Jørgen Hæstrup: Dengang i Danmark. Jødisk ungdom på træk 1932-1945. (Odense Universitetsforlag, 1982). 267 s.

Mange danske besogende i staten Israeloverraskes af lejlighedsvis at blive modt af israelere, der byder dem velkommenpa dansk. Dette kan naturligvisvaere danske Joder, der for forholdsviskort tid siden har bosat sig i landet, men det kan ogsa vaere jodiske

flygtninge - isaer fra Hitler-Tyskland -
der har virket i Danmark som landvaesenselever.

Jorgen Haestrup har skrevet en bog, hvis forste del handler om Hechalutzbevaegelsens forhold til Danmark. Hechalutz var en zionistisk-socialistisk verdensorganisation, hvis formal var at uddanne unge joder som landmaend og fa dem ud af den europaeiske heksekedel for at de kunne bosaette sig i det forjaettede land.

Sin metode tro anvender Haestrup breve og beretninger som grundlag for sin fremstilling, der i ovrigt ikke blot beskaeftiger sig med de jodiske unge, men har mange sidespring af biografisk og almen politisk karakter, hvilket bestemt ikke gor fremstillingen ringere.

Anden del af bogen handler om den danske indsats for indvandringen af unge til Palaestina fra arene 1938 og fremefter. Her traeder skildringen af en enkelt person, nernlig Melanie Oppenheim, staerkt frem. Hun var, hvad man vel for et par generationer siden ville have kaldt en staerk kvinde, og hendes indsats var af dein storste betydning. Trods Steinckes konne ord var det danske justitsministerium staerkt praeget af angsten for at laegge sig ud med tyskerne og for at fa landet oversvommet med jodiske flygtninge. Det var i den periode, dansk politi afviste tyske Joder og dermed skubbede dem tilbage til en skaebne, der senere endte i gaskamrene.

Under den tyske besaettelse af Danmark var de jodiske flygtninge i en forfaerdende situation. Nogle sogte illegalt at komme til Palaestina, men omkom undervejs. Andre naede sammen med danske joder til Sverige, hvor de befandt sig ved krigens afslutning. Haestrup laegger ikke skjul pa de mange konflikter mellem joder og joder, mellem danske og Joder og mellem regeringen og alle de andre, men han undlader ladersom regel elskvaerdigt at domme.

Deter alvorlige og interessante emner, Hxstrup behandler, men nar man sammenligner med den Jodiske katastrofe under og efter krigen, er det naeppe upassende at haevde, at Haestrup i sin seneste bog skyder graspurve med kanoner.