Det nordiske Ødegårdsprojekt: Publikation nr. 2. Hornsherredundersøgelsen med indledende metodeafsnit. (I kommission hos Landbohistorisk Selskab, 1977). 341 s.

Det ejendommelige faenomen, at store straekninger af jord, der tidligere havde vaeret under plov, i senmiddelalderen pany la uopdyrket hen over hele Europa, har i vor tid pakaldt sig stor interesse. I 1969 besluttede de nordiske humanistiske forskningsrad i faellesskab at etablere et projekt til udforskning af forholdene pa vore breddegrader, hvor odelaegningsprocessen syntes ganske omfattende. Som forste resultat af arbejdet udsendtes 1972 en faellesnordisk forskningsoversigt (anmeldt i Historie X, s. 483).

odegardsudvalget, der forestar projektets danske del, har nedsat fire studiegrupper for henholdsvis Sjaelland, Falster, Norrejylland og Sonderjylland. Udvalget af lokaliteter til naermere undersogelse er betinget af forekomsten af kildemateriale til problemstillingen. Derfor har Sjaellandsgruppen koncentreret sig om forholdene i Hornsherred, den ret lange og smalle halvo mellem Roskilde fjord og Isefjorden. Resultatet af gruppens arbejde publiceres som den forste fremlaeggelse af konkrete forskningsresultater fra projektets danske del.

Da gruppens arbejde har vaeret forestaet af odegardsudvalgets formand Svend Gissel, har man fundet det naturligt tillige at indlede rapporten med en redegorelse for forskningsmetodikken i det danske projekt som helhed. Denne praesenteres gennem bidrag af en historiker (Svend Gissel selv) og eksperter fra disciplinerne stednavneforskning, arkaeologi, geologi og geografi. Rapportens hoveddel udgores af en omfattende fremlaeggelse af gruppens iagttagelser vedrorende Hornsherred herredsamt visse dog meget forsigtige konklusioner af det iagttagne, idet arbejdets hovedsigte ifolge Svend Gissel har vaeret fremstillingen af et fintmasket net af kronologiske data daekkende samtlige aspekter med relation til kriseforholdene. Pa den made finder man at kunne yde bidrag til en forstaelse af den senmiddelalderlige agrarkrises arsagssammenhaenge. Den systematiske behandling af disse er derimod udsat til en sammenfatning af de danske og nordiske punktstudier i en senere

Laeseren ma altsa ikke vente i Hornsherredundersogelsen at finde den fuldgyldige, aktuelle danske tolkning af dette hovedproblem i europaeisk historic videnskab; til gengaeld moder der ham et stort, nuanceret fremlagt materiale til diskussionen. Da fremlaeggelsen dog naturligvis har kraevet en strukturering, kommer flere perspektivrige konklusioner til syne i gruppens, ikke mindst formandens, formuleringer, og andre anes gennem raesonnementerne.

At finde og genfinde rapportens mere generelle udsagn kan dog forekomme en tidrovende beskaeftigelse. Deter vist nok en folge af den i ovrigt frugtbare kollektivitet, der sa abenbart har baret og inspireret gruppens arbejde. Det praeger publikationen, at de mange eksperter har faet lejlighed til hver for sig og under navn at redegore for deres disciplins bidrag til arbejdet. Man fornemmer, at projektlederens arbejde med at redigere bidragene sammen til en overskuelig publikation har vaeret betydeligt; gentagelser og hinanden overlappende afsnit har ikke kunnet undgas, men gevinsten er en veldokumenteret redegorelse for eksperternes

Sa veldokumenteret, at vi klart star
med Danmarks hidtil grundigste praesentationaf
stof til belysning af hele

det middelalderlige agrarsamfunds okonomisk-sociale problematik i en lokalitet.Denne bog beskriver sit materialesa grundigt, at andre vil kunne gribe til det i andre sammenhaenge og muligvis benytte det til noget helt andet.Deter meget vaerdifuldt, og projektetma alene af den grund siges at have vaeret pengene vaerd.

Projektets arbejdsdeling har i grove track vaeret den, at baggrunds- og kausalforhold er betragtet som historikernes domaene, medens den til grund for alle raesonnementerne liggende lokalisering af ode bebyggelser er foretaget ved tvaerfagligt samarbejde. Stednavneforskerne har her vaeret af central betydning; deres indsats har isaer bestaet i at prove at identificere middelalderlige navne pa nedlagte bebyggelser i senere perioders naturnavnestof, ikke mindst i forarbejderne til Chr. V's matrikel fra 1680'erne. Ogsa de medvirkende arkaeologer har spillet en vigtig rolle i denne sammenhaeng. De har af okonomiske grunde mattet afsta fra fladeafdaekninger af omrader med formodet nedlagte bebyggelser, men har vundet ret sikre resultater ved at foretage overfladeopsamling af kulturlevn, forst og fremmest lerkarskar. En metodisk betydningsfuld nyskabelse for historiske undersogelser i Danmark har projektet skabt gennem sin inddragelse af statsgeolog Werner Christensen i arbejdet. Denne og Danmarks Geologiske Undersogelser har medvirket pa grundlag af den opdagelse, at jordprover fra omrader med nedlagte bebyggelser altid udviser et forhojet indhold af fosfat. Ved at udtage jordprover for projektet er det lykkedes med stor sikkerhed at lokalisere nedlagte bebyggelser, frem for alt den store landsby Kunderslev.

