David Hejgaard: I det lange løb, bd. III. En kommunists erindringer fra maj 1945 til 1959. (Forlaget Tiden, 1981). 301 sider.

I 1970 afsluttede den kommunistiske fagforeningsmand og journalist David Hejgaard sine erindringer, som forst nu offentliggores. (Bind II er anrneldt i Historie XIV, 2, s. 370). De begynder med DKP's klimaks i den glade befrielsessommerog slutter med den nedtur, der tog sit udgangspunkt i AkselLarsens brud med partiet. Samtidig hermed slog forfatterens kz-syndrom

igennem, og han matte glide i baggrundenfra
den gode iagttagelsesposition,
han hidtil havde haft.

Bogen er let laeselig, skrevet i et klart og forstaeligt sprog, men deter ikke lzeservenligt, at den kun er inddelt i otte kapitler, uden indholdsfortegnelse og personindeks. Kildegrundlaget er ojensynlig dels forfatterens dagbog, hvad der giver fremstillingen et autentisk praeg, dels hukommelsen, som af og til spiller forfatteren nogle slemme puds. F.eks. lader han de konservative opstille Christmas Moller i Sonderjylland i oktober 1945 og konstaterer derpa, at han faldt og derefter var en traet og slagen mand (s. 36). Dct var som bekendt forst i 1947, at alt dette skete. Trekantregeringen udstyrer han med kun to ministre fra Retsforbundet (s. 262) o.s.v.

Hans arsagsforklaringer er ofte helt ved siden af, som nar han i 1949 tildels lader Det radikale Venstre ga mod Atlantpagten, fordi Land og Folk udgav et stort ekstratillaeg om NATO. I samme afsnit kores der helt rundt i kronologien ved de nordiske forsvarsforhandlinger, som forfatteren lader USA afbryde (s. 100). Andre eksempler kunne fremdrages og faelles for dem er, at forfatteren er sa hildet i sin faste tro pa kommunismen, at det ganske slorer hans dommekraft, nar han vil agere som historiker.

Et gennemgaende tema er forfatterens monomane had til Aksel Larsen. Han kan simpelthen ikke naevne Aksel Larsens navn uden at lade det folge af ringeagtsytringer, samtidig med at han dog stottede ham - omend fuld af foragt. Side 110 kommer maske noget af forklaringen: Aksel Larsen er under mistanke for at have berovet forfatteren hans plads i centralkomiteen.

Pa samme made beskrives socialdemokraterne. mokraterne.F.eks. citeres en fremtrzedende fagforeningsmands primitive bemserkninger fremsat i beruselse som bevis pa »den socialdemokratiske livsfilosofi« (s. 116). Hvis fuldemandssnak skal tjene til dokumentation, kan anmelderen bidrage med adskilligt ogsa vedrorende »komrnunistisk livsfilosofi«. Lige efter krigen kan man se forfatteren deltage i et lidet proletarisk festmaltid hos »Klintekongen« Carl Scavenius. Forfatteren forsikrer ogsa, at det ikke faldt i hans smag, men maden har dog sikkert smagt ham dengang (s. 49). Perfidier er bogen rig pa, som nar forfatteren om Hedtofts dod skriver: »Mand og mand imellem forlod det, at han havde begaet selvmord, fordi hans tanker om et nordisk forsvarsforbund var slaet fejl« (s. 92). Sa er man jo garderet. Udeladelser er der ogsa. F.eks. er det ejendommeligt, at forfatteren ikke redegor for indholdet af opgoret med Stalin efter den 20. partikongres. Som den harde-kernemand, han var, afvises denne som uinteressant. Pa samme made med Ungarn-opstanden.

David Hejgaard havde indtil 1960 en central placering i DKP, og pa trods af bogens strom af primitive kommunistforherligelser, som f.eks. i omtalen af Paul Robesons koncert i K.obenhavn antager en sobsisters karakter, og pa trods af dens talrige efterrationaliseringer, rummer den dog et interessant bidrag til DKP's indre historie i det forvirrede, urolige og partioplosende ar 1956. I et lidt videre perspektiv er bogen en kilde til den malbevidsthed, evne til koordineret virksomhed og aktionsduelighed, som praegede partiet, i alt fald indtil Aksel Larsen ranede ilden fra det.