Ove Hornby. Kolonierne i Vestindien; Ole Feldbæk og Ole Justesen: Kolonierne i Asien og Afrika. Danmarks Historie - uden for Danmark; red. Svend Ellehøj og Kristof Glamann. (Politikens Forlag, 1980). 394 og 468 s. ill.

Det var portugiserne og spanierne, der
sa at sige slog dorene op ud til den storeverden
omkring 1500, men det var

nederlaendernes og englaendernes folgentrop fra ca. 1600, der for alvor vakteinteressen i Danmark for de nye mulighederi den oversoiske verden. ChristianIV og kredsen omkring ham greb chancen for ogede indtaegter og oget prestige.

Begyndelsen blev svaer - bade i den gamle og i den nye verden - og de danske besiddelser og det danske handelsengagement naede i de efterfolgende arhundreder aldrig en storrelsesorden, der blot tilnaermelsesvis kunne male sig med forbilledernes; men betydningslose blev de initiativer, som Christian IV havde taget, ingenlunde, hverken i den store internationale sammenhaeng eller for Danmark.

Deter derfor med god grund, at Politikens Forlag har suppleret sin Danmarks Historie med et par bind om de danske kolonier i Vestindien, Asien og Afrika.

Ove Hornby har taget sig af Vestindien; og det har han gjort godt! Deter blevet til et saerdeles velskrevet bind, hvor det danske engagement folges fra den spaede start under Christian IV gennem kompagnitiden og kronperioden til den langstrakte afviklingsfase i 19. og 20. arhundrede. Hornby tegner et klart og velfunderet billede af de danske vestindiske oers vilkar gennem den lange periode. Han behandler indgaende plantagedriften (isaer pa St.Croix) og oernes (isaer St. Thomas') betydning i den internationale handel, og de modstridende interesser, som bundede i oernes forskellige erhvervsorientering og pavirkede forholdet til moderlandet, fremdrages gang pa gang.

Bogen igennem folges forholdet mellem kolonier og moderland pa en made, der tydeligt markerer forfatterens fortrolighed med de skiftende tiders ideer og opfattelser. Her er intet forsog pa at vaere bedrevidende eller moraliserende. Danskerne var hverken bedre eller vaerre end andre kolonibesiddere! De erhvervede oversoiske besiddelser for at tjene penge, skaffede sig slaver, da det viste sig at vaere okonomisk fordelagtigt, afskaffede dem, da det blev mindre givtigt, og solgte hele forretningen, da den ikke mere forekom lukrativ.

En lang raekke enkeltpersoner og deres indsats far naturligt nok en central placering i bogen, men forfatteren har ogsa i hoj grad oje for det vestindiske samfunds forskellige befolkningsgrupper - hvor det danske islaet var yderst begraenset - og disse gruppers indbyrdes forhold. Fremstillingen af plantersamfundet, slavebefolkningen og byernes grupper af sma og store handlende bidrager til at gore bogen til andet og mere end en institutions- og administrationshistorisk redegorelse med en stribe guvernorer som perler pa en snor.

Hornbys bog bringer ikke epokegorende nye ting for dagen, den bygger i stor udstraekning pa de tidligere arbejder om de danske besiddelser, forst og fremmest Vore gamle Tropekolonier, men den saetter alle de mere eller mindre kendte elementer sammen til et fortrinligt og velafbalanceret helhedsbillede, et helhedsbillede, der praeges af forfatterens evne til at se den danske virksomhed i lyset af udviklingen i de internationale vilkar i almindelighed og de store kolonimagters interesser i saerdeleshed.

Det samme internationale perspektiv genfindes i Ole Feldbaeks og Ole Justesens bind om Asien og Afrika. Men her moder der laeseren et endnu mere kompliceret billede, idet ogsa forholdet til ikke-europaeiske magter - d.v.s. asiatiske og afrikanske stater - spiller ind.

