Vi lærte at arbejde. Arbejderklassens lokalhistorie. Redigering og indledning ved Jørgen Burchardt. Arbejderliv. 8 arbejdere fortæller. Redigeret af Jørgen Burchardt og Poul V. Nielsen. Willy Christiansen: Min barndom og læretid som smed. (Alle forlaget SOC, 1981). Inge Jørgensen og Henrik Guldsø Nielsen: Arbejdererindringer. Kilder til Danmarks historie ca. 1860-1960. Arkiv for Aalborg kommune, 1981).

I disse ar bliver der udgivet en raekke boger, som indeholder arbejdererindringer indsamlet ved kampagner, for disse bogers vedkommende i Koge og Alborg.

De tre boger fra Koge er forskellige i format og udstyr, skont de alle indgar i en serie om arbejdererindringer, som forlaget SOC har pabegyndt. Flagskibet er »Vi laerte at arbejde« med undertitlen »Arbejderklassens lokalhistorie.« Bagsideteksten kundgor, at »bogen er et forsog pa en ny historie med tnenneskene i centrum; et bidrag til Folkets historie«. Foruden uddrag af arbejdererindringer grupperet om emnerne Barn, Ung, Voksen, Fritid og Politik er der en 24 sider lang indledning om, hvordan Koge blev en arbejderby. Bogens indledning er temmelig skuffende. Den tager udgangspunkt i et udviklingssynspunkt og beskriver, hvordan arbejderklassens forhold stadig forbedres materielt. Det skal ikke benaegtes, men derved udelades nutidige problemer: nedslidning af arbejdere gennem akkordjag, miljoproblemer, fremmedgorelse. Fortiden kommer til at fremsta som problemfyldt, nutiden som problemfri.

Ud fra et historisk synspunkt er endvidere indledningens fiksering pa arbejderklasse som industriarbejderklasse misvisende. Kvinderne bliver her forst inddraget i arbejdslivet, da de kunne fa arbejde pa gummifabrikken Codan. De eksisterer ikke som tyende, rengoringshjaelp, vaskekoner etc. Ligeledes far handvaerket en stedmoderlig behandling, fordi »det stod svagt« i byen. Selv om indslaget af handvaerksvirksomheder, der voksede op i den egentlige smaindustri har vaeret mindre i Koge end i andre byer, harder dog stadig vaeret mange handvaerkere, bl.a. inden for butiksfag og byggeri. Bidraget til arbejderklassens historie i Koge burde saledes snarere hedde mandlige og kvindelige ufaglaerte industriarbejderes erindringer om livet i Koge.

Taber bogen ved sin indledning, vinderden til gengaeld ved sit udstyr: stort format, paen typografi og lay-out samt et meget flot billedmateriale. Erindringsstoffet,som er omkring emner,

er heller ikke kedeligt, blot er der ikke tale om en arbejderklasses lokalhistorie,som der praetentiost laegges op til, men om brudstykker fra livet i Koges arbejderklasse.

»Arbejderliv. 8 arbejdere fortaeller« er bl.a. bygget op over interviews, og deter normalt ikke en saerligt laesevenlig form. Her er interviewene imidlertid behaendigt lavet:, der sporges med indlevelse og varme, og det lykkes at na i dybden, hvad der til tider kan vaere mere problematisk, nar det drejer sig om skrevne erindringer.

Det sidste bidrag fra Koge-indsamlingen er Willy Christiansens: »Min barndom og laeretid som smed«. Deter et meget charmerende tidsbillede fra 1920'ernes og 30'ernes Koge.

Fra en erindringsindsamling foretaget af Aalborg kornmune har medarbejderne ved Lokalhistorisk Arkiv udvalgt en raekke bidrag til bogen »Arbejdererindringer. Kilder til Danmarks historie ca. 1860-1960.« Resultatet kommer ikke pa hojde med bogerne fra Koge-indsamlingen. Man har valgt en billig trykkemetode, og det har man naturligvis lov til, men sa ma man ogsa tage konsekvenserne og undlade at bringe billeder. Bogens indledning er übehageligt selvrosende og hojtidelig, f.eks. hedder det: »Dette 1980projekt blev sammenlignet med tilsvarende danske indsarnlinger en stor succes ... Alle disse unikke skrifter opbevares nu til gavn for interesserede og eftertiden pa arkivet.« (s. 4) Deter meningen, at bogen skal kunne bruges i historieundervisningen i folkeskolen og gymnasiet. Derfor har man valgt at udstyre den med realkommentarer (som ikke slar til: hvad er »bremersystemet« inden for cigarsortering?) og sporgsmal, som ofte tangerer det banale: »Hvorfor drak arbejderne sa meget?* Ved at sjuske med rammerne omkring selve erindringsuddragene lader derudgiverne i Alborg bidragyderne i stikken. Publikationerne fra de to indsamlinger bor fore til en debat om, hvordan man skal forholde sig til de mange arbejdererindringer, der indsamles i disse ar. Deter fristende at lave kildeudgivelser, for deter hurtigt gjort, men deter et sporgsmal, om det ikke ville vaere bedre at vaelge den besvaerlige fremgangsmade med en egentlig bearbejdeJse af det store materiale, sa man ad denne vej kunne komme frem til en arbejderklassens lokalhistorie.