Helge Gamrath og E. Ladewig Petersen: Danmarks Historie 2, 2. halvbind, tiden 1559-1648. (Gyldendal, 1980). 344 s., kr. 325 for begge halvbind.

Ved at begraense dette bind om »Adelsvaelden« til blot perioden 1559-1648 man opnaet den utvivlsomme fordel, at de epokale ar 1536 og 1660 for en gangs skyld ikke bliver skel, men problemer, hvis forudsaetninger og folger vil kunne behandles i sammenhaeng og af samme forfatter. Men uden pa nogen made at rette en kritik imod, hvad Mikael Venge har skrevet, ma jeg slutte mig til ovenstaende bemaerkninger om de mangier, som den reformationshistoriske fremstilling udviser.

Da et »tvaersnit« senest er givet af Kai Horby i dennes senmiddelalderskildring, er det folgelig helt pa sin plads, at dette halvbind indledes med en sare nodvendig introduktion samt en situationsbeskrivelse »Samfund og stat ved 1560«, hvorpa i fern hovedafsnit folger indre og ydre udviklinger, indtil hele bindet afsluttes med en tilsvarende samfundsskildring »Danmarks situation ved midten af 1600-tallet«.

Nok har dette tidsafsnit to forfattere; men det skal fremhaeves, at de i den grad har formaet at arbejde sammen, at det faktisk alene er takket vaere deres indledende note, at man kan finde spor af arbejdsfordelingen (korrektere vel: ansvarsdelingen?), idet Helge Gamrath isaer har koncentreret sig om de politiske institutioner og udenrigspolitik, medens Ladewig Petersen i hojere grad tager sig af sociale og okonomiske

Stod skildringen i forrige halvbind endnu fortsat i Kr. Erslevs tegn, er vi nu pa vej ned i Fridericias tidsafsnit, og som ikke mindst dennes elever isaer beskaeftigede sig med administrativ og okonomisk historie, naesten aner man et »hul« i forskningen vedrorende den i snart generationer sa upopulaere udenrigs- og krigspolitik; men vaerket har dog heldigvis kunnet na at henvise til Frede Jensens og Leo Tandrups arbejder om henholdsvis Frederik II samt syvarskrigen og kejserkrigens forhistorie. At det (s. 481) »vel forst i 1620'erne stod klart, at Gustav Adolfs Sverige uafvendeligt befandt sig pa vej mod stormagtsstatus«, forekommer mig dog en lidet heldig, for ikke rent ud at sige tvivlsom formulering, hvis dobbelttydighed ikke passer sig i en handbog.

Til indledningen horer et forsog pa at indkredse Danmarks folketal. Lejlighedsvisoptraeder som her en lidt vel stor forkaerlighed for diagrammer og tabeller, der forhabentlig alene skal betragtes som »illustrationer«, da de gerne savner kildeangivelse. Men yderst resigneret konkluderes, at selv antagelsen af 0,8 mill, indbyggere (og

det sa sent som 1645) er med en saerdelesbred usikkerhedsmargen; og derpa fastslas sare velgorende, at eksakte tal (for bestemte ar) naeppe heller er sa vajsentlige, da de talrige epidemier m.m. konstant bevirkede fluktuationer og det ofte af sa betydeligt omfang, at det forst og fremmest drejer sig om at indkredse niveauet, ikke et - givet tilfaeldigt - stade i en uoplyst udvikling.

Men maske netop pa denne baggrund virker det besynderligt, at fremstillingen tor operere med »et vaesentligt befolkningspres i det 16. arhundrede«, da for Jyllands vedkommende P. Thorsen for snart 100 ar siden dokumenterede, at en tilsyneladende stigning i brugstal i stedet for at betyde oget opdyrkning (og dermed formentlig et voksende folketal) i mange tilfaelde skyldtes forskelligt beregningsgrundlag, dvs. at man opnar hojst forskellige tal, alt efter om der opgives skatteenheder eller decimanttal m.v. Og det virker naesten som staedighed fortsat at haevde et stigende husmandstal »vist isaer pa Sjaelland« (s. 379), og det ikke mindst efter den kritik, som bl.a. Skrubbeltrang (1978) har rettet, idet der indtil videre ikke er grundlag for at formode andet, end at det (NB i kilderne) staerkt ogede antal huse skyldes henholdsvis statens fiskalisme (anvendelsen af et stedse mere finmasket net til inddrivelsen af skatter) og godsejernes iver efter at jordebogs- og dermed indtaegtsfore stedse flere (i adskillige tilfaelde vitterligt langt celdre) huse.

