Georg Brandes: Levned. Udgivet med indledning af Tage Kaarsted. (Odense Universitetsforlag, 1981). Georg Brandes og Emil Petersen. En brevveksling udgivet af Morten Borup. (Lademanns Forlag, 1980).

Georg Brandes er stadig en omstridt person i dansk andsliv, dog mindre nu end for. La?nge var man for ham, eller imod ham. Med sit nye videnskabs- og livssyn greb han hardt ind i ikke blot borgerskabets, men ogsa de intellektuelles eget liv. Og det bidrog til at fortegne vurderingerne, selv nar de blev foretaget af sa kompetente folk som Vilh. Andersen, der skabte de forste store sammenhsengende, men noget impressionistiske billeder af Brandes' liv og indsats. Det egentlige videnskabelige studium af Brandes grundlagdes af Paul Rubow i 1916 og viderefortes af bl.a. Harald Rue, Morten Borup, Paul Kriiger og sidst, men ikke mindst Sv. Moller Kristensen. De Sogte at forsta ham ud fra hans egne forudsaetninger og tog afstand fra klicheerne: Brandes som ufolkelig, uden forstaelse for Grundtvig; som religionsbespotter og udansk, jodisk kobenhavnersnude; som for lidt radikal, uden nok frisind; som alt for radikal, styrtende faedrelandet i moralsk smuds og fordaerv; som utalelig skryder, ligeglad med alle andre end sig selv. For venstreflojen stod hansom talsmand for bourgeoisiet, som en fael individualist, en andshovmodig dyrker af overmennesket og vejbaner for nazismen. For hojreflojen var han en amoralsk samfundsomstyrter.

Meget store skridt til en uddybet forstaelse af Brandes som ung tog Henning Fenger med sin disputats: Georg Brandes' Icerear (1955) og med bogen Den unge Brandes (1957). Den forste viste, hvad Brandes laerte af digterne, historikerne og filosofferne, ikke mindst Taine og Renan, den anden, hvad livet og menneskene i hans omgivelser laerte ham. Fenger brugte den komparative metode i disputatsen, gjorde bevidst Brandes til et produkt af pavirkninger og indflydelser, argumenterende for, at Det moderne gennembrud i nordisk andsliv forst og sidst ma forstas som en af Brandes formidlet inspiration fra den franske romantisme o. 1830, der i meget ogsa la bag Taines og Renans ideverden. Omvendt gjorde Fenger i Den unge Brandes dennes personlige forbindelser, isaer hans kaerlighedsforhold til en gift kvinde og hans hardnakkede kamp mod det smaborgerlige Kobenhavns filistrose forargelse, til gennemibruddets egentlige forklaring. Fenger vidste naturligvis meget vel, at der veir tale om en vekselvirkning, en dialektik, som han dog ikke fik tilstraekkeligi: frem.

Men hans indsals var inspirerende. Han ville ikke ligge under for det tabu, som herskede i dansk humanistisk videnskabelig tradition imod at komme ind pa de saerdeles private ting i forskerens liv. Traditionen sa nemlig denne synsvinkels ledende motiv som et onske om at snage i intimiteter, som noglehulskikkeri. Intimsfaeren var fredhellig, kunne ikke bidirage til virkelig forstaelse af et menneskes indsats, et synspunkt, der var udtryk for dets forkaemperes ulyst til at inddrage deres eget selv i forskningsprocessen.

Nu har den laerde Brandes-forsker Morten Borup i sit 87. ar yderligere bidraget til at bryde tabuet ved kyndigt og med indledning og kommentarer at udgive Brandes' breweksling med den livslange ven Emil Petersen, en brevveksling, som Fenger brugte i Den unge Brandes, og som bidrager til at kaste yderligere lys over den meget store betydning, de private oplevelser og personlige forbindelser spillede for Brandes' opror. Brevvekslingen tjener desuden til at give et rigt facetteret billede af Brandes' bevaegede liv og tegner et menneske, for hvem det i kamp for et bedre samfund og en mere uselvisk mennesketype lykkes at overskride sin egen egocentricitet og naerme sig sit Lord Byronske Kunstnerideal. Den stille eksistens og fra offentlighedens sogelys stedse tilbagetrukne jurist Emil Petersen forsikrede gang pa gang sin frembusende og hojt beundrede ven om det for faedrelandet og samfundsmentaliteten gavnlige, nodvendige og uselviske i felttoget for Det moderne gennembruds og den frie tankes sejr.