Feldbaek er med sin beskrivelse af de
danske kolonier i Asien pa hjemmebane.Det

ne.Detmaerkes tydeligt, at han hai hold pa stoffet lige fra Gieddes berommeligeekspedition og de skiftende kompagniers aktiviteter over kronperiodentil koloniernes salg i midten af 19. arhundrede. I denne daekkende og laesevaerdige fremstilling er der isaer grund til at pege pa det centrale kapitel om den florissante handel. Her traekkei Feldbaek virtuost pa sine tidligere arbejderom dansk udnyttelse af den internationalesituation, sa selv kompliceredesporgsmal som brugen af neutraltflag og remittering af anglo-indisk kapital fremtrasder klart og letforstaeligt.

Medens virksomheden i Indien, koncentreret om Tranquebar og Serampore, behandles indgaende, forekommer Kinahandelen derimod at vaere lidt af et stedbarn i Feldbaeks fremstilling. Nok var her ingen kolonier, men det var dog netop i Canton, at en stor del af den virkeligt lukrative handel foregik. Feldbaeks korte afsnit om Kinafarten fremdrager imidlertid hovedlinierne i denne handels saerpraeg og understreger Kinahandelens meget lave driftsomkostninger (ingen besiddelser).

Forfatteren karakteriserer med rette den danske kolonipolitik som konsekvent. Kolonierne var handelsstottepunkter og blev derfor kun opretholdt, sa laenge der var en handel at stotte. Med det totale engelske herredomme i Asien fra begyndelsen af 19. arhundrede svandt mulighederne for at udnytte de danske besiddelser sa kraftigt ind, at styret af kolonierne roligt kunne overlades til folk uden saerlig handelsindsigt: kunne man blot laese Frederik Vl's instruks og udfore den til punkt og prikke, var man fuldt kvalificeret, som forfatteren udtrykker det.

Det blev dog ikke en af de instrukskyndige soofficerer, der som guvernor kom til at afhaende besiddelserne i Asien, en,men derimod juristen Peder Han sen. I 1845 overtog englaenderne de naermest livlose danske kolonier Tranquebar og Serampore.

Feldbaek har forsynet sin veldisponerede og spaendende frernstilling med en art afrundingskapitel, kolonierne i del korte og det lange perspektiv. Dette afsnit virker umiddelbart. noget paklistret og bestar fortrinsvis af gentagelser, der forekommer helt overflodige, da den foregaende frernstilling, som naevnt, star skarpt og velformet. Det kapitel burde nok have vaeret udeladt.

Ole Justesens afsnit om kolonierne i Afrika adskiller sig pa flere mader fra bade Hornbys og Feldbaeks fremstillinger. Deter ikke naer sa velskrevet, sproget er ofte tungt, og stoffets disponering forekommer ikke altid indlysende. Men Justesen har heller ikke gjort sig opgaven let. Han har knyttet sin fremstilling af de danske etablissementer i Guinea-omradet taet sammen med udviklingen i de afrikanske staters indbyrdes forhold i perioden.

Med denne staerke og velmotiverede pointering af den afrikanske side har forfatteren mattet fore sin laeser vidt omkring i det afrikanske bagland, samtidig med at han hele tiden har mattet have forbindelsen til den danske aktivitet pa Guldkysten og kontakten til moderlandet i tankerne. Denne vanskelige opgave giver, som antydet, en del af forklaringen pa afsnittets strukturelle og sproglige karakter.

Men Justesen har faet et godt resultat ud af sine anstrengelser, og laeseren kan ogsa fa et betydeligt udbytte ud af sine! Forfatteren redegor for det danske engagement i Guinea fra starten under Christian IV, hvor navnlig elfenbenet og det rode guld lokkede, over slavehandelsperiodens »sorte guld« til koloniseringsforsogene i det 19. arhundredes begyndelse og det afsluttende salg af besiddelserne.

Skont den danske virksomhed i Afrika aldrig i storrelse eller betydning kunne male sig med aktiviteterne i Vestindien og Asien, er Guinea-etablissementerne alligevel vaerd at beskaeftige sig med. Her la et vigtigt hjorne af den atlantiske trekanthandel, hvis vestindiske hjorne Hornby har beskaeftiget sig med. Trafikken med slaver fra Guinea over Atlanten til Vestindiens plantager udgjorde en af denne store handelstriangels vigtige sider.

