Thorkild Kjærgaard: Konjunkturer og afgifter. CD. Reventlows betænkning om hoveriet af 11. februar 1788. (Landbohistorisk Selskab, 1980). 287 s., ill.

CD. Reventlows hoveribetaenkning med bilag, som faktisk har ligget trykklar siden sin tilblivelse i 1788, er et interessant og meget givende landbohistorisk aktstykke. I den foreliggende udgave udgor betaenkningen m.v. dog kun en mindre del. Hovedparten optager en stor og stofmaettet indledning og et uhyre omfattende noteapparat, som i sig selv er lidt i retning af et landbohistorisk leksikon med klare og practise redegorelser for begreber og synspunkter og mange originale bemaerkninger og pointer.

Udgiveren horer til den yngre generation af landbohistorikere, men har allerede markeret sig staerkt, saerlig med den inciterende afhandling »Gardmandslinien i dansk historieskrivning« (Fortid og Nutid 1979), hvor den danske gardmandsstands dominerende indflydelse pa okonomi, politik og historieforskning og historieskrivning analyseres. Han har evnen og i hoj grad ogsa viljen til at se tingene fra andre synspunkter og i nye sammenhaenge. Hans billede af 1700arenes bonde (gardmand) er meget anderledes end det, der saedvanemaessigt er tegnet af den tids hovbonde, »intet tyder pa, at gardmandsbruget som helhed stagnerede endsige gik tilbage i de sidste tiar for landboreformerne - tvaertimod«, hedder det. Bonderne fik lige sa vel som godsejerne fordele af de staerkt stigende konjunkturer, og nok steg hoveriet kraftigt, men ikke i samme takt som gardenes afkastning forogedes. »Konjunkturerne, ikke reformerne, bragte gardmanden frem i forreste raekke. Taberne var bybefolkningen og de hastigt voksende tyende- og husmandsgrupper, der skulle kobe landbrugets stadigt dyrere produkter« (s. 38).

Bogen skal markere Landbohistorisk Selskabs 25-ars jubilaeum, som ganske vist kunne fejres allerede i 1977. I 80'erne bliver der jo adskillige landbohistoriske jubilaeer at fejre. Den her foreliggende bog varsler klart om grode og nybrud i den kommende landbohistoriske forskning.