Søren Eigaard: »Frø af ugræs ...«. Danmarks National Socialistiske Arbejder Parti 1930-34. (Odense Universitetsforlag, 1981). 198 s.

Bogen fortaeller om det ledende nazistiskeparti

stiskepartii Danmark - DNSAP - fra dets stiftelse i november 1930 og frem til 1934, da det organisatorisk havde fundet sin forelobige form.

Centralt star de haeftige indre brydninger, der praegede partiet i de forste ar og kulminerede i 1933, da stifteren Cay Lembcke matte vige forerpladsen og blev aflost af Frits Clausen. Da undersogelsen kun hviler pa trykt materiale, er det beskedent, hvad den kan vise om de indre forhold. Deter nok problematisk, at Frits Clausen udpeges som hovedmanden i kuppet mod Lembcke, skont ogsa den sjaellandske distriktsleder Einar Jorgensen naevnes i denne forbindelse. Alligevel giver fremstillingen et fortjenstfuldt overblik over partiets baggrund og forste ar.

Mindre vellykket er behandlingen af ideologi og agitation, der som folge af materialets karakter tilkendes en betydelig plads i arbejdet. Bogen baerer i nogen grad praeg af at vaere et studenterspeciale, som mere skal demonstrere forfatterens faerdigheder end bidrage noget nyt. Den omstaendelige pavisning af programmets nazistiske ideologiindhold ma forekomme overflodig, da ingen jo har tvivlet om, at det var nazistisk, og tilsvarende ville gennemgangen af ugebladet »Nationalsocialisten« vaere blevet mere interessant, hvis blikket havde vaeret rettet mod den beskedne, men dog eksisterende selvstaendige tankegang fremfor en ny pavisning af »fascistisk ideologic Skuffende er det ogsa, at forfatteren ikke har gjort noget systematisk forsog pa at kortlaegge partiets vigtigste medium, de offentlige moder, men slar sig til tals med Ejnar Vaabens 50 ar senere interviewberetning, ifolge hvilken modevirksomheden var bade omfattende og succesrig.

Det sidste burde isaer undre forfatteren, al den stund han har pataget sig det slidsomme arbejde at gennemtrawle ledet illegalt udgivne »Bovrup-kartoteket« og herunder kun har fundet 1426 indmeldelser i de behandlede ar og ialt kun 58 for udgangen af 1932. Han er nok klar over, at der er mangier i materialet; men faktisk er det helt uanvendeligt. Dels mangier mere end en trediedel af partikartotekets bevarede indmeldelseskort i det illegale tryk, dels ser det ud til, at de meget fa bevarede indmeldelseskort for forerskiftet i juli 1933 er en rekonstruktion. Rimeligvis har Lembcke beholdt det originale medlemskartotek, sa de der fulgte Frits Clausen og onskede at beholde deres lave medlemsnummer siden har udfyldt en ny blanket. Forbruget af medlemsnumre tyder trods alt pa, at indmeldelsestallet frem til udgangen af 1932 ikke la i naerheden af de optalte 58, men et sted omkring 2.000. Det viser, at den tidlige nazistiske agitation trods alt ikke har vaeret helt uden ressonans og peger pa de organisatoriske stridigheder som en vigtig arsag til den tidlige nazismes fiasko - ikke blot i forhold til Tyskland, men ogsa sammenlignet med andre skandinaviske og nordvesteuropaeiske lande. Det kan nemlig ikke udelukkes, at de alt for sma indmeldelsestal som en storrelsesorden svarer til de fa, der ikke i hast forlod partiet igen.