Vigand Dann Rasmussen: Nørrejyske jernbanebyer. Udgivet af projekt Stationsbyen under Statens hum. Forskningsråd. (Universitetsforlaget i Århus, 1981). 144 s., ill., 62,85 kr.

Som bekendt er der ivaerksat et spaendende projekt under det humanistiske forskningsrad, hvis formal er at belyse stationsbyens historie 1840-1940. Den forste publikation herom var en seminarrapport, der trak linjerne for de kommende ars arbejde op (Stationsbyen, 1980, 150 s.) og nu foreligger publikation nr. 2 i form af et let bearbejdet speciale fra 1975 med titlen Norrejyske jernbanebyer. Allerede med denne titel anslas en vaesentlig problemstilling: hvad skal barnet hedde? Forfatteren foretraekker »jernbaneby« fremfor »stationsby«, og deter i visse henseender en forbedring, men stadig et uklart begreb der i hvert fald ikke siger noget om de rurale bebyggelsers funktion og f.eks. ikke skiller dem fra tidligere kobstaeder med jernbane.

Bogen indledes med et kort afsnit om jernbanebyer i andre lande, og herefter folger det ene at bogens hovedafsnit om placeringen af jernbanelinjer og ekspeditionssteder. Det andet hovedafsnit omhandler befolkningsudvikling i de norrejyske landsogne og befolkningstal i de bymaessige bebyggelser for 1901. Deter forfatteren, der i overskrifter skelner mellem »udvikling« og »tal« uden at det helt praecist markerer en forskel i de to afsnit. Endelig sluttes der af med en skitse af erhvervsudviklingen i tre vestjyske sogne.

I en undertitel anfores det, at bogen tidsmaessigt afgraenses til perioden 1850-1901, sidstnaevnte aret hvor folketaellingerne for forste gang udskiller de »bymaessige bebyggelser« fra hele sognet. Det havde vaeret rimeligt ogsa at anfore, at undersogelsen stort set kun omfatter Vestbanen, dvs. banen Esbjerg-Varde-Ringkobing-Holstebro, der blev abnet 1874-75. Denne begraensning i indhold er udmaerket motiveret med, at den rurale bebyggelse i Vestjylland er velegnet til analyse, fordi der er forholdsvis fa kobstaeder i omradet, og fordi de fynske og sjaellandske forhold er bedre undersogt.

Dann Rasmussen viser i afsnittet om Vestbanen, hvor mange lokale myndigheder og interesser, der tog del i debatten om linjeforingen og i nogen grad ogsa med hvilken iver. Diskussionen var hovedsagelig praeget af ostjyske interesser, som ville traekke banen ind mod midten og vestjyske sognes onsker om at fastholde en vestlig linjeforing. Forfatterens hovedsynspunkt er, at jernbanelinjernes placering vaesentligst blev bestemt af egnsudviklingsmaessige og eksporthensyn, og at de lokale onsker kun i ringe grad havde indflydelse.

Afsnittet om befolkningsudviklingen viser, at placeringen af jernbaner fandt sted i de mere velbefolkede omrader, og at vel havde jernbanerne betydning for bydannelsen, men de var langt fra at vaere dominerende faktor.

Bogens fortjeneste ligger i, at der er samlet en raekke forskningsmaessige synspunkter sammen i en oversigt, og at der er tilvejebragt en samlet oversigt over arkivgrupper og litteratur. Egentlig nyt fojer bogen ikke til vor viden om emnet, og selv om spillet om Vestbanens placering belyses mere indgaende end tidligere, sa er der kun tale om en oversigt. Til gengaeld star det mere og mere klart, hvor mange spaendende analyser der venter projekt Stationsbyen, og hvor mange lokalundersogelser der ma til for at et klarere monster kan traede frem for os.

Af illustrationsmaterialet er der grund til at gore opmaerksom pa en raekke interessante kort med forslag til jernbaneanlaeg. Deter en skam, at de ikke traeder klarere frem i trykket.