Jörn-Peter Leppien: Martin Rade und die deutsch-dänischen Beziehungen 1909-1929. (Quellen und Forschungen zur Geschichte Schleswig-Holsteins Bd. 77. Karl Wachholtz Verlag, Neumünster 1981).

Martin Rade (1857-1940) var professor i teologi i Marburg, i artierne for forste verdenskrig var han isaer kendt som redaktor af tidsskriftet »Die christliche Welt«. Her fremkom i 1909 en raekke artikler af cand. teol. Johannes Tiedje om »Tilstandene i Nordslesvig«, som indeholdt et flammende angreb pa den officielle fortyskningspolitik. Tiedje papegede de uheldige moralske folger af de tvivlsomme midler, der blev bragt i anvendelse for at fa de danske nordslesvigere gjort til tyskere. Artiklerne vakte stor opmaerksomhed, men fremkaldte mere kritik end tilslutning; langt de fleste tyskere fandt myndighedernes fremfaerd ret og rimelig, og mange onskede skrappere midler bragt i anvendelse. For at modvirke den ensidige made, hvorpa den tyske presse behandlede nordslesvigske emner, udgav Martin Rade 1910-11 en saerlig »Grenzmarkenkorrespondenz«. Heri blev der ogsa rettet skarp kritik mod lederne af den samlende tyske organisation »Deutscher Verein fur das nordliche Schleswig«. Denne organisation udovede et sandt meningstyranni over for dem, der enten fandt den tyske politik uheldig, fordi den ikke kunne fore til det onskede resultat, eller som Martin Rade fandt den uretfaerdig og uvaerdig for den tyske kulturnation.

Jorn-Peter Leppien gor omhyggeligt

rede for Martin Rades »Werdegang«, bade politisk og teologisk, og han har sat sit arbejde ind i en teoretisk ramme,kendetegnet ved begrebet »fredsforskning«,naermere betegnet den historiskefredsforskning, en retning som kun er lidet udbredt i landet Slesvig- Holsten, og som ikke er saerlig populaer,fordi konsekvensen bliver en hard kritik af den tyske politik, der blev fort af de magtberusede tyske myndigheder mod Danmark og danskerne mellem 1864 og 1918. Man ma anerkende det mod, Jorn-Peter Leppien lige som sin helt Martin Rade har lagt for dagen ved at ga mod strommen. Vel er det almindeligt, at tyske historikere nu kritisererden tyske politik og isaer den sproganordning af 1888, hvorved det danske sprog blev fortraengt fra de nordslesvigske landsbyskoler. Forordningenfremkaldte kraftige danske modaktioner, og tyskerene anser den for at vaere en »dumhed«, men de lader som regel sporgsmalet om den var en uretfaerdighed übesvaret. Martin Rade ansa den for uretfaerdig, men andre som samtidig med ham kritiserede den og de anvendte metoder mod danskheden,f.eks. pastor Johannes Schmidt, fandt forordningen og metoderne uhensigtsmaessige. Deter en af Jorn- Peter Leppiens fortjenester at stille Rade og pastor Schmidt over for hinandenog vise, at pastor Schmidt med sin »fredsforening« ville soge at opna Nordslesvigs fortyskning med andre taktiske midler. Malet var det samme for ham som for myndighederne. Navnet»fredsforening« gav mange den opfattelse,at pastor Schmidt var pacifist, intet la ham fjernere end pacifismen, han var konservativ-nationalistisk i sin grundanskuelse, men han havde blik for de svage sider ved den officielle tyskepolitik. Som alle andre tyskere dengang onskede Martin Rade at bevareNordslesvig for Tyskland, men hvor andre ville bekajmpe de danske eller udkonkurrere dem, onskede han, at de i frihed matte udfolde deres kulturelleliv i forbindelse med udviklingeni Danmark. En sadan politik mentehan det store og staerke Tyskland havde rad til.

Efter genforeningen viste modsaetningen mellem Rade og pastor Schmidt sig pa ny, idet Rade ikke kunne acceptere Schmidts krav om graenseflytning. Med aret 1929 slutter fremstillingen og her er blot at naevne, at Rade var en skarp kritiker af nazismen; i 1933 blev han afskediget som professor uden pension. Han dode - naesten symbolsk - den 9. april 1940.

Leppien har indledt sin afhandling med et citat af den afdode forbundspraesident Gustav Heinemann, der havde peget pa, at det ikke var nok blot at pleje traditionerne, men at man matte sporge, hvilken tradition det nye Tyskland skulde knytte sig til. Leppien har ved at fremdrage Martin Rades indsats sogt tilknytning til en tradition repraesenteret af en aedel og fornem personlighed, en traditon som ogsa Gustav Heinemann havde forbindelse med. Man ma onske denne tradition en rig blomstring i tysk folkeliv. Jorn- Peter Leppien har gjort sig meget fortjent ved at fremdrage netop denne side af det dansk-tyske samspil.