Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningen i 1970. I-II, 1978 og 1979. (Vejle Amts historiske samfund, 1979). 311 s. og 326 s.

Koldings historie fra middelalder til nutid udkom i 1910 - med naesten 600 sider - forfattet af P. Eliassen. Selv om den er noget gammel i oplaeg og indfaldsvinkler pa byhistorie, sa har bestyrelsen for Vejle amts historiske Samfund dog fundet bogen sa vaerdifuld, at det har ladet den genoptrykke. Deter forklaringen pa, at den nye fremstilling af Kolding bys historie alene skal belyse de forste 70 ar af vort arhundrede - efter planen i 3 bind, hvoraf de to nu er udsendt.

Vaerket er staerkt tematisk orienteret. Forste bind indeholder saledes 4 hovedafsnit eller afhandlinger, som indholdsfortegnelsen benaevner dem: Der indledes med Koldinghus og staidgarden, dernaest folger en behandling af Koldingegnens terraen og jordbundsforhold, sa folger et afsnit om Koldings topografi, for der sluttes af med et afsnit om byens erhvervsliv.

Andet bind bestar af 5 afhandlinger: Om kirkelivet, skolevaesenet, sport og friluftsliv, for bindet afrundes med afsnit om fagbevaegelse og modstandskamp.

Naturligvis kan der vaere fordele ved en sa handfast disposition, men ulempen er desvaerre ogsa, at helheden let forsvinder, og vaerket derved maske falder noget fra hinanden. Der mangier saledes en overordnet samlet indledning; ganske vist har Koldinghus haft afgorende betydning for byen, men for den udenbys laeser havde det vaeret nok sa rimeligt med en kort redegorelse for den politiske, sociale, befolkningsmaessige og erhvervsokonomiske baggrund som ramme for den senere sa omfattende fremstilling.

Denne meget snaevre lokale ramme ses desvaerre ogsa i de enkelte hovedafsnit. Gunnar A. Engbergs afsnit om Koldings erhvervsliv giver saledes mange - saerdeles mange - vaerdifulde informationer om byens erhvervsliv, enkeltvirksomheder, store som sma fra savel handel, handvaerk som industri m.m. Men ogsa her mangier den overordnede analyse. Hvorfor blev erhvervslivet som det blev - og hvorved var eller er det forskelligt fra andre danske byers. Der mangier med andre ord udblik, det bliver for lokalt, og det er en skam, for der er meget godt stof i det afsnit. Et eksempel pa et udmaerket virksomhedsportraet er stykket om Diesella, der fra 1948-1967 producerede forst hjaelpemotorer til cykler og siden seriefremstillede knallerter. Fabrikanten, Eli Andersen, kendte den tids drenge naeppe, men diesella'en kendte og dromte alle om.

Nar disse kritiske indvendinger er fremfort, sa skal det ogsa fremhaeves, at vaerket er sjaeldent fuldendt i sit lay out, udfort af grafikeren Ole Johannessen. Ogsa billedmaterialet er der gjort meget ud af, og netop pa den valgte papirkvalitet kommer det til sin fulde ret ligesom de meget fine farvelagte

Der er naeppe tvivl om, at vaerket lokalt
ma have stor interesse, og der ses
derfor frem til det afsluttende bind.