Strange Beck og Henrik Zahle (red.): Retfærd i Grønland. (RETFÆRD, Institut for privat ret, Århus Univ., 1980). 171 s.

Retfaerd i Gronland tret temanummer

af tidsskriftet Retfaerd, der praesenterer sig som kritisk, marxistisk, aben for en bred debat og med nordisk perspektiv. Det indeholder folgende:

Robert Petersen giver et pa egne undersogelser baseret indblik i det gronlandske fangersamfunds opfattelse af ejendomsretten til jorden. Det var nu ikke sa meget jorden som brugsretten til fangststederne, det drejede sig om, fortaeller han. En sadan brugsret kunne man (familien, bopladsen, grupper af bopladser) vinde haevd pa ved arelang brug, men altsa ogsa miste igen, hvis man ikke udnyttede den. Pa den made blev det praktiseret allerede i 1700-tallet, og sadan er det blevet stadfaestet i kommunevedtaegter endnu i vore dage.

Jens Brosted, der allerede i: Beskaret Hjemmestyre, 1979, var meget optaget af de juridiske aspekter, tager her i artiklen: Mod en retlig vurdering af ejendomsretten til Gronland, fat pa at redegore for teorien om oprindelige folks rettigheder. Og han kommer langt omkring, begyndende med Fransisco de Vittoria i 1532 og sluttende med FNs menneskerettighedserklaeringer i 1966. I den omhyggelige redegorelse savner man dog nogle overvejelser om, under hvilke omstaendigheder udtalelser om de rettigheder, oprindelige folk bor have, bliver til en teori, og under hvilke omstaendigheder en sadan teori far retskraft. Brosted synes at ville tillaegge teorien et absolut juridisk indhold og placerer sig i sa fald i en retsfilosofisk tradition: naturretten, der havde sin blomstringstid i det 17. og 18. arhundrede.

Et mindre arbejde af Brosted er ogsa blevet optaget: Urbefolkningsretten og den gronlandske hvalfangst. Det mangier dog en del bearbejdning, for det har en tydelig, modsigelsesfri sammenhaeng mellem dokumentation, praemisser og konklusion.

I Frederik Harhoffs: Gronland og de europaeiske Faellesskaber, far man god og grundig besked om det juridiske sagforhold i det sporgsmal. Vedrorende Gronlands statsretlige stilling problematiserer han raekkevidden af grundlovsaendringen i 1953, hvor Gronland ophorte med at vaere koloni. Det sker ved en henvisning til, at landsradet ikke repraesenterede hele Gronland (Thule og ostgronland udenfor), og ved, at hverken landsradet eller befolkningen havde »tilstraekkelig viden og indsigt til en forsvarlig stillingtagen«. Der havde iflg. Harhoff heller ikke vaeret tid nok (s. 75 f). Gad vidst, hvilken vedtagelse der kunne traekkes gennem et sadant naleoje og komme igennem med prasdikatet: gyldig?

Lars Helms: Dansk arbejdsret i Gronland? er en lille 6 siders artikel, der virker som en allerforste orientering i emnet.

Verner Goldschmidt vil i »Fra uskreven til skreven kriminalret« beskrive og forklare »hvad der skete, da den gronlandske kriminallov blev udarbejdet og gennemfort i 1954«. Det skulle han have gode muligheder for, al den stund, det var ham, der skrev den. Da det dengang var et politisk imperativ at indfore ens ret for gronlaendere og danske i Gronland, gik opgaven groft taget ud pa at forene det saedvaneretlige gronlandske system, der afstemte sanktionen efter forbryderen, med den danske retstradition, der afstemte sanktionen efter forbrydelsen. Det lykkedes i hoj grad at bibeholde det gronlandske system. Dommerne blev laegdommere, og der blev ikke knyttet bestemte sanktioner til bestemte forbrydelser. Derimod fik retterne en raekke sanktionsmuligheder, som de frit kunne kombinere og tilmed senere aendre, hvis forbryderens situation aendrede sig.

Forklaringen pa de to forskellige