstraede. Og igen den 25. September blev Petersen udpeget som en af hovedmaendene bag overfaldet pa Goldzier. Ogsa denne gang af en af de domte drenge. Denne dreng var den samme, som var ved at blive fort bort af betjente, da en stor menneskemaengde havde omringet ham, og betjentene matte lade ham ga.

Den 1. oktober var det betjentenes tur til at vidne. Disse bekraeftede de tidligere belastende udsagn mod Petersen. Samme dag fremstilledes en anden snedkersvend, nemlig Peter Christian Lorentzen, der skulle have vaeret sammen med Petersen. Ingen af betjentene kunne dog genkende ham. Men ved et retsmode den 12. oktober blev det afklaret, at det havde vaeret Lorentzen, der havde haft den iojnefaldende paklaedning pa, inkl. snoren om hatten. Den 23. oktober blev der afsagt dom i sagen. Lorentzen blev losladt, men Petersen blev idomt 6x5 dages faengsel pa vand og brod for: 1) At have sogt at hindre anholdelse af en dreng. 2) At have forlangt drengen udleveret. 3) Ikke at ville forlade stedet, efter at vaere blevet opfordret dertil. 4) At have forsogt at fa drengen til at sige, at han var blevet slaet af joderne. 5) At have opfordret til at rabe hurra og endelig 6) Formodning om mishandling af joden Goldzier.

Uroen 13. September begraensede sig ikke til angrebet pa Meyers Minde.I
politirettens 5. protokol findes en sag, hvori det berettes, at flere
betjente den 13. September horte rudeknusning i Longangsstraede og i

Laederstraede. Det siges i rapporten, at betjentene »antraf en betydelig Folkemaengde, der under Hurraraab indslog Vinduer hos Marskandiser Hartvig«. En laeredreng slog en rude ind og betjentene sa ham derpa lobe over gaden med et stykke glas i handen, mens han rabte: »Her er joden«. Drengen blev anholdt og maengden spredt. Den 20-arige anholdte fik 8 dage pa vand og brod³¹. Ved rettens 2. protokol findes endnu en sag fra 13. September mod en dreng, der skulle have kastet sten mod en Jodisk butik pa ostergade³².

Rygter og rapporter. Tiden efter 13. September

Politiet fortsatte efter mandag den 13. sin overvagning af bevaertninger. Desuden modtoges forskellige indberetninger. En af disse var fra en anonym, der havde vaeret i Krystalgade 13. September. Ifolge brevskriveren var det et folkeligt krav at slippe af med joderne³³. Brevskriveren kunne oplyse, at der var organiseret en brevkampagne med et staerkt antijodisk indhold med en opfordring til at bruge magt, hvis Joderne ikke selv forlod landet. En anden anonym brevskriver kunne fortaelle, at der blev snakket meget i byen om politiets effektive handlemade³⁴. Ikke desto mindre gik rygtet, at uroen ville blive genoptaget med fornyet styrke fredag den 17. September. Denne brevskriver havde i ovrigt hort, at studenterne skulle have vaeret indblandet i uroen for at fa ram pa hojtstaende embedsmaend.

Ogsa de hyppige kontrolbesog pa vaertshuse fortsattes. Et enkelt sted talte man om, at uroen ville begynde igen, nar Holmens folk fik fri. Og freden havde da heller ikke indfundet sig, for en politirapport fra 14. September fortaeller, at der denne dag var forsamlet mennesker i Laederstraedeog tilstodende gader, og at der blev slaet ruder ind i ostergade³⁵. Kong Frederik funderede over faren for nye uroligheder. I et brev til politidirektor Kierulff den 25. September skriver han: »Da jeg har bragt i Erfaring, at paa Jodernes Lovsahl³⁶ som skal vaere paa Tirsdag agtede man at forurolige disse, saa undlade jeg ikke at underrette Dem derom,

---

31. Politiretten 5. protokol. Behandlede sager 1830.

32. Politiretten 2. protokol. Behandlede sager 1830.

33. YIVO-materialet.

34. YIVO-materialet.

35. YIVO-materialet.

36. Jodernes Lovsahl er den sakaldte Iovsalsfest (Sukkot) til minde om Jodernes modning som folk under vandringen i orkenen i 40 ar.

endskiont det synes mig ikke sandsynligt. I Schweiz skal have vseret et betydeligt Oplob. I Berlin forekommer det mig, som at de anvendte Midler ikke har svaret i Forhold til hvad der er foregaaet, thi det hele har efter hr. Reventlows Rapport ikke vaeret andet end 4 Snedkersvende som blev arresterede og som man vilde frilose og dette tror jeg at Politiet understottet af Gendarmeriet kunde have besorget. Brev fra Holland paastaae at en Congresserie³⁷ i Frankrig soger i alle Lande med Breve og Penge at frembringe Uroligheder for at gjore al Modretning imod Frankrigumuelig. Denne helvedes Plan vil dog blive vanskelig i Udforelsen «³⁸.