Forbudet mod inddragelsen af forskerpersonlighedeni senvarBrandes i ovrigt som ung selv hovedansvarlig for gennemtrumfningenaf. Det skete ved kravet til forskerenom at vaere neutral iagttager, sa forskningen kunne blive sa (natur)videnskabeligobjektiv som mulig. Dette krav blev mere og mere udbredt i lobet af det 19. og isaer 20. arhundrede i takt med industrialiseringens fremmedgorelseaf mennesket og dermed ogsa af forskerne. Selv levede Brandes imidlertidaldrig »op« til kravet (sa ville han heller ingen betydning have faet); og det mindre og mindre, jo aeldre han blev. I sin egen store selvbiografi, Levnedl-11l (1905-08), er han da heller ikke karrig med at robe personlige og private forudsaetninger for sin forfattervirksomhed.Og det gor han ogsa, omend mere skematisk og indirekte, i den korte, praegnante levnedstegning, som han, efter at vaere blevet kommandoraf Dannebrog af anden grad, i 1910 indsendte til davasrende kgl. ordenshistoriografTroels-Lund.

storiografTroels-Lund.Heri gjorde han bl.a. opmaerksorti pa, at det forst var »Taines og Renans filosofisk-psykologiskebehandling af historien, literaturernessom religionernes, samfundenessom det enkelte menneskes«, der svarede til, »hvad der dengang var mit naturels som min dannelses krav«. Og disse to af romantikken inspirerede forfattere var i hoj grad klar over det nodvendige i at forene kunst rned videnskab,dvs. lade forskerne selv og deres livsoplevelser og livssyn befrugte deres forskning.

Brandes' levned emu af den nuvaerende ordenshistoriograf Tage Kaarsted udgivet i et smukt udstyr, indbundet i helbind, i anledning af Fyens Stiftsbogtrykkeries 210-ars fodselsdag, og bogen er med god grund dediceret til Fenger i anledning af dennes 60-ars dag. Hele teksten bringes i faksimile pa hver af bogens hojresider og i trykt form pa de tilsvarende venstresider. Og i en kyndig og udforlig indledning far vi berettet den intrikate historie om, hvorledes det kunne ga til, at den radikale hovding kom til at modtage kommandorordenen af anden grad og siden ikke fik storkorset, men matte nojes med fortjenstmedaljen i guld og med krone. Problemet var ikke mindst, hvilken dekoration man kunne give Brandes uden at give anledning til for meget postyr og uden at kraenke Brandes selv.

Selv om Brandes' Levned ikke giver noget egentlig nyt, som Kaarsted selv gor opmaerksom pa, skrevet som den er kort efter den naevnte store selvbiografi, er det vigtigt, at den nu udgives i sin helhed, fordi den i afklaret og koncentreret form, uden den bitterhed og det had, der praeger store partier af trebindsvaerket, giver et i det hele balanceret syn pa udviklingen i Brandes liv, som han selv sa det. For Brandes er trods alt hovedfiguren i Det moderne gennembrud, der er grundlag for den nuvaerende humanistiske videnskab i dette land, selv om den siden hans tid er degenereret noget. Ved at lsse Brandes' levned og hans spaendende brevveksling med Emil Petersen kan man saledes ikke lade vsere med at spekulere pa, om ikke en hovedgrund til det idag sa indskraenkede synsfelt, der prseger de enkelte humanistiske videnskabsdiscipliner, ligger i den opdragelse, vi giver den studerende ungdom her i landet. Brandes selv klagede nemlig over, at opdragelsen i hans egen barndom var »altfor abstrakt og den meddelte kundskab uanskuelig« (Levned s. 22), at den livgivende kunstneriske dimension med andre ord svigtede. Det Sogte han selv med succes at rade bod pa, men uden at vi i dag er i en meget bedre situation, end da han startede.

Deter lige sa glaedeligt, at en historiker er brudt ind pa litteraturens domaene med denne levnedsudgivelse og dermed er med til at nedbryde faggraenserne, som deter vigtigt, at ogsa historikere stifter naermere bekendtskab med Brandes og ikke nojes med de trods alt mindre ander som Erslev og Fridericia. Disse overtog dog i vid udstraekning blot det livssyn, som Brandes var en sa vaekkende skaber og formidler af. Og livssynets inddragelse i forskningsprocessen er der i dag alt for fa forskere, der har blik for det nodvendige i.

Sluttelig er der grund til at habe, at Kaarsted, som den dygtige udgiver han er, vil patage sig ogsa offentliggorelsen af den raekke andre kunstnerselvbiografier,der ligger i ordenskapitlet. Kunsten og kunstneren er kommet til kort over for videnskaben og dens positivistiskedyrkere i dette arhundrede, og deter der grund til at afbode pa alle mader, sa det romantiske krav om en forening af videnskab og kunst atter kan komme til acre og vaerdighed. Sker

det ikke, far de humanistiske fag ingen mulighed for at tnenge ud til en brederedel af befolkningen og anfaegte den i dens meninger og livsstil, sadan som Brandes i hoj grad evnede det. Skei det ikke, mister disse fag og deres udoverederes vaesentligste berettigelse, hvad mange af dem er godt pa vej til, hvis det ikke allerede er sket.