Peter Uffe Meier: Omkring de fire species. Dansk merkantilistisk stabelog navigationspolitik i 1720'erne. (Publikation nr. 17 fra Institut for økonomisk historie Akademisk Forlag, 1981). 176 s., 79,30 kr.

Som et led i den danske regerings merkantilistiske politik i arene efter Store nordiske Krig fik Kobenhavn ved forordningen af 1. juni 1726 tildelt oplagsfrihed pa de sakaldte fire species vin, braendevin, salt og tobak. I praksis kom forordningen til at virke som et handelsmonopol. Til glaede for de kobenhavnske kobmaend blev importen og handelen med de pagaeldende varer centreret i hovedstaden pa provinsens bekostning. Da forordningen om de fire species imidlertid ikke havde vaeret til »... den foronskte nytte, men derimod hindrer de andre staeders indvanere deres handel og naering ...«, blev den igen ophaevet af regeringen den 30. december 1730.

Lige siden Holbergs og Andreas Hojers dage har talrige historikere taget getstilling for og imod det kobenhavnske monopol pa de fire species 1726-30, at forordningen dog nogensinde har vaeret genstand for en storre selvstaendig undersogelse. Deter derfor glaedeligt, at Peter Uffe Meier har taget opgaven op og i sin bog, der er frugten af en specialeafhandling ved Kobenhavns Universitet, har underkastet forordningen om de fire species en naermere analyse.

Tyngdepunktet i bogen er med forfatterens egne ord (s. 20) lagt pa »at undersoge de implicerede parters motiver og overvejelser - ikke pa at give en konkret beskrivelse af Danmarks /Kobenhavns handel med de fire species for, under og efter forordningen«. Med dette som udgangspunkt analyserer forfatteren hovedsagelig pa grundlag af Rentekammerets arkiv de implicerede parters motiver og overvejelser i arene op til forordningens udstedelse, og den lovgivning der fulgte i dens kolvand. Denne del af undersogelsen er gennemfort med stor grundighed og giver et godt indblik i de overvejelser, der gjorde sig gaeldende inden for regeringen og ikke mindst de kobenhavnske storkobmaends indflydelse pa den forte politik.

Forfatterens ovenfor naevnte udgangspunktvirker imidlertid som en staerk begraensning pa vurderingen af forordningen og dens betydning. Det forekommer saledes helt nodvendigt at saette debatten om de fire species og regeringens overvejelser i relief og se dem i forhold til de rent faktiske okonomiskeforhold i Danmark for, under og efter forordningen. I praksis har forfatteren da heller ikke holdt sig helt sa rigoristisk til sin noget snaevre formalsbeskrivelse.Laeseren bliver i bogenindviet i de problemer der knyttedesig til regeringens nationale og fiskalehensyn, forsyrjings- og afsaetningsforholdene,smugleriet og spillet

mellem hovedstadens og provinsens kobmaend. Specielt behandlingen af smugleriet og de kobenhavnske handlendesstore problemer med, da det kom til stykket, selv at forsyne landet med de fire species, er indgaende skildret.

Alligevel sidder man efter at have lsest bogen tilbage med den fornemmelse, at man kun har hort den ene part i sagen - de kobenhavnske storkobmaend. Der mangier saledes en dyberegaende analyse af provinsbyernes holdning til forordningen, og hvordan det rent faktisk gik dem i arene 1726-30. herpa ligger nok ikke i Rentekammerets arkiv men i byarkiverne og nogle af de bedre kobstadshistorier. I den foreliggende sammenhaeng havde det vaeret tilstraekkeligt at undersoge nogle af de storre kobstaeder - f.eks. Alborg, Arhus og Odense - som blev mest berort af forordningen. Forfatteren kan hertil indvende, at en sadan analyse ikke har vaeret hans aerinde. Den er imidlertid nodvendig, nar man skal vurdere virkningerne af forordningen om de fire species og i hvilken udstraekning regeringen havde ret i, at den hindrede »... de andre staeders indvanere deres handel og naering ...«.

I indledningen til bogen (s. 8) skriver forfatteren, at blandt de mange forhold, der afgjorde forordningens udformning, forlob og ophaevelse bl.a. ogsa kan naevnes interessemodsaetningerne mellem Danmark-Norge og udlandet. Forfatteren taenker her med rette forst og fremmest pa Holland, der takket vaere de indgaede told- og handelstraktater i 2. halvdel af det 17. arhundrede og begyndelsen af det 18. arhundrede havde en dominerende indflydelse pa udformningen af den danske merkantilistiske politik. Det havde vaeret interessant, om denne problemstilling - interessemodsaetningen mellem Danmark-Norge og udlandet deti forbindelse med forordningen om de fire species - var kommet staerkere frem i bogen. Kapitel 8 har godt nok som emne »Kommercetraktaten med Holland og de fire species«, men her behandles primaert de kobenhavnske interesser i sagen i forbindelse med debatten om de fire species. I forhold til udlandet betod forordningen om de fire species pa papiret en vaesentlig indskraenkning af samhandelen med Danmark og en staerk favorisering af den nationale (kobenhavnske) handel. Forordningen om de fire species 1726 ma saledes ogsa ses i en storre sammenhaeng som et forsog pa en mere selvstaendig dansk handelspolitik efter udlobet af handelstraktaten med Holland i 1721. Dette aspekt naevnes i indledningen til bogen, men gar tabt i detailbehandlingen.

De her anforte kritiske bemaerkninger skal dog ses i lyset af, at helhedsindtrykket af bogen er absolut positivt. Forfatteren har inden for de noget snaevre rammer, han selv har opstillet, leveret et godt og grundigt arbejde. Bogen er velskrevet og ma absolut betegnes som en gevinst for forstaelsen af de motiver, der la bag denne saerlige gren af den danske handelspolitik i 1720'erne. Den fremforte kritik retter sig derfor heller ikke mod den saglige behandling af emnet, som forfatteren har leveret i bogen, men mod nogle af de aspekter, som han har udeladt, og som er vigtige for den fulde forstaelse af det, som er emnet for bogens undertitel: »Dansk merkantilistisk stabel- og navigationspolitik i 172O'erne«.