Hans Lynge: Grønlands indre liv. Erindringer fra barndomsårene. (Det grønlandske Forlag, Godthåb 1981). 106 s.

For billedkunstneren og forfatteren Hans Lynge er barndomsarene tiden mellem fodsel og konfirmation, i hans tilfaelde mellem 1906-20. Denne periode har han tidligere skrevet om (bl.a. i Godthab-Nuuk 1978), men nye traek fojes til hver gang. Det betagende er stadig det kig i det gronlandske bevidsthedsliv, som alene en gronlaender kan formidle. Som medlem af den betydende Lyngeslaegt (faderen var kateket, senere praest Niels Lynge, hans farfader var bodker Mads Lynge og farmoder danskuddannet jordemoder pa sygehuset, og der var danske aner pa bade faedrene og modrene side) er det overraskende, hvad han kan fortaelle om foraeldre- og bedsteforaeldregenerationens Man tog dromme cilvorligt, og der var flere veldokumenterede tilfaelde af spogeri. Ja, endog en Herrens engel viste sig en julemorgen for en gronlaender, i hvilken anledning han da ogsa drak taet hele dagen. Det matte jo fejres, at det var mange »tusind hundred ar« siden, en engel sidst var blevet set.

De hedenske ander drev ogsa deres spil, i hvert fald tog man sig i agt for dem. Det var saledes et indviklet spil mod anderne, deir gjorde, at Hans Lynges slaegtning, den gamle bogtrykker Arqaluk Moller, viste udpraeget fjendtlighed mod den unge Hans. Hans var nemlig opkaldt efer Arqaluks bedste ungdomsven, og ved at vise det modsatte af sin faktisk store kaerlighed til barnet kunne Arqaluk undga, at anderne blev misundelige og spolerede det. Det haendte dog, at Arqaluk stak ham en krone i al übemaerkethed, nar der var halvmorkt i stuen. Hans Lynges hoje alder kan vel tages som bevis pa, at anderne aldrig opdagede det.

Den samme sparsommelighed med at udvise glaede for ikke at gore anderne misundelige udspillede sig, nar der blev bragt hval ind, og kodforsyningen for hele vinteren var sikret.

Anderne skulle derved bringes til at raesonnere, at menneskene i deres dumhed havde skaffet sig et besvaerligt og beskidt arbejde pa halsen, som der ingen grund var til at befri dem for.

Hans Lynges magt over det gronlandske og danske sprog viser sig i nogle perspektivrige forklaringer til nogle gronlandske udtryk. Nogle faste kirkelige vendinger har sikkert pa gronlandsk faet et indhold, der vel kunne vaere teologisk betaenkeligt for missionaererne, om de ellers havde vidst det. »Vi forsager djaevelen« er pa gronlandsk »Vi foragter djaevelen«, det vil sige: regner ham for intet! Et sadant overmod var naeppe tilsigtet. »At frygte Gud« er pa gronlandsk at vaere pa vagt over for ham. Han var som en betagende ild, der var yderst farlig og altfortaerende. Eller med et andet af Hans Lynges billeder: »Vi skal elske ham, men stadig vaere pa spring, hvis han skulle blive vred, akkurat som en tarn isbjorn«.

Deter kun at habe, at Hans Lynge vil fortsaette sine erindringer med uddannelsestiden i Godthab, kateketgerningen i Julianehab og hans virke som kommunerads- og landsradsmedlem der, for ikke at tale om perioden efter krigen som fuldtidskunstner. Han er en skarp iagttager og fortaeller godt.