Ove Jørgensen (ed.): Otonium. Odense 1593. (Odense Universitetsforlag, 1981). 118 s. og 4 kort.

Braunius og Hogenbergs store vaerk om Europas byer har altid nydt anseelse, fordi dets store kobberstik viste en maengde enkeltheder om deres udseende i renaessancen, som ikke fandtes andre steder, men kun fa danske byer uden for Sonderjylland blev optaget i det. Allerede L.S. Vedel Simonsen havde vanskelighed med at fa adgang til det stik over Odense, det bragte, som det fremgar af hans breweksling med E.C. Werlauff, og deter derfor med god grund, at civilingenior Ove Jorgensen i anledriing af det kommende byjubilaeum har genudgivet det gamle byprospekt med dets tekst. Oversaettelsen er foretaget af dr. phil. Mikael Venge. Kobberstikket er dateret 1593, men forst udgivet 1597, og udgiverens vigtigste opgave har vaeret at bestemme dets kilde, fordi dets historiske vaerdi star og falder med, at det ikke er et fantasibillede af en tilfaeldig rejsende, der pa grundlag af nogle fa synsindtryk har komponeret sit billede af byen. Trods omhyggelige undersogelser er det ikke lykkedes at na et sikkert resultat, men deter muligt, at den holstenske geograf Marcus Jordan er mester for tegningen, der har ligget til grund, og det vides, at han i 1553-54 opholdt sig pa Fyn. Mange enkeltheder er selvfeilgelig kun at betragte som signaturer, men de mere fremtraedende bygninger o.a. kan vaere trovaerdigt gengivet, deriblandt ringvolden pa Nonnebjerget, som ma fremhaeves, fordi den er et vaegtigt vidnesbyrd om, at der her har ligget en befaestning af Trelleborg-typen, hvis spor nu naesten helt er forsvwndet, da den senere bebyggelse sa godi: som ganske har udslettet, hvad vikingetiden har efterladt. Deter endnu for tidligt at udtale sig om forholdet mellem Odense by og den befaestede standlejr pa Nonnebjerget, og om det kun er et tilfaelde, at Odense forste gang naevnes som bispeby omtrent pa samme tid, som befaestningen blev bygget, og de andre faestninger af samme slags synes ikke at have ligget naer ved bebyggede steder.

Heller ikke til beskrivelsen, der ledsager prospektet, kan denned sikkerhed udpeges en forfatter. Udgiveren mener, at Georg Braunius har redigeret teksten, der skal have faet bidrag fra ingen ringere end bade Niels Kaas og Henrik Rantzau. Den sidste har vel sorget for, at Gert Rantzaus dod og eftermaele fik en fyldig eller rettere alt for omfattende omtale. I hvert fald er den med sine fortrin og mangier et typisk eksempel pa sin tids stilkunst.

Bogen soger at lose en lokalhistorisk opgave, men giver dermed ogsa et bidrag til diskussionen om de topografiske billeders vaerdi som historiske kilder.