Grav hvor du står. Håndbog i at udforske et arbejde. Ved Sven Lindqvist, Peter Brock, Jørgen Burchardt, Gunni Busck, Lars Holmboe, Flemming O. Olsen, Jann Ringtved. (Forlaget SOC, 1982)

Den lokalhistoriske interesse har laenge vaeret voksende, og det samme er tilfaeldet med interessen for arbejderklassens levevilkar og arbejderbevaegelsens organisationer. Parallelt hermed er den tidlige industrialismes bygninger og miljoer, som er kraftigt truet af den tekniske udvikling, blevet genstand for stadig storre opmaerksomhed. Deter ikke alle, der mener, at der forskes nok i disse ting, og nogle haevder - med rette - at udforskningen af industrimiljoet i stor udstraskning sker hen over hovedet pa arbejderne. Til de mest yderliggaende fortalere for dette synspunkt horer den svenske forfatter Sven Lindqvist, hvis bog fra 1978 »Grav dar du star. Hur man utforskar ett job« blev kastet som en brand ind i denne debat. Der blev ligefrem tale om en »Grav«-bevaegelse med oprettelse af utallige studiekredse, og bogen er oversat til flere sprog. Nu har ogsa en gruppe danskere med rod i Alborgomradet overfort bogen til danske forhold. Ligesom Lindqvist tagei Alborgfolkene udgangspunkt i cementindustrien, fordi deter en kompleks virksomhedstype med ringe aestetisk vaerdi.

Bogen kan anskues ud fra to synsvinkler: som handbog i arbejdernes lokalhistorie og som forskningspolitisk programskrift.

Forst ma det betones, at bogen ganske givet har en betydelig mission. Som handbog i lokalhistorie vil den sikkert blive flittigt benyttet. Der bliver givet 34 forskellige opskrifter pa, hvordan en ikke-professionel forsker kan ga til vaerks, nar han vil undersoge sit jobs historic Forfatterne begynder ovenfra: I verden, I virksomheden, I fagforeningen osv., og arbejder sig bid for bid gennem virksomheden som arbejdsplads og som privatejet kapitalistisk foretagende. I lettilgaengelige opslag gives der anvisninger pa, hvordan man skal ga frem, og hvor man skal lede. Bogen er bygget op pa den made, at der efter hvert kapitel er lavet en >4casse«, hvor man fortaeller om de hjaelpemidler, der findes til at udforske arbejdet ud fra kapitlets synspunkt. Pa amatorforskernes vegne kan man imidlertid vaere lidt nervos for, at anvisningerne er for grundige og omfattende, og om det ikke havde vaeret mere paedagogisk at begraense sig til det naere miljo.

Det kan diskuteres, om cementindustrien er et velvalgt omrade, set ud fra danske forhold. Mindre og mellemstore arbejdspladser ville vaere mere typiske og nok vaere lettere for de fleste ufaglaerte og faglaerte at beskaeftige sig med.

Den danske udgave har overtaget Sven Lindqvists voldsomme harme over arbejdernes stilling i samfundet for og nu. Arbejdernes harde tilvaerelse stilles over for virksomhedsejernes rige liv; hidtil er det kun de sidste, der er blevet skildret, og deter sket pa deres egne praemisser. Desvaerre gar denne berettigede kritik af fortiden over gevind. Litteratur, der berorer cementfabrikkerne eller de omkringliggende lokalsamfund, kritiseres hardt for at laegge vaegten pa virksomhedsejernes historic Det gor de naturligvis ogsa, men i stedet for at betragte bogerne som et produkt af samtidens borgerlige historieopfattelse bedommes de ud fra nutidens holdninger.

Sven Lindqvist og hans danske bearbejderehar den sympatiske hensigt at ville gore arbejderne til barfodshistorikercDet skyldes bl.a. at arbejderne er blevet svigtet af de professionelle historikere,som

storikere,somhar forsomt at demokratiserehistorien. Tesen er, at vil akademikerne ikke beskaeftige sig med arbejdernes historie, ma arbejderne tage sagen i egen hand. Det eT beklageligt,at denne mistaenkeliggorelse af akademikere fremfores pa et tidspunkt,hvor der er mange tegn pa, at historikere og arbejdere kan finde sammen om at forske i arbejderklassensog arbejderbevaegelsens historie. Ved ukritisk at overtage Lindqvists uholdbare udsagn kan den danske udgavevaere med til at skabe afstand mellemde to grupper.