Per Lundström: »De kommo vida ... Vikingars hamn vid Paviken på Gotland«. (Sjöhistoriska museet 1981). 144 s.

»De kommo vida till Aifur« star der pa en runesten fra 900-tallets slutning, som for hundrede ar siden blev fundet pa Gotland. Aifur var ifolge den byzantinske kejser Konstantin Porphyrogennetos navnet pa en af fosserne i Dnjepr. En anden runesten fra oen taler om vikingers besog i Graekenland, Jerusalem, Kalifatet og Island. De fantastiske billedsten, skattefundenes over 60.000 arabiske monter og gravfundene vidner om store internationale kontakter - mest mod ost, man har sagar fundet spor af import fra Kina. Laenge har man sogt efter en havneby, en markedsplads, fra vikingetiden. I 1963 opdagede man gennem systematiske undersogelser med bl.a. fosfatprover ved Statens sjohistoriska museum i Stockholm, at der fandtes spor af forhistorisk bebyggelse ved Paviken i Vastergarn sogn ved Gotlands vestkyst ca. 25 km syd for Visby. Placeringen af bebyggelsen ligner Hedebys ved Haddeby Nor, da Paviken er en langstrakt sO, der lober parallelt med kysten og har forbindelse med havet gennem en ca. 1 km lang a, Vastergarnsan. Uden for amundingen findes en 1000 m lang og 20 m bred ringvold, der i hoj grad minder om voldene ved Hedeby og Birka og kan have bidraget til forsvaret af handelsvejen i vikingetid, men desvaerre savner man fund til belysning af datering og funktion. Selve bebyggelsen ved Paviken, der ligger ved soens ostbred syd for Idan, blev undersogt i arene 1967-73. Den har formodentlig daekket et areal pa ca. 15.000 m², af hvilke man har udgravet 10% og registreret 10.000 artefakter, som vidner om jagt, fiskeri, husholdning, fritidsbeskaeftigelser, vabenbrug, hestehold, smedie, ravslibning, glasarbejde m.v. Smykker, vaerktoj, aedelstene og keramik viser bade indenlands produktion og stor import udefra. Formodentlig har vi her levn fra et skibsvaerft, det eneste af denne slags, der hidtil er fundet. Man har fundet grej til skibsbyggeri, som pa en prik ligner det, man bruger den dag i dag. Som naturligt er, fandt man ogsa Solvmonter, de fleste fra Kalifatet (af de 123 monter var 119 arabiske fra perioden 700-970). Det ser ud til, at bebyggelsen har vaeret i brug til ca. ar 1000 - bopladsen gik altsa til grunde en generation efter Birkas fald. Gennem talrige kulturhistoriske udblik til nyere og moderne tid giver forfatteren, der er chef for Statens sjohistoriska museum, en udmaerket basis for analysen af stedets forudsaetninger og funktion. Nogternt og sagligt fremlaegger han sit materiale. Bogen er et godt eksempel pa arkaeologisk videnskab, nar den er bedst. Billedmaterialet er usaedvanlig smukt, kort og tegninger af hoj karat. Til sidst diskuterer forfatteren Gotlands forsvarssystem: oens kastaler, administrative inddeling og havnebaser. Indsat i en storre sammenhaeng virker det naermest, som om Paviken har vaeret en slags saesonpraeget marked, en teori man ogsa har arbejdet med, nar det gaslder det aeldste Ribe.