Sven Tito Achen: Identifikation af anonyme våbenskjolde. (Dansk historisk Fællesforenings Håndbøger, 1972). 96 s.

Hvis man gar rundt og tror, at heraldik dels kun er kedeligt, dels kun et vaerktoj for specialister, bliver man let omvendt ved at laese Achens bog. Den er spaekket med facts og litteraturhenvisninger, men samtidig sa livlig og spaendende, at selv den i forvejen ukyndige laeser den i et straek. Det aerinde, Achen crude i, er at hjaelpe den, der star med et stykke porcelaen, et mobel, en solvting, ved et epitafium eller et kalkmaleri - med et vaben som eneste identifikations- og tidsfaestelsesmulighed. Teknikken kender de fleste, som har forsogt sig med vabentydning. Den ligner meget den, man brugte i skolens botaniktimer, nar man via den lille flora skulle navngive en blomst. Man skal dog - som dengang - kunne en vis terminologi og ogsa reglerne for farveskravering, hvor der er tale om gengivelser i streg. Achen gennemgar noje hver enkelt detalje i et vaben, som kan lede pa vej; han viser, hvilke vaerker - danske og udenlandske - der kan bruges, hvordan de skal bruges - endog med sidehenvisninger til registre og oversigter - og ogsa pa hvilket dansk bibliotek, de er til radighed! Deter gjort med paedagogisk dygtighed, sa faktisk ingen amator blir ladt i stikken. Det hele er i illustrationsform belagt med en raekke eksempler, der udmaerket belyser opgavernes losning, uden at opslagsvaerkerne er laeseren for handen. Et auktions-, kirke- eller museumsbesogs problemer klarer bogen naturligvis ikke pa stedet, og man kan nok heller ikke regne med, at ret mange af de fine vaerker kan lanes fra de videriskabelige biblioteker til de lokale folkebiblioteker. Men nogen kan da og derved hjaelpe den interesserede.