Robert Egevang: Det gamle Sæby. (Nationalmuseet, 1977). 80 s.

Saeby er en idyl. Deter en fastslaet kendsgerning, som ma betyde en del for byen i dag i form af de indtaegter, de besogende i turistsaesonen laegger i den. Idyl er noget fredeligt, noget harmonisk, men ogsa noget stillestaende, et begreb, der gerne tillaegges noget, der er gammelt. »Saeby har bevaret en atmosfaere af stille kobstadsidyl fra 1800-arene«, skriver Robert Egevang i sit forord. Den har bevaret en del huse og sikkert ogsa en del atmosfaere, hvad det sa er. Men idyllen? Er det ikke en nutidig opfindelse? Der tales og skrives sa ofte om gamle dages stille liv i de sma kobstaeder. Men der har da boet mennesker i dem, levende mennesker, og de er - og var - i virkeligheden sjaeldent saerlig idylliske. De fleste af dem moder man kun som husejere, bygherrer og ombyggere i Egevangs bog, og deter ogsa fuldt tilstraekkeligt, for dels er byens historie monstervaerdigt beskrevet af Paul G. orberg og Ejnar Jakobsen i deres »En by ved havet« fra 1970, dels har meningen her kun vaeret at give den rejsende en »forer« i handen til en slentretur gennem byen. Og deter blevet en god forer - og en charmerende

I 1968 udsendte Nationalmuseets 2. afdeling »Bevaringsplan Saeby«, der forte til tinglyste bevaringsbestemmelserfor en raekke ejendomme. Planen var bl.a. baseret pa forskellige arkivundersogelser,som abenbart ikke alle kom med i beskrivelserne, men som til

gengaeld er udnyttet her. Der indledes med en kort redegorelse for Saebys historie,som er nyttig for den spadseretur,der folger efter. Stoppestederne er de huse, som planen fandt bevaringsvaerdige,og deres historie skildres kort. Man kan aergre sig lidt over den hellige forargelse, der af og til kommer til orde over fortidens synder. Den er sa nyttelos - ogsa fordi man jo ikke ved, hvad fortiden taenkte om disse ting. »Gammelt ragelse« vel. Det kan man fa mange til at taenke og nogle til at sige ogsa i dag. Man kan ogsa aergre sig over illustrationeme. Ikke fordi de ikke er gode, for de er fortraeffelige - og er Hugo Matthiessens fra 1917. Men de giver ingen mulighed for sammenligningmed den faele nutid, og det havde nu vaeret nyttigt, selv om det pa den anden side maske kan tvinge endnuen turist til Saeby. Bogen slutter med en ordforklaring over - fortrinsvis - arkitektoniske begreber og fremmedord.Deter en fin opmaerksomhed mod laeseren - ogsa selv om der er »smuttet«nogle stykker, som burde have vaeretmed.