Benito Scocozza: Om historie. En introduktionsbog. (Hans Reitzel, 1982). 131 s.

Benito Scocozzas bog fremkommer i Reitzels fortjenstfulde »/Eble-serie«, der indeholder relativt kortfattede introduktioner til en rakke fag, formentlig isaer beregnet til undervisningsbrug pa gymnasieniveau og opefter. Men de er ogsa nyttige for den, der blot vil skaffe sig et hurtigt indtryk af et fags aktuelle problemer og overvejelser. Det gaelder ogsa denne bog.

Scocozza indleder med en meget handterlig og lettilgaengelig indforing i kildekritikken og den kildekritiske terminologi,spaekket med velvalgte eksempler,der gor den paedagogisk megetvelegnet. Bogens centrale del ba?reroverskriften »Den historiske sammenhaeng«og er i realiteten en fremstillingaf marxismens eller maske bedreden dialektiske og historiske materialismesgrundantagelser. Det skal der nok vaere mange,.der far ondt af. Men deter der nu ingen grund til. For det forste laegges der ikke skjul pa, at det er det, sagen drejer sig om. For det andet er der - i mine ojne - tale om en meget sympatisk aben og udogmatisk fremstilling, der dels understreger teoriensoverordnede karakter og dermed ogsa nogle af dens begraensninger (f.eks. i afsnittet om produktionsmaderne,s. 83ff, isaer s. 90 f), og dels laeggervaegt pa, at teorien ma afproves i praksis, pa kildematerialet; og advarer mod, at den bliver en sovepude, »en livlos samling af laeresaetninger og citater«,idet

ter«,idetforfatteren fremhaever »den stadig kritiske bearbejdning af virkelighedeni stadig strid med andre teorierog synspunkter« som marxismens »levende underlag« (s. 101).

Scocozza indleder meget prisvaerdigt med at understrege empiris og teoris gensidige afhaengighed i historiske undersogelser og bevaeger sig sa via overvejelser over arsagsforklaringer, faenomeners fremtraedelsesform og vaesen, specifikke og almene arsager, menneskers valgmuligheder, nodvendighed og tilfaeldighed frem til dialektikken, dvs. forandringer gennem modsaetninger. Overvejelserne konkretiseres hele tiden pa enevaeldens afskaffelse i Danmark. Den efterfolgende fremstilling af det menneskelige arbejde, arbejdsdeling, udbytning og klasser, basis og overbygning etc. er naeppe stort andet end en populariseret udgave af Marx' »Forord til kritikken af den politiske okonomi« (1859).

Fremstillingen er saledes i grunden ret traditionel. Den star, som Scocozza selv papeger, »i gaeld til Marx' og Engels' samlede analyser og til den videreudvikling af marxismen, som fandt sted pa Lenins tid, forend marxismen stivnede til dogmatisme under Stalin, og den star endvidere i gaeld til Mao Zedongs uddybning af marxismen, isaer hans papegning af modsaetningernes betydning for det historiske forlob.« (s. 124). Han skal samaend nok fa bade antimarxister og mere sofistikerede Marx-udlaeggere pa nakken, men sa vidt jeg kan se, er det en lettilgaengelig, sammenhaengende popularisering af den materialistiske historieopfattelse - og deter ikke nogen ringe praestation i betragtning af, hvor tungt og indforstaet man ofte har set den slags gjort. Den udogmatiske holdning understreges yderligere af et afsnit om »Saerlige betingelser tingelserfor den historiske udvikling«, hvor en raekke biologiske (sexualitet, familie), demografiske og ressourcemaessige faktorer droftes, men med fastholdelse af det, forfatteren opfatter som det centrale i historien: produktivkraefternes udviklingsstade og produktionsrelatioriernes

I et afsnit om »Historiens vaesen og nytte« er der grund til at fremhaeve en klar droftelse af periodiseringsproblemer, men i ovrigt er denne del en kortfattet historieopfattelsernes historie. Bogen afsluttes med et kort afsnit om historiens betydning, hvor Scocozza plaederer for en kritisk engageret, moralsk og stillingtagende historieskrivning med respekt for de historiske kendsgerninger: »Historien kan ikke indrettes efter forgodtbefindende« (s. 128).

Det kan selvfolgelig diskuteres, om en introduktionsbog til et fag skal tage udgangspunkt i og konsekvent gennemfore at anskue faget fra en bestemt videnskabsteoretisk holdning, nar faget er mere rummeligt end som sa. Men Scocozza har som sagt gjort det sa abent og konsekvent, at ogsa mindre indviede vil kunne tage diskussionen op, og man far i hvert fald et paedagogisk og kvalificeret bud pa, hvad marxistisk historie er for noget. Og der er grund til at fremhaeve hans bestandige understregning af nodvendigheden af empiriske studier, samtidig med at han - lige sa vigtigt - fastslar, at ingen historiker gar forudsaetningslos til vaerks, men bruger sit materiale i et samspil med teoretiske overvejelser om sammenhaenge i fortidens (og nutidens) samfund og menneskeliv. Det gaelder alle historikere, ogsa dem, der ikke har den historiske materialisme som deres grundlag for studiet af historien.