Gunnar Jespersen: Herning i svundne dage. (Poul Kristensen, Herning, 1981). 94 s. og 1 kort.

Hernings udvikling fra et hedesogn over en stationsby til en moderne kobstad fortjener en skildring i enkeltheder. Sognet havde i 1801 345 indbyggere, der i 1870 var oget til 1022, hvoraf lidt under halvdelen boede i bylignende omgivelser, og siden har fremgangen taget fart med mange virksomheder og kulturinstitutioner. Gunnar Jespersens bog er ikke en Hernings historie, men en samling erindringer fra barndom og ungdom i 1910'erne og det folgende tiar og giver pa denne made en skildring fra den tid, da stedet opnaede den eftertragtede vaerdighed som kobstad. Det skete 1913, men det ma fremhaeves, at disse minder forst er nedskrevet og vurderet af en seldre, for hvem det svundne star i et straleskaer, og forholdene har maske ikke altid vaeret sa lyse for alle, som forfatteren beskriver dem. Det kan understreges, at skont Herning var en nybyggerby uden selvgroede traditioner, tilegnede den sig hurtigt den gamle kobstads skodesynd med befolkningen opdelt i hojere og lavere sociale grupper, hvor ambitionerne forte det store ord, som det fremgar af Gunnar Jespersens lidt ironiske beskrivelse. Deter et af bogens fortrin, at den udforligt gennemgar bebyggelsen af gaderne og dermed udfylder de billeder, som optrykket af Frolunds bog fra 1961 bragte. Den er gengivet med forfatterens egne tegninger og giver et bidrag til forstaelsen af arkitekturen omkring det sidste arhundredskifte i den danske provinsby. Med en levende oplagthed tegner bogen et snaevert og skarpt begraenset udsnit af en ung bys ivrige straeben efter at hsevde sig blandt de andre kobstaeder.