Saxo Grammaticus. History of the Danes. Books MX. - Vol. I. English Text. Translated by Peter Fisher. Ed. by Hilda E. Davidson. - Vol. II. Commentary. By Hilda E. Davidson & Peter Fisher. (D.S. Brewer, Cambridge 1979 og 1980).

For de historikere, der ikke just kan skummelaese Saxos »Morcke oc suare Latine«, findes der ingen fuldt tilfredsstillendeoversaettelse pa nutidsdansk. Deres behov ma derfor daekkes af de mange optryk af aeldre oversaettelser, man kan fa for tiden: Det danske Sprog- og Litteraturselskabs genoptryk (1967) af Vedels Saxo-oversaettelse fra 1575 er historisk pa sin egen made, men ingen anvendelig opslagsbog. Winkel Horns oversaettelse fra 1898 med illustrationer af Louis Moe (Vinten1975), der pa mange mader er den bedste, er vist ved at vaere udsolgt fra forlaget, men kan endnu opspores til en rimelig pris. Den »nyeste« oversaettelseved Jorgen Olrik fra 1908-12 er stadig pa lager i en dyr trebinds udgave med traesnit af Sigurd Vasegaard (Gyldendal1970/79). Deter karakteristisk for danske Saxo-oversaettelser siden Grundtvigs fra 1818-22, at de er udgivetmed henblik pa at gore Gesta Danorumtil en folkebog, dansk nationalismesbibel. Derfor har vi adskillige Saxo-oversaettelser med medrivende illustrationer,men ingen med et noteapparat,der kan tilfredsstille historiske forskere. Olriks oversaettelse udsendtesoprindelig ved »Udvalget for FolkeoplysningsFremme« og havde til sit

brag en vis nodtorftig annotering. Men det karakteriserer nok Olriks folkelighed,at Gyldendals nyudgave af hans tekst som eneste hjaelpemiddel bringer en liste med oversaettelse til nu-dansk af hans mange arkaiske og saere ord (for eksempel »Bugl0b« = Diarre).

Der vil nok ga en rum tid, for Saxos aristokratiske nationalisme atter skonnes egnet til folkelig opbyggelse, og for danske forlag regner med at kunne udsende en salgbar nyoversaettelse. Imens ma historikere savne en brugelig handbog, hvor en god dansk oversaettelse ledsages af en kommentar, der bog for bog, motiv for motiv orienterer om forskningens nuvaerende stridspunkter. I denne situation kan danske historikere fa stor glaede af, at der er taget initiativ til at udsende Saxo i to engelske oversaettelser: Fra Oxford kan ventes en udgave af Saxos sidste syv historiske boger ved Eric Christiansen. Fra Cambridge er allerede kommet en monstergyldig udgave af Saxos sagnhistorie, de forste 9 boger.

Peter Fisher har lagt vaegt pa »readability« i sin oversaettelse. Derfor har han ofte mattet bryde Saxos lange sammenslyngede saetningskaeder ned i totre engelske perioder. Hans oversaettelse er fornojelig at laese, ikke mindst fordi han kultiverer en fin sans for Saxos humor. For den, der har vaeret vaennet til at finde Saxo indhyllet i en em af romantisk hojtid og national tyngde, er det befriende her at traeffe en Saxo, der er praeget af lethed, klarhed og elegance, ja naesten af vid. Danske studerende, der er vant til at laese historisk faglitteratur pa engelsk, vil naeppe finde det svaert at orientere sig i Peter Fishers tekst. Overblikket fremmes yderligere af, at der for hver af Saxos boger bringes et kort referat af indholdet med en forste introduktion til forskningen, mens sidetal i venstre margen henviser til Olrik og Rceders udgave fra 1931 af den latinske tekst.

