Erik Helmer Pedersen (red.): Brev fra Amerika, Danske udvandrerbreve 1874-1922. (Gyldendal, 1981). 414 s., 30 s. fotografier.

Siden den moderne historieforskning mere og mere er gaet vaek fra belysningen af personers historie til fordel for »graesroddernes dunkelt oplyste og sammenfiltrede verden« (s. 11) har en arbejdsgruppe ved Kobenhavns Universitet under vejledning af redaktoren Erik Helmer Pedersen beskaeftiget sig med udvandrerhistorien. For at fa fat i emigranternes egne kilder har gruppen i dagbladet Politiken i 1978 opfordret folk til at lede i deres gemmer efter gamle emigrantbreve. Responsen var stor, og den anmeldte bog er en antologi af de seks givtigste brevsamlinger. Brevskriverne repraesenterer forskellige erhverv, de er landmaend/koner, syersker, fiskere og en jurist, de kommer fra forskellige egne af Danmark (Jylland, Sjaelland og Fyn) og bosaetter sig ogsa i forskellige dele af USA (Midtvest, Kalifornien og Texas). Dermed er der sorget for en vis spredning for eventuelt at kunne finde nogle almengyldige track. Et af de mange problemer ved udgivelsen er jo, at disse breve kun er en mindste brokdel af de breve, som emigranter sendte hjem. Bogen indledes da ogsa med en redegorelse for de mange problemer og tanker, der knytter sig til en sadan udgivelse, hvor der bade belyses f.eks. brevenes venespulleffekt, udvandringens baggrund og omfang, udvandrernes skaebne i USA historiografisk set, brevenes kildevaerdi, nogle tanker om hvordan man evt. kan rubricere brevenes indhold samt udgiverproblemer og nogle kort over skribenters herkomst, og hvor de slog sig ned i USA. Det forekommer mig dog, at EHP ligesom har villet tilgodese for mange aspekter, han har ogsa henvendt sig for fraterniserende til en bred laeserskare: f.eks.: »Dog skulle det ikke vaere umuligt for en udenforstaende laeser at pejle sig ind pa de sjaelelige vibrationer, som dengang som nu forplanter sig videre fra de blegnede dokumenter. Retskrivningspedanter og personer, der i det hele taget lider af aestetisk overfolsomhed, vil her fa brug for den rode blyant. Den tanke ligger dog ikke sa fjernt, at der i disse »almuebreve« eksisterer en kortere - og lettere farbar - vej til hjertets inderste lonkammer, end tilfaeldet vil vaere, nar en intellektuelt traenet brevskriver giver sig til at tolke sig selv.« (s. 23). Og folgende passage foles lidt maerkeligt, efter henvisning til Hvidts disputats. »Skulle den tanke at laese en doktorafhandling virke afskraekkende, kan i stedet henvises til hans populaerhistoriske sammenfatning »Danske veje vestpa - en bog om udvandringen til Amerika« (1976)«, (s. 16).

Efter denne kalejdoskopagtige indledning folger de 6 brevsamlinger, hver med sin udgiver, indledt med lidt baggrundshistorie for brevskriveren/ne og afsluttet med en efterskrift, der prover at traekke nogle linjer op, samt noter og nogle fotografier. Det drejer sig om

1. Fra tjenestekarl til repraesentant. Hans Madsen Kokjers breve fra lowa og Nebraska 1874-1918 (ialt 85 breve). Den pagaeldende udvandrer 1874 fra Andst ved Kolding til Clarks, Nebra-

ska. Udgivet af Marianne Hjordt
Hansen.

2. Tre kvindeskaebner i lowa og Nebraska.

Line, Sophie og Jane Madsens breve 1880-1921 (ialt 48 breve). De tre kvinder udvandrer sammen med deres foraeldre 1869 fra Klippinge pa Stevns til Story City, lowa. Udgivet af Birthe Vestergaard.

3. En stevnsk husmandsfamlie i Nebraska.

Karen Marie Petersens og hendes borns breve 1886-1921 (ialt 57 breve). Denne familie udvandrer i to omgange, hhv. 1881 og 1886 fra Klippinge pa Stevns til et omrade naer Omaha, Nebraska. Udgivet af Steffen Elmer Jorgensen.

4. Farmertilvaerelse i Kalifornien og
Texas.

Sine og Hans Chr. Nygaard Hansens breve 1887-1910 (ialt 105 breve). De to brevskrivere udvandrer i 1887 fra Ulbolle pa Fyn til Kalifornien, hvorfra de senere vandrer videre til kolonien Danevang i det sydlige Texas. Udgiver Anne Lisbeth Olsen.

5. Fiskerfamilien ved Michigan-soen. Hans og Marie Jorgensens breve 1892-1922 41 breve). I to tempi udvandrer familien fra Ulbolle pa Fyn til Ford River, Michigan: i 1892 udvandrer Hans Jorgensen, og tre ar senere folger hustruen og bornene efter. Udgivet af Niels Peter Stilling.

