Erik Hvidt: Politikens Revyhistorie fra Erik Bøgh til Jesper Klein. (Politikens Forlag, 1981.)- 303 s.

I forlagscirkulaeret til Hvidts bog hedder det som overskrift: »For forste gang: Revyens historie i Danmark 1849-1980«. Deter rigtigt, at deter forste gang, revyen er fort sa hojt op; men der er tidligere skrevet revyhistorie, og det kunne man godt have naevnt i forordet og ikke bare i litteraturfortegnelsen (jf. anmeldelsen af Chr. Glatved: Provinsens sommerrevyer (1979), HISTORIE XIV, 1 s. 189f). Bogen kunne ogsa uden skade have faet titlen Kobenhavnerrevyens historie, for de glimt, der er fra provinsen, er aerlig talt sa sma og intetsigende, at de kunne have vaeret udeladt. Nar deter sagt, skal det til gengaeld erkendes, at det, der er givet, er bade morsomt og informativt.

Hvidt gar lige pa med Erik Boghs »Nytarsnat 1850«, der havde premiere pa Casino nytarsaften 1849 - og i ovrigt en forgaenger i Kristiania aret for. Det var den forste danske revy, og den blev en stor succes. Et nyt forsog aret efter havde mindre held med sig, og Bogh lagde genren pa hylden, indtil han i 1868 tog den op pany. Derefter kom der sammenhaeng i tingene, og Hvidt folger sa udviklingen kronologisk, koncentreret om forfattere, skuespillere,tekster (med mange prover), udstyr osv. Det sidste spillede ikke mindst en rolle pa Frede Skaarups berommelige og aldrig overgaede Scala. Deter vaerdifuldt,at revyerne ikke blot er anskuetsom teaterfaenomener, men at tidsbaggrunden,de

baggrunden,depolitiske og samfundsmaessige,hele tiden er med. Det gaelderikke blot de aeldre perioder, men ogsa - og ikke mindst - de senere med »stoppesteder« ved Cooptimisterne, PH-revyerne, Cirkus-revyerne, Apollo-revyerne,Lommer-revyerne, mar-revyerne,Fiffer-revyerneog endelig,omkring 1960, Jesper Jensens, Erik Knudsens og Klaus Rifbjergs nye form med Poul Henningsen i »baghovedet«.

Saerlig meget er der gjort ud af besaettelsen bade med hensyn til revyernes ydre tilvaerelse og deres indre: forholdet til censuren, visen som vaben og til en vis grad ogsa sketchen. Hvidt koncentrerer sig maske her i hovedsagen om de mere handfaste ting og glemmer de sma detaljer, som man skulle sla orerne he It ud for at fa fat pa, men som de nod og gottede sig over, der fangede dem.

Cirka halvdelen af bogen behandler tiden fra 30rne og frem, og her er karakteristikkerne af revyens samfundsfunktion og dens personligheder savel blandt ledere som blandt forfattere og skuespillere meget givende. Hvad funktionen angar, har den vel i det store og hele mest koncentreret sig om at fornoje; men den har da ogsa ind imellem gavnet eller i al fald bestraebt sig pa at gavne.

Teksten oplives af et udmaerket billedvalg, selv om enkelte billeder er blevet vel sma. Og med et personregister samt register over revyer, viser og sketches kan man let finde rundt. En litteraturfortegnelse forer endelig til supplerende stof. Pa s. 42 gores Punch til 1880ernes eneste vittighedsblad. Deter ikke rigtigt; der var flere. Og pa s. 122 koreograferer Palle Huld den sidste Scala-revy, »Punktum-finale« i 1930. Deter nok lidt tidligt for den udmaerkede skuespiller, der er fodt 1912. Det skal vaere Paul Huld, der til gengaeld ipstruerede solodanserinden Elna Lassen i forestillingen. Det star der ikke noget om, selv om hendes optraeden pa Scala ellers var en sensation.