Deter ikke mindst adelsvaeldens begyndende godssystem, der star i centrum i fremstillingen, og deter en fordel, sa klart denne er delt op i specialafsnit, savel kronologisk som sagligt, hvert hovedafsnit fortsat afsluttet med den kommenterende litteratur- og kildegennemgang. Endelig og omsider har man opgivet at betragte agrarudviklingen som en jaevnt fremadskridende debevaegelse, hvilket specielt far afgorende betydning for opfattelsen af faestebondens forhold. Dvs. at den klassiske opfattelse af en fortsat og »fremadskridende undertrykkelse« her er aflost af en brudteori, idet et egentligt vendepunkt forst antages at indtraede efter Christian IVs fejlslagne udenrigspolitik med pafolgende finansielt kaos: »Som helhed fik statens hastige og varigt stigende skattekrav saledes fra 1630-erne dybtgaende, men ensidigt negative sociale virkninger for det danske bondesamfund; den sociale og okonomiske degradering af bondestanden, som kulminerede i 1700-arene, var indledt« (s. 510; jfr. ogsa s. 548 om 1640-erne som »det definitive vendepunkt for det danske samfund«). Man ma habe, at dette fremtidigt vil virke som en betimelig advarsel ikke blot imod at skildre 17. arhundredes bondestand pa 18. arhundredes vilkar, men ogsa og specielt imod at betragte 16. arhundredes (realiter endnu lidet kendte) bonde som blot og bar forlober for 17. arhundredes.

I god overensstemmelse hermed haevdes det, »at tendensen til overgang til stordrift tog fart i 163O'erne«, dvs. pa samme, ret sene tidspunkt (s. 509, jfr. s. 408). Vel citeres korrekt (efter Gunnar Olsen) antal nyoprettede, respektive nedlagte hovedgarde (hvilke frem til ca. 1600 groft sagt modsvarer hinanden); men nar derpa opregnes det anslaede antal nedlagte bondegarde (uden forsog pa at ansla det muligvis lige sa store antal nyoprettede bondegarde), vil dette ulykkeligvis kunne bidrage til fortsat at holde liv i forestillingen om adelsvaelden som en lang bondegardsnedlaeggelsesperiode.

Mest ved vi selvfolgelig om kron- og adelsgods, og naturligvis har netop LadewigPetersen her specielt kunnet traekke pa sine egne mange arbejder om overgangen »fra domaene- til skattestat«,pa

testat«,pahvilken baggrund det virker naesten for beskedent (s. 553) at haevde,at »det helt grundlaeggende forskningsarbejde«endnu forestar. Men det skyldes selvfolgelig isaer onsket om at fa de nu ret vel belyste danske forhold sat i relation til den internationale konjunkturudvikling(jfr. debatten om »det 17. arhundredes krise«), idet 16. arhundredes prisrevolution omkring arhundredskiftet afloses af vigende priser,hvilket dengang som nu uundgaeligtberorte foleligt. Og trods omhyggelig omtale af f.eks. Christian IV's diverse merkantilistiskeeksperimenter m.v. (med omfattendelitteratur) har de kyndige forfattereingen tilbojelighed til at overvurderedisses betydning i det overvejendeagrare danske samfund.

En hovedlinie bindet igennem (sa selvfolgelig, at den ikke kan gentages ofte nok!) er voeksten i administrationen og dermed af kildematerialet perioden igennem, storartet konkretiseret ved (s. 486) at bemaerke, at medens Danske Kancelli i 1570-erne arligt havde ca. 500 (bogforte) ekspeditioner, var dette tal i 1630-erne firedoblet (jfr. hertil det af alle tidens kyndige velkendte faenomen, at Kancelliets Brevboger indeholder stedse faerre ar pr. bind). Derfor burde man nok holde sig for oje, at de redeligt anforte, ofte gruopvaekkende skildringer af en udbredt forarmelse og et talstaerkt proletariat (ved tidsafsnittets afslutning) ikke blot har en tidsmaessig sammenhaeng med de krige, besaettelser, epidemier m.fl. katastrofer, som fulgte i kolvandet pa Christian IVs fejlslagne udenrigspolitik, men at de selvsamme arsager igangsatte en eskalerende skatteskrue og dermed en oget arkivdannelse. Vi har kort og godt intet til sammenligning velegnet kildemateriale fra tidligere perioder; i hvert fald turde en opgorelse fra Fuglse herred 1582 pa 121 »vaerdigt traengende« over for 740 tiendeydere (s. 380) hvile pa et helt andet, dvs. usammenligneligt grundlag.

