Ole Feldbæk: Denmark and the Armed Neutrality 1800-1801. Small Power Policy in a World War. (Københavns Universitet, Institut for økonomisk historie publikation nr. 16; København, 1980). 308 s.

Den foreliggende bog er pa flere mader et opgor med den traditionelle opfattelse af Det vaebnede Neutralitetsforbund 1800-1801: Forbundet, der aldrig naede at blive fuldt effektivt, var ikke blot en episode i den omfattende europaeiske konflikt, det var i hojeste grad en politisk realitet i arene 1800 og 1801 - og den danske deltagelse heri kan ikke bare ses som et udslag af en sangvinsk og inkonsekvent udenrigspolitik, den var tvaertimod i udstrakt grad baseret pa en velovervejet bedommelse af dobbeltmonarkiets interesser og muligheder.

Feldbaek har sat sig som mal dels at undersoge formuleringen og udforelsen af de diplomatiske, okonomiske og militaere elementer i den danske udenrigspolitik omkring 1800, dels at bidrage til en bedre forstaelse af de vilkar, som en stormagtskonfrontation byder de mindre stater. Hans bog ma siges til fulde at opfylde disse mal.

I et indledende kapitel traekkes hovedlinierne i det 18. arhundredes danske skeudenrigspolitik op. Den danske regering forte gennem det meste af arhundredet en udpraeget defensiv neutralitetspolitik, hvor haevdelsen af snaevre kontrabande- og blokadedefinitioner og principper om »frit skib-fri ladning« og retten til at afvise visitation af konvojerede handelsskibe aft>odedes af en saerdeles praktisk holdning i de enkelte situationer, hvorved regeringen holdt sig fri af mere alvorlige konflikter forst og fremmest med den store somagt England.

Konvojering, der gennem arhundredet havde vaeret den absolutte undtagelse, blev med den omfattende franske kaperkrigsforelse fra 1797 et markant trsek i den danske neutralitetspolitik, der hermed antog en klart offensiv karakter og bragte regeringen pa kollisionskurs med England, da denne magt fra 1798 igen begyndte at gore sig staerkere gaeldende til sos.

Konfrontationen med England blev efter nogle mindre sammenstod en realitet i sommeren 1800, hvor London besluttede at saette magt bag sit krav om en dansk opgivelse af den offensive neutralitetspolitik.

I de efterfolgende kapitaler behandler Feldbaek den danske regerings mojsommelige manovrering mellem hensynet til dobbeltmonarkiets handel og skibsfart og hensynet til rigets sikkerhed, som Rusland siden 1773 betragtedes som vaerende garant for. Begivenhedsforlobet analyseres fra indgaelsen af den dansk-engelske konvention i august 1800 og etableringen af Det vaebnede Neutralitetsforbund i arets slutning over den militaere konfrontation pa Kobenhavns Red i april 1801 til den efterfolgende danske accept af den engelsk-russiske konvention i oktober 1801, der indebar konvojpolitikkens sammenbrud.

Ved inddragelse af et stort - fortrinsvisutrykt
- kildemateriale, der

omfatter notater og korrespondancer af bade officiel og privat karakter lykkesdet forfatteren at kaste lys over den danske regerings virksomhed i en yderst anspaendt situation. Bogen giver et glimrende indtryk af tidens kompliceredediplomatiske spil, hvor meget afhang af evnen til og mulighederne for at traekke afgorelser ud, indtil palideligeefterretninger om udviklingen i andre hovedstaeder kunne indlobe.

Bogen koncentrerer sig naturligt om forholdene i Kobenhavn, hvor udenrigsminister Christian Bernstorff og kronprins Frederik tegnede firmaet; men ogsa udviklingen i Skt. Petersborg og London - i mindre omfang ogsa i Berlin, Stockholm og Paris - folges indgaende med henblik pa at klarlaegge de skiftende udenrigspolitiske konstellationer, som den danske regering matte soge at tage hojde for.

Det vaebnede Neutralitetsforbunds medlemmer udgjorde en broget samling, og forfatteren fremdrager pa udmaerket made de store interesseforskelle, der bogstavelig talt fra starten gjorde forbundet til et yderst problematisk middel i dansk udenrigspolitik.

Men den danske regering holdt ikke desto mindre fast ved forbundsideen; valget stod - siger Feldbaek - mellem en kortvarig krig med England eller en Sonderlemmelse af dobbeltmonarkiet, og regeringen traf sit »valg« med abne ojne.

I det hele taget tegner bogen et langt mere nuanceret billede af »ulykkesfuglen« i dansk udenrigspolitik, som Chr. Bernstorff er blevet kaldt, end det, der traditionelt praesenteres. Den unge Bernstorff stod i en situation, der adskilte sig markant fra de vilkar, hans store forgaengere og navnefaeller havde arbejdet under. De udenrigspolitiske forhold havde fra slutningen af 1790'erne antaget en langt mere presserende og uoverskuelig karakter. Feldbaek viser, at udenrigsministeren arbejdede bade velovervejet og malbevidst, og at hans vurderinger - ogsa af den russiske zars hensigter - ofte viste sig at vaere korrekte. Kun pa et - om end yderst vigtigt - felt synes hans dommekraft at have svigtet: han forstod ikke, at neutralitetsprincipperne var af altafgorende betydning for England - eller ogsa ville han ikke forsta det; Feldbaek lader sporgsmalet sta abent. Denne manglende evne eller vilje til at indse, at London ligesa lidt kunne boje sig for forbundets neutralitetsprincipper, som Kobenhavn kunne laegge sig ud med Skt. Petersborg, ligger tydeligvis ogsa bag Bernstorffs meget omtalte aendringsforslag til konventionen med England i august 1800.

Deter en meget velskrevet og veloplagt bog, Feldbaek har begaet, og han har formaet at praesentere sit omfattende og uensartede materiale pa en saerdeles overskuelig og meget overbevisende made. Bogen indeholder ganske vist mange gentagelser og overlapninger, men det kan naeppe vaere meget anderledes, nar begivenheder skal folges og analyseres bade i Kobenhavn og i andre hovedstaeder.

Ud over en almindelig bibliografi og arkivalieoversigt er bogen forsynet med et vaerdifuldt kapitel, der behandler bade litteraturen, det trykte og det utrykte kildemateriale. Der gemmer sig i dette kapitel ogsa udmaerkede betragtninger vedrorende beslutningstagerne og deres diplomater.

Bogen afsluttes med noteapparat,
register og dansk resume.