Historie/Jyske Samlinger, Bind Ny række, 14 (1981 - 1983) 2

To Normanniske Krøniker. Oversatte og kommenterede af Erling Albrectsen (Odense Universitetsforlag, 1980). 230 s.

Michael H. Gelting

Side 323

Fhv. museumsinspektor Erling Albrectsen fortsaetter med denne bog den raekke af oversaettelser af frankiske og normanniske kilder til vikingetidens historie, som han pabegyndte i 1976 med samlingen Vikingerne i Franken og fortsatte i 1979 med Dudo af St. Quentins Normandiets historie. De to kroniker, som nu foreligger, horer begge hjemme i den seneste vikingetid. Begge er vaerker, som er affattet i Normandiet i tiaret efter slaget ved Hastings og Vilhelm Erobrerens erobring af England i 1066, og begge er de skrevet i kredsen omkring hertug-kongen med det formal at forherlige ham og retfaerdiggore hans erobringer.

Vilhelm af Jumieges' De normanniske hertugers bedrifter er en moderniseret udgave af Dudos 70 ar aeldre vaerk, som bliver fort op til 1070. Vilhelm af Poitiers' Vilhelm Erobrerens liv koncentrerer sig derimod om Erobrerens egen regeringstid: den bevarede del af den ufuldstaendigt overleverede tekst daekker arene 1047-1067. Ifolge sagens natur indtager skandinavernes krigeriske bedrifter en mindre fremtraedende plads i disse tekster end i de kildeskrifter, Erling Albrectsen tidligere har oversat. Endnu i det 11. arhundrede bestod der dog forbindelser mellem Normandiet og Skandinavien, som kunne fore skandinaver til at optraede pa den nordfranske scene, og ikke mindst forte arhundredets stadige kampe om herredommet i England til gentagne kontakter mellem Normandiets og Danmarks herskere, lige fra alliancen under Svend Tveskaegs Englandstogter til Svend Estridsens indblanding i oprorene mod Vilhelm Erobreren. Til disse forbindelser er de foreliggende to kroniker vigtige kilder. En oversaettelse til dansk for et bredere publikum ma derfor siges at vaere berettiget.

Pa den anden side spiller forholdet
til Skandinavien en sa forholdsvis underordnetrolle
i disse tekster, og indre

Side 324

normanniske forhold har sa stor en plads, at det havde vaeret onskeligt, om indledningerne havde givet en noget bredere baggrundsorientering, end tilfaeldeter. Teksterne er ganske vist forsynetmed realkommentarer i noteform,men da disse kommentarer nodvendigvisma vaere knappe og spredte, bliver teksternes nordfranske baggrundikke tilstraekkelig belyst ad dennevej.

Selve oversaettelserne er omhyggelig udfort og gengiver den latinske tekst ganske noje. Dette gaelder specielt de fortaellende passager, mens oversaettelsen af de mere religiost og litteraert farvede afsnit har tendens til at blive for verdsligt praeget (f.eks. p. 66, hvor meningen med »bonorum operum« bedre kunne gengives med »fromme gerninger« end med »vaerdifulde arbejder«, og »rettroende« ville vaere en mere korrekt oversaettelse af »fide catholicus« end »kristen«).

Bogen er forsynet med enkelte illustrationer, et tillaeg med stamtavler, register, samt en liste over citeret og benyttet litteratur (forst og fremmest kildeudgaver). Litteraturlisten er ikke ganske up to date, f.eks. bor Orderic Vitalis nu ikke laengere benyttes i Le Prevosts udgave fra 1838-45, men i Marjorie Chibnalls udgave med oversaettelse i Oxford Medieval Texts (1969 ff). Som udgangspunkt for videre studium af Normandiets historie er litteraturlisten naeppe egnet; den omfattende engelske forskning omkring normannernes erobring af England og Vilhelms styre er saledes ikke anfort.

Det har imidlertid ikke vaeret Erling Albrectsens tanke at udarbejde et omfattende videnskabeligt vaerk. Hans mal har vaeret at gore to vigtige kildeskrifter tilgaengelige for et dansk publikum, og dette mal har han fuldtud naet.