Hilda Ellis Davidson er forst og fremmest kendt som ekspert i studiet af den nordiske mytologi, og hun har tydeligt taget initiativet til at fa Saxos sagnhistorie genudgivet for at kunne tjene denne forskning. Gesta Danorum er jo i mangfoldige tilfaelde den aeldste kilde til myter og heltesagn pa nordisk omrade. Hilda Davidsons kommentarer skal derfor tjene til at placere Saxos redaktion af de nordiske myter inden for hele det tilgaengelige materiale, fra eddakvad og arkaeologiske vikingefund til senmiddelalderlig islandsk laerdom. Samtidig giver hun sin übesvaerede introduktion til en vidtforgrenet international forskning, der foregar pa alle europaeiske hovedsprog, pa de skandinaviske sprog, pa ny-islandsk og pa hollandsk. Hver af Saxos anekdoter belyses ved et righoldigt opbud af mytologiske og religionshistoriske paralleller. Hvis nogen ellers skulle tvivle, gor hun det fuldstaendigt klart, at Saxo overalt i sin sagnhistorie har arbejdet som kildeforsker, han har aldrig digtet frit, han har altid haft en eller anden form for belaeg. Kun fa steder kender vi i dag Saxos kilder, for eksempel Sven Aggesons vaerker, og vi kan ikke med samme sikkerhed afgore, om et saertraek i Saxos udgave af et heltesagn har foreligget i hans kilde eller skyldes hans egen bearbejdning; alligevel giver det mulighed for at indkredse det saerpraegede ved Saxos holdninger at se hans historier sammen med et sa stort antal af deres paralleller.

Hilda Davidsons kommentar til sagnhistorien i Saxos Gesta Danorum har udpraeget litteraturhistorisk sigte: hovedvaegten ligger pa at belyse Saxos forhold til de norrone kilder uden at overse hans forhold til de latinske klassikere.Derimod gives der ikke retshistoriskenoter til Saxos sagnagtige love,skont

ve,skontde ville vinde i forstaelighed ved inddragelse af rimelige nordiske parallelled I forste bog fortaelles det saledes om kong Skjold, at han blev truet pa livet af sin egen frigivne og derfor gav en lov, der gjorde det muligtat tilbagetraekke frigivelsen af en trael. Denne bestemmelse har parallelleri de norske love, der forbyder den frigivne at optraede imod sin forrige ejer i retslige eller politiske stridigheder,hvis han ikke vil miste sin nyvundnefrihed. Flere steder fremhaeves det, at Saxo er entydigt tilhaenger af blodhaevnspligtenog fast modstander af at soge forlig i fejder; men det naevnes ikke, at dette syn kolliderer med Valdemarernesbestraebelser pa at pabyde boder i manddrabssager; og det antydesheller ikke, at Saxos rasende vrede mod at besegle forliget i en blodhaevnsfejdemed aegteskab mellem de stridendeslaegter lader sig opfatte som en dulgt oppositionel kommentar til Valdemarden Stores forlig med Knud Magnusson, sonnen af hans faders drabsmand, og hans aegteskab med Knuds soster, Sofie. Knud VI og ValdemarSejr var frugter af en type aegtepagt,som Saxos sagnhistorie ikke tilsteder.I Hilda Davidsons kommentar er der ikke gjort forsog pa at belyse Saxos forhold til sine omgivelser, hans politiske holdninger eller samfundssyn.Skont hendes vaerk saledes ikke i sit anlaeg henvender sig til danske historikere,men til en international kreds af myteforskere, vil det komme til at tjene som et fortrinligt arbejdsredskabfor den, der vil studere Saxo som Valdemarernes officielle ideolog, som aerkebiskop Absalons taleror og som samfundskritisk moralist. Netop sagnhistorien giver Saxo en mulighed for friere at placere vurderinger, han ikke abent kan lade komme frem i de samtidshistoriske boger. Derfor skal det her siges sa staerkt som muligt, at Hilda Ellis Davidsons og Peter Fishers udgave af Saxos sagnhistorie er det indlysende rigtige valg af opslagsvsrk for biblioteker og laesesale, der stiller handboger til radighed for historiske forskere og studerende. Der vil ga lang tid, forend vi far noget bedre pa dansk.