Evald Tang Kristensen og Peter Olsen m.fl.: Gamle kildevæld. Red. Erik Høvring Pedersen (Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1981) 166s. 228,50 kr.

Optryk af aeldre boger er blevet moderne, men denne kan bedre betegnes som en ny og forbedret udgave af den skildring, der udkom 1927. Teksten er meget foroget med tillaeg af andre dele af Evald Tang Kristensens rige produktion, som har beroring med de personer, der omtales. Mens indsamlingen af folkeminder i forrige arhundrede vaesentligt skete af folk uden for den kreds, hvori traditionen levede, stod Evald Tang Kristensen bade som en almuesmand og en videnskabsmand og havde derfor usaedvanlige forudsaetninger for at forsta de mennesker, der blev hans kilder, og for at underkaste sig de harde vilkar, under hvilke indsamlingen matte forega. Bogen bringer bade en oversigt over mange af de kilder, hvorfra han hentede sit stof og samtidig en beretning om en gruppe i samfundet, som vel nu ma betragtes som uddod. Det sidste er maske det vigtigste og suppleres udmaerket af fotograf Peter Olsens arbejder, hvem de fleste af fotografierne skyldes. En naermere behandling af beretternes vidnevaerdi gives dog ikke.

Skildringerne forer ind i en verden, hvor menneskene matte leve i en ufattelig nojsomhed, men dog havde et andsliv, der ganske vist var et andet end det, som praegede andre lag i samfundet, men ikke var mindre vaerdifuldt. De i det store og hele mundtligt overleverede viser, sagn, eventyr, ordsprog o.a. havde hos disse mennesker fundet et fristed, hvorfra de blev reddet i sidste ojeblik som det sidste led i en lang udviklingsraekke. Enkelte af meddelerne kan kun betegnes som saerlinge, der ville stikke af, hvor de sa end blev sat. Det gaelder for laereren Jens Trostrup, af hvem der findes en drastisk beskrivelse, der kan foroges med en biografi af H.P. Hansen, Herning Museum, i en bog fra 1930, men om andre skal det siges, at de vaekker beundring, fordi de trods de harde ydre kar stadig bevarede deres personlighed.

Diskussionen om sagnenes historiske vaerdi vil formentlig stadig vedvare, og nar eksempelvis kampen mellem dronning Margrethe og kong Albrecht (den bekendte fra 1389) henlaegges til Gammelstrup Hede vest for Viborg, ma en litteraer overlevering have medvirket, da de to fyrstenavne ikke kan have vaeret bevaret sa laenge i mundtlig overlevering, og de er heller ikke det vigtigste i sagnet, men dronningens tabte penge, som man forgaeves har sogt at fa fat pa. Sagn og eventyr er i dette og i mange andre tilfaelde onskedromme hos de fattige baerere af overleveringen, og pa denne made sogte de en erstatning for de bedre kar, der var dem naegtet. Selv om man er parat til at frakende de historiske sagn enhver trovaerdighed, er de dog vaerdifulde kilder til den forestillingsverden, der har hersket hos meddelerne, da de blev optegnet. Til studiet af den folkelige tradition giver denne udgave nye og velordnede

Bogen er tilegnet Johannes E. Tang
Kristensen til hans 75 ars fodselsdag.