Og vel opstilles en interessant hypotese om voksende skel i lobet af 17. arhundrede inden for de enkelte staender. Som Kobenhavn nu markant begynder at overfloje de i stigende grad stagnerende provinskobstaeder, og hojadelens godsrigdom kontrasterer den lavere adels voksende forarmelse, ser vi, at bondestandens generelle nedtrykkelse ledsages af vidnesbyrd om »rige bonder« med rentebaerende kapitaler; men man kan dog ikke lade vaere med at sporge sig selv, om ikke denne tilsyneladende voksende differentiering indenfor de enkelte staender kunne skyldes, at vi forst i lobet af 17. arhundrede begynder at finde et materiale, der omsider sa smat tillader os at komme bagom de velkendte staenderbetegnelser »adel, borger og bonde«?

Nar vi (f.eks. s. 411) horer om en staerk godskoncentration (dvs. 1625) inden for en fatallig, om end skiftende kreds af hojadelsmaend, en udvikling, der »forceres« fra 1580-erne, hvorved en talstaerk lavadel udskiltes, afsvaekkes dette dog heldigvis (s. 383), idet vi far at vide, at adelsgodset (man turde sige: selvfolgelig) aldrig havde vaere t »helt jaevnt fordelt« pa standens medlemmer. Og safremt de mindre sikre beregninger fra 1580-erne overhovedet taler sammenligning med de vist ret sikre 1625-tal, turde den (vist blot lidt?) jaevnere godsfordeling ca. 1580 snarest repraesentere noget hojst unikt i Danmarkshistorien, og i sa fald ma det vaere dette, der kraever en plausibel forklaring, da for mig at se alt tyder pa, at ejendomsfordelingen blandt adelen i senmiddelalder og pa reformationstid var yderst ujaevn!

Som ovenfor fremhaevet behandles
ands- og kirkehistorien saerdeles stedmoderligt;men
nar ortodoksien - tilmedi

medidens blomstringstid under Jesper Brochmand - kaldes »stivnet og livl0s« (s. 546), turde tabet vaere til at baere. Storre interesse vies tidens vitterlige forsog pa undervisningsreformer. Men med hensyn til den interessante »uddannelseseksplosion«(der ifolge gaengs opfattelse vanned til at omdanne adelenfra en kriger- til en laerd administratorklasse),er det naeppe uvaesentligt at gore sig klart, at forskningen i meget hoj grader blevet staende pa et tidligere(og ofte noget tilfaeldigt) indsamlet materiale (in casu vedrorende adelige uddannelsesrejser), der - indtil nojere studier foreligger - ikke tillader absoluttekonklusioner, hvor umiddelbart rimelige disse end kunne forekomme.

En nydannelse af overordentlig stor vaerdi er Ladewig Petersens slutningsafsnit »Arkiv- og kildeoversigter«, der giver langt mere, end overskriften lover. Her er saledes ikke blot arkivhistorie og dansk udgivervirksomheds historie, men bl.a. et saerdeles nyttigt stykke »kildetypologi«, alt sammen en logisk folge af den hyppigt nasvnte aendrede kildesituation (omtalt allerede i indledningen til Mikael Venges afsnit). Sluttelig afrundes bindet af den forventede bogliste, hvortil anmelderen triumferende (om end sare smaligt) kan anke over at have bemaerket et i teksten citeret vaerk, der ikke er naevnt her! En vist ret enestaende fejlhenvisning s. 410 til § 119 skal utvivlsomt vaere til § 117; og henvisningen s. 456 til kortet s. 420-27 (ikke 422!) drejer sig dog naeppe om »smalen«?.

Hvor grundigt og omfattende det bibliografiske afsnit end er, og kommende laesere vil vaere redaktionen megen tak skyldig, kan det dog lejlighedsvis vaere nyttigt ogsa at orientere sig i litteraturfortegnelserne til den sidelobende udsendte »Dansk social histories idet dette vaerks 2. og 3. bind (af henholdsvis Kai Horby og E. Ladewig Petersen) pa visse punkter (f.eks. vedrorende demografien) naesten virker som en art »for- og specialstudier« hertil.

Alt i alt fylder »apparatet« til naervaerende bind godt en tredjedel af det samlede sidetal, utvivlsomt en hel rigtig disposition, der bidrager til at gore vaerket til den uundvaerlige handbog for alle historiefagets udovere, ikke mindst i universitetsundervisningen. Dette bind er en virkelig bedrift, og at lxsningen saetter tanker i gang, ja lejlighedsvis aegger til modsigelse, er jo blot en yderligere dokumentation af dets fundamentale betydning. F.eks. er retsvaesenet og de mange hertil horende delreformer grundigt skildret i sammenhaeng med den administrative udvikling. Og skitsen af forfatningsgrundlaget under adelsvaelden virker som en direkte opfordring til kommende forskere om at tage fat her.

Ydermere er kortmaterialet noget forbedret, dog uden at savnet af et egentligt historisk atlas pa nogen made kan siges at vaere afhjulpet.