E.J. Saabye: I medvind. En Søofficers erindringer. (Gyldendal, 1981). 179 s., ill., 158,- kr.

Der er to uomgaengelige krav, som ma vaere opfyldt, nar man beslutter sig for at udsende en erindringsbog: man skal kunne fortslle - og man skal have noget at fortaelle. Kontreadmiral E.J. Saabyes bog indfrier begge disse krav. Han er bade en glimrende fortaeller og en mand, der gennem et langt liv har oplevet mangt og meget, der nok kan interessere en bredere kreds af laesere.

Bogen samler sig - efter nogle indledende afsnit om bedsteforaeldrenes og foraeldrenes generation - om Saabyes 48 ar i sovaernets tjeneste. Forfatteren ma have fort flittigt dagbog gennem arene, for han har noje rede pa alle datoer og udkommandoer og sagar ogsa navne pa bade overordnede og undergivne pa de forskellige tjenestesteder.

Deter saledes ikke sa fa af sovaernets mere eller mindre kendte skikkelser, der passerer over bogens sider ledsaget af forfatterens venlige, men ikke tandlose kommentarer. Tydeligst tegnes nok billedet af viceadmiral Vedel, der som bekendt matte traede til som vaernets chef ved Rechnitzers fremtvungne afgang i 1940, en post han bestred helt til 1958.

Beskrivelsen af situationen omkring

9. april 1940 indtager en central plads i bogen. Forfatteren var tjenstgorende pa Lynetten og dermed vidne bade til den tyske besaettelsesmagts indtraengen i Kobenhavns havn og til den danske regerings passivitet. Hans kritik af politikernei almindelighed og P. Munch (der var »uforbederlig i sin defaitisme«)i saerdeleshed overgas kun af hans skarpe fordommelse af fladens chef, admiral Rechnitzer. Denne mand, der havde specialiseret sig i »springavancementer pa kontorstolen«,holdt sit vaern i uvidenhed i dageneop til 9. april. »Der er ingen ko pa isen - landlov som saedvanlig,« meddeltesovaernskommandoen som svar pa Saabyes foresporgsel i den kritiske situation den 8. april 1940.

Men forfatterens bitterhed, der tydeligt skinner igennem i besaettelsesafsnittet, praeger ellers ikke bogen, hvor soofficeren Saabye med lune praesenterer laeseren for sine mange talenter. Forfatteren optraeder bade som sejlsportsmand, faegtemester, tryllekunstner og bogbinder, men forst og sidst er det dog rollen som jaeger og lystfisker, der har gjort det store indhug i Saabyes fritid.

Friluftslivet med jagt og fiskeri gar som en rod trad gennem bogen, og det kommer derfor ikke som nogen overraskelse, nar forfatteren i sit afslutningskapitel understreger, at dette liv har vaeret »som medicin mod tjenstlige aergrelser«. Det under man gerne Saabye, men maske havde hans bog vaeret endnu mere vaerdifuld, hvis jaegeren var gledet lidt mere i baggrunden til fordel for soofficeren med de tjenstlige aergrelser!

Saabye skriver godt og medrivende

- enkelte steder kniber det dog med sammenhaengen - og han demonstrerer gang pa gang den overflod af humor og selvironi, der er saerlig velgorende i et uniformsmiljo.

Bogen er forsynet med et nydeligt billedmateriale og udstyret med et praktisk - om end ikke fyldestgorende - personregister.