En saerlig interessant rolle i sagens udvikling spillede Det kongelige Teater. Dette kan maske virke overraskende i vore dage, men i 1800tallet var teatrets rolle meget central, savel underholdningsmaessigt som politisk.

---

37. Congresserie betyder en hemmelig sammensvrergelse.

38. A.C. Kierulffs privatarkiv. Rigsarkivet.

I 1830 var et stykke saerlig aktuelt, nemlig »Den stumme i Portici«. Stykket handler om fiskeren fra Neapel, Masaniello (1622-1647), der stillede sig i spidsen for en oprorsbevaegelse vendt mod Filip 4. og hans vicekonges regime i byen. Fiskerbefolkningen forjog vicekongen, og Masaniello herskede herefter i byen. Men ved et mode mellem Masaniello og vicekongen myrdedes Masaniello. Hans tilhaengere proklamerede derefter Neapel som republik. Masaniello blev hovedperson i Scribes og Aubers opera »Den stumme i Portici«, hvis vaesentligste ingredienser var frihedstrangen af et republikansk tilsnit og nationalfolelse. Da den opfortes i Bruxelles kort efter juli-revolutionen i Frankrig, vakte det nationale element staerk begejstring, og folelserne gav stodet til et opror vendt mod det hollandske overherredomme.

Masaniello kom til at spille en vis rolle i dansk teater og politik. Allerede i 1815 udgav B.S. Ingemann et stykke om ham. Da nu J.L. Heiberg havde oversat Scribes tekst, var der en vis frygt for, at stykket kunne udlose en reaktion hos tilskuerne. Det gik dog anderledes. Ifolge beskrivelsen i »Den danske Skueplads« saledes: »Stundom blev Theatret det naturlige Forum for den offentlige Menings Tilkjendegivelse, saaledes som da Frederik den Sjette og Kongefamilien den 7. Oktober 1850 overvaerede Opforelsen af Den Stumme i Portici ... I Folelsen af Modsaetningen mellem de danske og de fremmede Tilstande gav Publikum sin Loyalitet Luft i en begeistret Hyldest af Kongen og forlangte Nationalsangen spillet ved hans Indtraedelse i Logen, ligesom Raabet »Kongen Leve« gjenlod over hele Huset under det revolutionaere Optrin i tredie Akt, hvor Fiskerne overvaelde Soldaterne«.

Konklusion

Nar Harald Jorgensen har betegnet uroen som »gadedrengestreger« og »tilfaeldigt opl0b« stemmer beskrivelsen ikke overens med de kilder, der ligger til grund for denne artikels haendelsesbeskrivelse. Allerede tidligt vidste folk, at der kunne forventes uro den 13. September. Men uroen var ikke begraenset til denne dag, tvaertimod strakte den sig over en raekke dage og samlede store skarer af mennesker. Uroen bestod ikke blot i piften i fingre og hurra-rab efter joderne, men ogsa i udbredt rudeknusning, mishandling af en jode og forsog pa at hindre politiets anholdelse af en dreng.

Eksemplet fra Hamborg har spillet en vaesentlig rolle. Snakken pa
diverse vaertshuse drejede sig flere gange om jodeuroen i Hamborg. Det

er ikke muligt at pavise, at der ogsa har vaeret tyskere involveret i uroen i K.obenhavn. Norregard citerer en gesandtindberetning for denne pastand.Men intet sted i politiets forhor antydes, at tyskere eller tyske handvaerkersvende skulle have vaeret til stede ved urolighederne.