Justesens fremstilling understreger, ganske som bade Hornbys og Feldbaeks gor det, at den danske oversoiske virksomhed fra start til slut var praeget af forholdet til de store kolonimagter. Skiftende danske regeringer sogte som repraesentanter for den lille og svage konkurrent at lose denne vanskelige balancegangs mange problemer. I perioder skortede det ikke pa initiativer og dristighed, nar det gjaldt om at udnytte de store konkurrenters indbyrdes stridigheder, og der blev tjent store penge ved sadanne lejligheder.

Medens det ikke er vanskeligt at finde enkeltpersoner og grupper, der hentede gevinster hjem takket vaere det danske oversoiske engagement, og som desuden gerne stillede deres formuenhed til skue, er det ulige vanskeligere at male vaerdien af den oversoiske virksomhed for landet som helhed. Forfatterne er da ogsa yderst forsigtige pa dette punkt; i perioder var der overskud, men set over hele det lange tidsrum er billedet mere broget. Den oversoiske handels mange afledede virkninger i det danske samfund ma naturligvis ikke glemmes, men dem lader det sig ikke gore at saette tal pa.

Reeksporten af de oversoiske varer spillede en helt afgorende rolle som indtaegtskilde. I den forbindelse savner man en mere konkret angivelse af, hvor de hjembragte oversoiske varer egentlig blev afsat; hvem var de kunder, der,der havde sa stort behov for det kobenhavnske borgerskabs mellemhandlervirksomhed? Feldbaek er i sin behandling af Kinafarten nok den, der kommer sporgsmalet naermest; den engelske regerings drastiske saenkning af tetolden i 1784 bragte det danske kompagni i en situation, der lignede »en katastrofe«. England var altsa det store marked for den danske reeksport - nar det drejede sig om te; men hvor forsvandt de mange andre oversoiske varer hen? - og hvor stor en del af denne reeksport havde karakter af regulaer indsmugling pa konkurrenternes hjemmemarkeder, saledes som det var tilfaeldet med teen til England? Deter sporgsmal, som ogsa horer med, nar den danske oversoiske virksomhed skal bedommes.

De to bind om Danmarks kolonier er ganske som hovedvaerket Politikens Danmarkshistorie rigt illustreret, selv om kvaliteten i gengivelserne ikke star pa hojde med sidstnaevnte, hvilket visse steder medforer, at laeseren ikke far det fulde udbytte af illustrationerne (f.eks. Feldbaek s. 77). Forfatterne har selv staet for billedredaktionen, og de har tydeligvis bestraebt sig pa at finde et nyt og mere varieret illustrationsmateriale frem end det, der ellers knyttes til behandlinger af disse emner. Dette er i hoj grad lykkedes, om end der ved samme lejlighed er sluppet nogle billeder med, hvis relevans for teksten ikke er umiddelbart indlysende for laeseren (f.eks. Hornby s. 347 og Justesen s. 307). Mere beklageligt er det, at en del af billedmaterialet er darligt placeret i teksten, hvorved tekst og illustration ikke optraeder som den helhed, der vel ma vaere ideen bag enhver illustreret fremstilling.

Bogerne er forsynet med fyldige og kommenterede litteraturvejledninger (i det vestindiske bind savnes dog enkelteudenlandske arbejder), men registrehar

streharman ikke villet ofre! Laeserens indgangsmuligheder er derfor begraensettil indholdsfortegnelserne, og deter synd, for sa fremragende er disse fortegnelserheller ikke (i den afrikanske er angivelsen af et hovedafsnit i fremstillingenoven i kobet gledet ud).

Skont bogernes udstyr saledes lader noget tilbage at onske, sa kan det ikke rokke ved den kendsgerning, at Politikens Forlag med disse velfunderede og laesevaerdige fremstillinger af den danske oversoiske virksomhed har skaffet sin Danmarks Historie en vaerdifuld udvidelse.