Ingeborg Kähler: Der Bordesholmer Altar - Zeichen in einer Krise. Studien zur Schleswig-holsteinischen Kunstgeschichte, Bd. 14. Udg. af Gesellschaft für schleswig-holsteinische Geschichte. (Karl Wachholtz Verlag, 1981). 134 s. + 97 plancher.

Ingeborg Kahler viser med bogen om Hans Briiggemanns Bordesholm Alter en sjasldent set evne til at forbinde kunsthistorie, andshistorie og prof an historic Mange har hidtil beskaeftiget sig med Briiggemanns alter, ingen er traengt sa dybt ind i dets hemmeligheder som Ingeborg Kahler.

I dag star alteret i Slesvig domkirke, hvor det har staet siden 1666. Oprindelig stod det i den mindre kirke, der tilhorte Augustiner-ordenen i Bordesholm. Denne kirke var taenkt som gravkirke for hertug Frederik af Slesvig og Holsten, den senere kong Frederik 1. af Danmark. Hans forste gemalinde, Anna af Brandenburg, blev begravet her i 1518. Briiggemanns alter var faerdigt i 1521.

Med stor indlevelsesevne har Ingeborg Kahler forst sogt at anbringe alteret i den oprindelige sammenhseng i kirkerummet i Bordesholm. Efter indgaende beskrivelse af alterets forskellige elementer tolker hun dets indhold som et udtryk for den reformkatolicisme, der havde sit udgangspunkt i Augustinerklostret i Windesheim i Holland, og som isaer kom til udtryk op imod og lige efter ar 1500.

Den fromhedsretning, som Windesheim repraesenterede, la pa linje med de tanker, Erasmus fra Rotterdam gjorde sig, og som kort kan udtrykkes som en bestraebelse for at befri kirkens budskab for den skolastiske tradition. Ingeborg Kahler har noje studeret Erasmus af Rotterdams skrifter. Hun tolker billedernes budskab ud fra et Erasmus-begreb »per visibila ad invisibila« (gennem det synlige til det usynlige), dvs. alteret opfordrede til meditation og kraevede anspaendelse af alle menneskets andelige kraefter og folelser for, at det gennem en voksende andelighed kunne blive i stand til at leve livet efter moralske normer.

Ikke nok med det: alteret ses ogsa i politisk sammenhaeng. Ingeborg Kahler har taget traden op efter Fritz Fuglsang (ikke Hans, som hun skriver), der betragtede hertug Frederik som stifter af ajteret. Overbevisende forklarer forfatterinden, hvorledes alteret var et led i udsmykningen af den gravkirke, han havde taenkt sig for sig og sin slaegt i Bordesholm.

Pa alterets predella, dets baerende understykke, findes figurer, der ganske i tydeligt viser hertug Frederiks traek. Her er fremstillet 4 bespisningsscener, to gammeltestamentlige og to nytestamentlige. Et saerlig godt indtryk af Frederik far man i et nadverbillede, hvor han sammen med verdslige og gejstlige personer nyder den hellige nadver. Stilfaerdigt er han indpasset i helheden uden tegn pa sin fyrstelige vaerdighed.

Ingeborg Kahler foretager nu en interessant udvidelse af sit emne ved at sammenligne Briiggermanns alter med Claus Bergs alter i Odense. Det blev faerdigt omtrent samtidig og emu anbragt i Set. Knuds kirke. Oprindelig stod det i Grabrodreklostret i Odense, der var taenkt som gravkirke for kong Hans og hans efterkommere.

forst ved en detaljeret undersogelse som den foreliggende kan byernes vilkar gennem arhundrederne erkendes. Her mangier skildringer af provinsbyerne i samme omfang. Saerlig kan det fremhaeves, at mens Steffen Linvald har haft mange billeder at vaelge imellem fra denne lille plet af Kobenhavn, savnes et tilsvarende materiale fra provinsen.