Jørgen Hæstrup: Ad omveje. Studieår i København 1927-34. (Berlingske Forlag, 1981). 142 s., kr. 65,-.

Besaettelsestidens historiker, dr. Jorgen Haestrup er en mand med mange talenter. Hans imponerende faglitteraere produktion tegner ikke blot et billede af en fremragende forsker, men ogsa - for at lane Povl Bagges udtryk i »Hilsen til Haestrup* - en benadet fortaeller. Denne side af Haestrups talent kommer til fuld udfoldelse i erindringsbogerne, hvoraf den forste, der handler om barnearene i Viborg, udkom i 1966, den naeste, om arbejdet med besaettelsestidshistorien, i 1973 - og nu dette bind om studietiden i Kobenhavn, der delvis udfylder lakunen mellem de to forstnaevnte.

Skildringen begynder veloplagt i sommeren 1927, da den unge Jorgen Haestrup blev dimitteret som matematisk student fra Odense Kathedralskole. Festrusen aflostes hurtigt af svaere overvejelser om den fremtidige lobebane. Efter udelukkelsesmetoden - og klog vejledning fra Kathedralskolens unge adjunkt i historie, H.H. Fussingfaldt valget til alt held pa skoleembedseksamen i historie og dansk, og vi far en kostelig beskrivelse af den unge provinsstudents indtog i hovedstaden ved semesterstarten i September 1927 med fin selvironisk udmaling af hojstemte forventninger om en studentertilvaerelse a la Hostrup. Realiteterne viste sig at vaere anderledes beskafne. Modet med universitetets hverdag var tydeligvis en stor skuffelse. Laererne - fornemmeligst professorerne Aage Friis, Knud Fabricius og Erik Arup - var naermest olympiske i deres utilnaermelighed, og deres forelaesninger forekom temmelig kedelige og uvedkommende. Derfor blev det heller ikke i universitetets indviede haller, den unge Haestrup brugte sin tid.

I god overensstemmelse hermed handler erindringerne kun lidt om selve studiet - selv om der findes interessante karakteristikker af en meget menneskelig Aage Friis, en arrogant Erik Arup og en naesten uhyggeligt effektiv lektor Hoeg. Langt mere drejer de sig om forfatterens travle virke - ofte med den elskede cello i hand - i byens musik- og teaterliv, som kompetent leder af et graesk talekor, som statist pa Det kgl. Teater og pa Dyrehavsbakken, som professor Jorgen Jorgensens energiske og handfaste promotor ved dennes opstilling som ledende senior i Studenterforeningen osv. - alt garneret med et fyrvaerkeri af morsomme anekdoter. De handler ogsa om en selvhjulpen students mange goremal for at finansiere sine studier: som kontormand - og periodevis leder - i onklens importfirma for radiokomponenter og som fuldtids talelaerer ved Statens Institut for Talelidende. Erindringerne afrundes med en morsom beskrivelse af den afsluttende embedseksamen i vinteren 1934, der i forfatterens beskedne udlaegning synes at have vaeret noget chancebetonet, og fortaellingen klinger stille ud med den unge magisters sommerlige cykletur tilbage til Odense, efter at han ved et nyt - pastaet usandsynligt - held havde opnaet ansaettelse ved Set. Knuds Gymnasium.

Bogen tegner et morsomt omrids af en alsidig studentertilvaerelse uden utidigt »underviseri«. Noget, som Haestrup - maske med rette - mener, at vi nu om dage har for meget af. Men til gengaeld en tilvaerelse praeget af aktiviteter, der gav et alsidigt indblik i livets mangfoldighed. En tilvaerelse fyldt med oplevelsestrang og mod pa nye opgaver. En anmelder, hvis studietid la i 1960'erne, kan nok undre sig en smule over den yderst beskedne rolle, tidens store verdenspolitiske begivenheder hederspillede i de dele af studentermiljoet, Haestrup faerdedes i. Det lukkede, naermest provinsielle miljo omkring Frue Plads, som Haestrup beskriver, er vaesensforskelligt fra vore dages studentermiljo. Selv et provinsuniversitets korridorer prydes i dag fortrinsvis af sa eksotiske budskaber som »Sovjet ud af Afganistan« og »USA vaek fra El Salvador«.

Jorgen Haestrup er et musisk menneske, og erindringerne baeres af sted pa lette vinger af hans underholdende og anekdotiske fortaellekunst. Han behersker virkelig kunsten at fortaelle en historie, sa den bade gavner og fornojer. Samtidig er isaer bogens forste del praeget af en vis selvironisk distance, der giver den en let og morsom stil. Som de tidligere erindringsboger er ogsa denne af den slags, man lasser i et straek.