6. Juristen pa praerien.

Christian (Jensen) Asks breve 1902-1912 18 breve). Den pagaeldende udvandrer i 1901 fra Lyngby ved Kobenhavn til diverse lokaliteter i Midtvesten. Udgivet af Niels Peter Stilling.

Hovedsynspunktet under udgivelsen af disse breve har vaeret at tegne udvandrernes assimilationsproces i den nye verden ved hjaelp af deres egne breve. Og det kommer meget klart frem i de 6 samlinger. Om man sa skal bruge sa firkantede malekriterier som tiltagende hyppighed af engelske ord i brevene eller aftagende antal breve hjem som bevis for, at skribenterne blev assimilerede, vil jeg lade sta hen. Der kunne diskuteres forskellige udgiverprincipper for retskrivningsgengivelse, referatform af mindre »vigtige« passager/ breve, men et subjektivt skon vil altid vaere det afgorende moment.

Alle 6 samlinger er meget spaendende, ikke mindst maske den sidste, hvis skribent er en falleret »underretssagforer«, der har formoblet sine mange og store indtzegter - bl.a. fra ejendomsspekulation, og som, efter at familien havde hjulpet til ved daekning af nogle poster, stak af til USA for der at begynde med bare naever (der ikke var synderlig staerke pga. penne- og ikke skovhugstarbejde). Han sendte de kaerligste breve hjem og modtager efter alt at domme lige sa kaerlige breve, har det rigtig skidt de forste ar, for til sidst at ende - godt nok ikke som millionaer - men som en ganske habil herre, der efterlader sig kr. 400.000 i 1940.

Nej, ud fra en anmelderposition er den 2. samling mere interessant: Alleredei indledningen blev der sagt, at »nybyggerkvindens skaebne i det fremmedeer et facetteret og utroligt medrivendekapitel i udvandringshistorien. Pa den ene side kan der ikke herske tvivl om, at hun bar sin rigelige part af de provelser, et liv ude pa den barske praerie bod tilflytterne. Det kan dog pa den anden side heller ikke afvises, at hun her fik storre mulighed for personligudfoldelse, end tilfaeldet ville have vaeret i en dansk lilleby-sammenhsng med dens fast optrukne graenser for kvindens rolle i hjem og samfund.« (s. 32) Derfor er man spaendt pa de 3 sostresbreve til deres farbroder i Kobenhavn,hvad de afspejler med hensyn til kvindernes assimilationsproces og forholdderovre.

holdderovre.Og udgiveren Birthe Vestergaard,der for ovrigt arbejder med et bredere »emigrantkvindeprojekt i de amerikanske prariestater,« konkludereri efterskriften: »Den situation, der gennem disse breve tegner sig for den unge, kvindelige immigrant, er nok den, at hun ikke havde de samme muligheder som den unge mandlige immigrant for at skabe sig en okonomisktryg fremtid. Afgorende er her, at hun ikke udelukkende ved egen hjaelp kan arbejde sig op til middelklassestatus.Alene i aegteskabet kunne hun findeen sadan tryghed. Sophie gifter sig med en dygtig og arbejdsom mand og bliver herigennem betrygget. Hendes sostre Line og Jane er derimod henvist til at leve af typisk kvindearbejde, som ikke forefindes i samme omfang som mandlige sysler og som ovenikobet er darlige aflonnet. Kun som laererinde kunne en kvinde i nybyggersamfundet na op pa en aflonning, der svarede til lonnen for en faglsert, mandlig arbejder.« (s. 129). Det vil altsa med andre ord sige, at forholdene for kvinder derovrestort set var de samme som herhjemme,og hvad cissimilationsprocessenangar, viser del sig, at den yngste pige, der var 11 ar ved udvandringen, bliver mest assimileret; at hun sa ogsa giftede sig med en amerikaner i modsaetningtil den aeldre soster, der bliver dansk gift og den aeldste soster, der slet ikke bliver gift, hjaeilper selvfolgelig til. Men det gaelder lige sa meget, som hvis skribenterne havde vaeret 3 drenge. Jo yngre born er ved udvandringen, des lettere forlober deres assimilation. Ren kvindespecifikt byder brevsamlingen(maske overraskende nok) ikke pa nogle overraskelseir, og »nybyggerkvinden«traf vi naeptpe her, den aeldste pige var en lille (nok) pukkelrygget syerske,den midterste blev malerkone og den yngste - horer vi - har lidt syarbejde.Man skal nok passe pa ikke at presse en enkelt samling ind i en (onsket)storre

Bogen er som sagt medrivende laesning, der dog i begyndelsen af hver samling bliver brat afbrudt, fordi man skal saette sig ind i et nyt persongalleri: et lille skema over de i brevene omtalte hovedpersoners (slaegtskabs) forhold til hinanden ville nok have afhjulpet kvalerne noget. Men ellers er der ved udgivelsen af disse brevsamlinger gjort et stort og godt stykke arbejde.