Denne udgor den storste dokumenterede ode bebyggelse i Danmark. Af Hornsherreds 21 landsbyer havde i hojmiddelalderen kun 4 et storre boltal end Kunderslev. Dens jorder kom til at udgore hovedparten af herredets sakaldte oldenomrade, der engang mellem 1370 og 1410 gik ud af drift som agerbrugsomrade. Rapportens redegorelse for odeomradets steds- og tidsmaessige afgraensning gar som omtalt i detaljer og er tilmed 3-dobbelt, idet der dels foretages en sognevis gennemgang af herredets 10 sogne, dels en presentation af oldenomradet som et hele og endelig en behandling af de enkelte ode landsbyer.

Publikationens sidste tredjedel baerer overtitlen baggrunds- og kausalforhold; den daekker over en velskrevet enkeltafhandling af Per Raslow og Thelma Jexlev om omradets godsstruktur, som er karakteristisk ved en dominans af krongods og kirkegods, medens den verdslige adel spillede en mindre rolle i omradet. Selvejerbonder forekommer overhovedet ikke i kildematerialet fra Hornsherred.

Hertil fojer sig tre vaegtige afhandlingeraf Svend Gissel om henholdsvis landsbystruktur, handels- og kommunikationsforholdog okonomiske forhold.Projektlederen gor en dyd af tilbageholdenhedmed generelle konklusioner.Netop derfor ma det vaere tilladtat gore opmaerksom pa perspektiveti hans overvejelser vedrorende landsbystrukturen, idet det sandsynliggores,at landsbyerne endnu i hojmiddelalderenrummede garde af meget ulige storrelse, og at der da fandtes et langt mindre udviklet landsbyfaellesskabend det, man kender fra tiden efteragrarkrisen. Afhandlingen om okonomipeger klarere end de ovrige mod en almindelig konklusion pa projektet. Pa rapportens sidste side hedder det, at meget tyder pa, at Hornsherreds godsejere af rent okonomiske arsager, formentlig pa grund af konjunkturernesskiften, i hvert fald fra midten af

1400-tallet gav kvaegavlen en noget merefremtraedende
plads ved siden af
agerbruget.

Sadanne raesonnementer pirrer nysgerrigheden hos laeseren, som jo i princippet ma afvente projektets samlede konklusion. Maske med urette anes et noget snaevert okonomibegreb med markedsforholdene som deus ex machina.

Det forekommer tankevaekkende nu at se senmiddelalderens delvise odelaeggelser i bl.a. Hornsherred i lyset af de fynske landsbyudgravninger med tilhorende teorier orn landsbyens opkomst. Hornsherred fremtraeder da som et ekstremt tilfaelde af en senere fase, hvor den jord, der var taget under plov ved landsbygrundlaeggelserne, ikke laengere brugtes til kornproduktion. Man ma imidlertid maerke sig, at jorden forblev i anvendelse som produktionsmiddel, men nu som grundlag for kvaegavl. Et yderst interessant perspektiv i projektets materiale ligger i pavisningen af, hvorledes de yderste landsbymarker ved sakaldte vangelag bragtes til at fungere sammen med oldenomradet som et stort permanent graesningsareal. Dette ma pege i retning af at se den sakaldte agrarkrises blot lidt senere stadier som i vaesentligt omfang en produktionsomlaegning, der i en bestemt situation blev hensigtsmaessig. Det ejendommelige er da blot, at landsbyer, omend de nedlagdes reelt, bevaredes pa jordebogernes papir, hvor de stadig anfortes med bolstorrelser 0.1. fra den tid, hvor de fungerede som ramme om et agerbrug. Dette bor snarest ses som tegn pa, at landsbyen ikke blot var en produktionsstruktur men ogsa, og maske lige sa fuldt, en appropriationsstruktur.

En af de mere generelle konklusioner, der traenger sig pa efter Hornsherredgruppens og de fynske landsbyarkaeologers undersogelser, er, at den danske bebyggelse var ganske labil, at bondesamfundets historie rummede stadige udsving og nyskabelser. Set i lyset heraf forekommer det som noget af en udfordring, at man har lokaliseret savel Kunderslev som det naerliggende, noget mindre Krogstrup. Kunderslev horer efter stednavneforskernes opfattelse til de gamle landsbyer med lang fortid pa pladsen, laengere end man har kunnet konstatere pa Fyn. Efter Hornsherredrapporten ma den fa status som noget af en nogleby til den middelalderlige agrarhistorie. Hvor laenge havde den mon ligget der, hvordan sa den ud?

Matte de, der disponerer over udgravningsmidler,
kunne se perspektivet
i at grave just i Kunderslev.