Leif Ingvorsen (red.): Lokalhistorie. En vejledning til undervisning- og studiebrug. (Dansk historisk Fællesforenings håndbøger, 1978). 127 s.

I 1976 vedtog Dansk historisk Faellesforening efter indstilling af en arbejdsgruppe bestaende af laerere og lokalhistorikere at gore en indsats for at fremme anvendelsen af lokalhistorien i skolen. Mens folkeskolen jaevnligt har brugt lokalhistorien, bl.a. ved den serie af sakaldte »hjemstavnsboger«, der kom i mellemkrigstiden, har det samme ikke vaeret tilfaeldet for gymnasiet og de hojere uddannelser. Efter 1958 har interessen i saerlig grad samlet sig om de globale aspekter og det aktuelle; men lokalhistorien dyrkes da sidelobende, selv om den rigtignok er afhaengig af den enkelte laerers lyst til og talent for at tage den op. Pa universiteterne harder dog vaeret en stigende tendens mod specialer i disciplinen (ved Kobenhavns Universitet oprettedes i 1970 Lokalhistorisk afdeling), og pa Danmarks Laererhojskole harder med stor tilslutning vaeret afholdt en raekke kurser.

Faellesforeningen nedsatte et udvalg til at se pa sagen, og den foreliggende bog er et af resultaterne af dets arbejde. I indledningskapitlet peger lektor Leif Ingvorsen pa, at lokalhistorien hverken skal vaere den eneste eller er den bedste made at arbejde med historien pa. Den kan danne basis for et videre udsyn, fordi den er naer og anskuelig; men den skal ogsa fore videre - til rigshistorien og for den sags skyld laengere endnu, alt dog samtidig med, at den har en vaerdi i sig selv. Et sogns skole og dens historie er savel en helt lokal foreteelse som i de fleste traek ogsa et vidnesbyrd om skolens almene forhold i Danmark. Den kan bruges til at registrere fortidens livsformer og til at drage sammenligninger med senere og nutidige forhold. Ingvorsen understreger, at det gaelder for alle trin i uddannelserne, at det naeppe er muligt at producere landsdaekkende laereboger i storre omfang. Dertil er omraderne trods alt for forskellige. Hver lzerer eller hvert omrade ma lave sit eget materiale, og bogens hovedformal er at pege pa mulighederne.

Ingvorsen laegger selv for med brug af omegnen i de yngste klasser. Med det, der er bornene naermest: nutidens skole som grundlag gar han, fort af billederog ikke mindst kort, ogsa matrikelskortvidere til selve landsbyen, hvis liv folges bagud i de facetter, deter

muligt at fa med lokalt og fra museer eller centrale samlinger. Kobstaden behandles pa nogenlunde samme made,arkaeologien drages ind og kirken, og ekskursioner saetter det hele i relief. I Samfundsklasserne i Danmark o. 1600 peger Ingvorsen pa, hvordan adelenkan studeres via herregardene, de adelige gravsten og arkivalier, og borgernevia deres bevarede huse, deres epitafier og arkivalier samt for handvaerkerneogsa deres redskaber. For bondestanden gaelder det, at der, bortsetfra frilandsmuseerne, kun er meget lidt mur- og nagelfast stof; her star arkivernenasste alene. Bogens bedste kapitel vil for mange laesere vaere IngvorsensLandsbyen i 1700-tallets slutning.Kilderne er folketaellingen 1787 og kirkebogerne fra arene deromkring, og de underkastes »interessante sporgsmal«: om befolkningens aldersfordeling,fodsler og dodsfald, familiernesstorrelse, zegteskaber, »uaegte born« og navneskik. Ingvorsen har provet sine sporgsmal pa et par seminariehold;men kortere forsog med en 8. og 9. klasse har ogsa givet gode resultater.

De folgende kapitler, lektor Verner Bruhn: Industrialismens forste tid i en kobstad, samme: Emner fra 30'rnes Danmark, viceinspektor Kamma Warming: Om lokalhistorisk feltarbejde med stationsbyen som emne, adjunkt Henrik Fangel: Lokalsamfundet i defensiven folger nogenlunde samme monster med forslag til emner og henvisninger til kilder og litteratur. Lektor Knud Prange praesenterer biblioteker, museer og arkiver, og Ingvorsen og Bruhn slutter med et udblik om det lokalhistoriske arbejdes organisation og muligheder for laererne. Af de sidste kraever arbejdet med lokalhistorien meget; men de vil fa meget igen: en kontakt med befolkningen, der hurtigt vil afslore, at flere interesserer sig for deres egn, end de maske troede. Bogen, der sluttes med et nyttigt sagregister, vil vaere en udmaerket introduktion for alle, der har lyst til at ga igang. Den er levende og engageret, og der er meget at folge op - ogsa via en litteraturfortegnelse, der synes at have alt med efter 1967. Det betyder, at »hjemstavnsbogerne« ikke er optaget, og det er maske et savn, selv om deter bevidst.