Per Katz: Jøderne i Danmark i det 17. århundrede. (Gyldendal, 1981). 168 s., kr. 103,70.

Der er i tidens 10b skrevet meget om joderne i Danmark. Storstedelen af denne litteratur er af personalhistorisk karakter, men ogsa Jodernes saerlige retsstilling i aeldre tid her i landet har vseret genstand for forskeres og forfatteresinteresse. Blandt de vigtigste arbejderi sa henseende kan naevnes JuliusSalomon og Josef Fischer: Mindeskrifti anledning af hundredarsdagen for anordningen af 29. marts 1814, 1914; Johannes Werner: Gedalia og hans forfaedre, 1923; Tidsskrift for jodiskhistorie, red: Josef Fischer og Jul. Salomon, 1919-1925; Michael Hartvig: Joderne i Danmark, 1951 samt Jul. Margolinsky og Poul Meyer (red): Ved

150-arsdagen for anordningen af 29.
marts 1814, 1964. Hertil kommer et
stort antal rent genealogiske arbejder.

Derimod er der ikke skrevet meget om de hervaerende joders interne kultur og deres betydning for det danske samfund i kulturel og okonomisk henseende. For sa vidt angar den interne kultur ma dog naevnes det aktuelle ojebliksbillede: Jacques Blum: Dansk og/eller Jode?, 1972, der imidlertid rejser flere principielle og metodiske problemer, som kun er lost i begraenset omfang.

Der er altsa endnu mange uloste historiske opgaver inden for dette felt, og ikke mindst af den grund er det af almen historisk interesse, at der nu er dannet Selskabet for dansk jodisk Historie, der har til formal at lose sadanne opgaver. Selskabets forste udgivelse, som her skal gores til genstand for nogle bemaerkninger, kan imidlertid ikke siges hverken i omfang eller indhold at adskille sig vaesentligt fra den tidligere litteratur pa omradet.

Per Katz: »joderne i Danmark i det 17. arhundrede« er en specialeopgave i historie til Kobenhavns Universitet. Bogen fylder i tryksider nogenlunde det samme som Michael Hartvigs afsnit om den samme periode i den foran naevnte bog. Nogen storre forskel mellem behandlingen af de samme emner i de to boger er der imidlertid ikke. Katz bygger dog sin fremstilling pa et mere righoldigt kildemateriale end Hartvig, og dette gaelder isaer de utrykte kilder, hvortil der udtrykkeligt henvises. Det er arbejdet med disse kilder, der giver arbejdet en vis videnskabelig vasrdi. Indholdsmaessigt indeholder bogen nogle forsog pa at antyde den jodiske befolkningsgruppes okonomiske betydning og i forbindelse hermed nogle antydninger af, hvordan regeringens politik over for joderne haenger sammen med de okonomiske stromninger.

Bortset fra nogle enkelte Vurderende betragtninger om tidligere arbejder af apologetisk karakter finder man praktisk taget ingen kildekritik i bogen. Karakteristisk i denne henseende er den ukritiske anvendelse af provst Balslevs fremstilling fra 1932 af de danske joders historic Balslevs bog er sa fuld af direkte fejl, at det selv i en kortfattet fremstilling er uforsvarligt uden videre at henvise til denne bog.

Hvad vi mangier inden for dette emneomrade er forst og fremmest en skildring af den jodiske befolkningsgruppe som en subkultur i historisk perspektiv og en demografisk-okonomisk beskrivelse af befolkningsgruppen og dens forhold til det ovrige danske samfund. Der er altsa opgaver nok for det nydannede historiske selskab.