Medens Harald Jorgensen beskriver uroen som »det ungdomrnelige publikums lidt kade adfaerd«, er uroen i Norregards beskrivelse langt mere alvorlig med tusinder af folk pa gaderne. Forklaringen pa uoverensstemmelsen mellem de to historikere findes i deres kildegrundlag. Medens de kobenhavnske aviser, som Jorgensen har benyttet, ikke kan siges at vaere trovaerdige kilder, underlagt censur som de var, giver politiforhorene et betydeligt mere detaljeret og nuanceret billede af begivenhederne. Der er dog ingen grund til nodvendigvis at tro, at man her far sandheden fremlagt. En stor del af vidneudsagnene kommer fra de domfaeldte drenge, som ma have vaeret udsat for et stort pres, og hvis udsagn derfor ma tages med en vis forsigtighed. Ved at benytte politirettens protokoller gives der mulighed for at benytte savel aktorers som iagttageres udsagn og saledes at sammenstykke et palideligt billede af begivenhedernes gang, dog med forsigtig brug af visse udsagn. Politirettens protokoller ma anses for en mere trovaerdig kilde til haendelsesforlobet end gesandtskabsindberetningerne, der pa en raekke punkter ikke stemmer overens med, hvad der vides om uroen fra anden side. Saledes synes det udelukket, at der den 13. kunne vaere forsamlet flere tusinde mennesker i Kxystalgade. Braestrups time til time rapport taler om en »maengde«, der naeppe kunne omfatte sa mange mennesker. Dertil kommer en raekke unojagtigheder, der svaekker gesandternes trovaerdighed. Norregard daterer saledes uroen foran Meyers Minde til den 14., men uroen fandt sted i Krystalgade den 13. Endvidere refereres gesandterne for, at politiet matte bruge knipler for at sprede maengden foran Meyers Minde; men ifolge Braestrups rapport fremgar det, at maengden spredtes uden brug af knipler, og i politirettens protokoller siges der intet om brug af knipler. Norregard refererer ogsa gesandterne for, at kavalleriet patruljerede for at hindre yderligere uro, men i kavalleriets ordreboger naevnes intet om en sadan patruljering³⁹. Muligvis kan gesandternes ukorrekte oplysninger skyldes, at deres oplysninger er andenhands.

Deltagerne i uroen har ikke kun vasret drenge. Braestrups rapport af
13. September naevner, at aeldre personer ogsa deltog i oplobet foran

---

39. Det drejer sig om Garderhusarregimentet. Regimentsbefalinger 1/2 1830-31/8 1831. Ordrebog for Kongelig Livgarde til Hest 1827-31 og Korrespondancebog for samme 1823-31. Alle Haerens Arkiv. Rigsarkivet.

Meyers Minde. Inspektoren i Meyers Minde naevner saledes ogsa, at voksne mennesker har deltaget i rudeknusningen. Desvaerre siges der intet om de voksne menneskers sociale placering. Vi ved kun, at handvaerkersvendehar

Savel de samtidige kilder, P.V. Jacobsen og A.U. Falbe som Harald Jorgensen afviser helt, at der skulle have ligget politiske rnotiver bag uroen. Plakaterne viser imidlertid utvetydigt, at der for plakatskriverne i hvert fald har vasret tale om politisk uro. Brugen af navnet Masaniello kan saledes vaere udtryk for en national eller republikansk tankegang. Mere klar er sarnmenligningen mellem Stemann og Polignac, hvormed ma menes, at ligesom Polignac stod som repraesentant for Karl 10.s reaktionaere styre, saledes var Stemann repraesentant for Frederik 6.5.

Efterspillet i Det kgl. Teater bliver til tider fremhaevet som eksempel pa⁴⁰, at Kobenhavns befolkning forblev loyale under indtryk af de revolutionaere tendenser andre steder i Europa. Der er ingen grund til at betvivle, at kongen rmddtes af varme folelser i teatret. Men man kan saette sporgsmalstegn ved, hvor repraesentativt publikum har vaeret for den kobenhavnske befolkning. Stykket blev opfort 4., 5. og 17. September. Altsa ganske taet pa begivenhederne i de urolige septemberdage. Men forst 3 uger efter uroens nedkaempelse kom kongen i teatret. Havde han ikke vovet sig derind for af frygt for tillob til uro? Deter udfra det foreliggende kildemateriale ikke muligt at besvare dette, men der bor tages forbehold over for pastanden om, at publikums hyldest kan tages til indtaegt for den kobenhavnske befolknings loyalitet.

---

40. Se f.eks. beskrivelscn Politikens Danmarks Historie bind 11 og senest omtalen i K.obenhavns Historic af Sv. Cedergreen Bech: »Demonstrativt havde han (Frederik) valgt at se »Den stumme i Portici«, det stykke der i Bruxelles var blevet signalel til opstand. Da kongefamilien tradte ind i logen, modtes den af et demonstrativt bifald, orkestret spillede slutningskoret fra »Elverhoj« - og da oprorsscenen, hvor folkel afvsbner rcgeringens soldater blev spillet, rabte publikum »Vor konge leve«. Mens jubelcn fortsatte i gaderne kunne kongen konstatere med tilfredshed, at i hvert fald hans hovedstad var loyal. Bind 3.