Det skabende menneske. Kulturhistoriske skitser tilegnet P.V.Glob. I-II. (Nationalmuseet, 1981). 263 og 279 s.

Hvis et menneskes popularitet skal males efter det omfang, et festskrift til ham har, kommer P.V. Glob pa den forste plads. Bedre er det dog at betragteden bibliografi, som festskriftet bringer, fordi den viser, hvad rigsantikvarenhar

tikvarenharudrettet gennem arene, da den bade viser omfanget af hans interesserog alle fremskridt, som han har givet sit fag; og sa er tilmed meget uomtalt for kun at naevne Moesgaard og udvidelsen af Nationalmuseet.

Festskriftet indeholder 32 artikler, alle af folk fra Nationalmuseet, og dermed er det ogsa givet, at deres emner er fra det mangesidige arbejde, der udfores i samlingerne, spaendende fra forhistorisk tid til den sidste verdenskrigs koncentrationslejre, uden at deter muligt at fremhaeve det ene bidrag for det andet; men det bor understreges, at der ofte tages gamle problemer op, som fores frem til nye og bedre resultater. Det gaelder bl.a. Fritze Lindahls redegorelse for det sakaldte Margrethebaeger. Hun bekraefter den gamle forklaring, at deter et par generationer yngre end dronningen, og viser, at de senere graveringer har erstattet aeldre, for at man kunne fremvise et minde fra unionens skaber, en ikke ualmindelig pia fraus, men baegerets historie kan kun fores tilbage til ca. 1700, og dets naermere oprindelse kendes ikke. I artiklen En dod murer har Peter Michelsen fort oplysningerne om rejsegildet videre til 1980. Den dode murer er en figur, handvaerkerne haenger op, hvis et rejsegilde undlades. I stedet for en mandsstor kludedukke kunne der ogsa ophaenges en raekke tomme flasker, der tydeligere viste, hvad der savnedes. Mens Fritze Lindahls artikel horer til den emnekreds, der fra gammel tid var Nationalmuseets, hvor kunsthistorie og kulturhistorie gik op i en enhed, viser Peter Michelsens videre frem ved at tage folkeskikke op, hvis de er knyttet til en eller anden genstand. Det bliver i fremtiden svaert at skelne mellem Nationalmuseets og Dansk Folkemindesamlings arbejdsomrader. Tilsvarende ses i Lise Rishoj Pedersens artikel om Buddha, Guder og Ander med dens skildring af tro og religion i Thailand. Deter en religionshistorisk afhandling, hvor det kulturhistoriske indtager en underordnet plads.

De fremdragne eksempler viser, at Nationalmuseet straeber efter at optage de nye synspunkter for arbejdet og rummer et indhold, der er den store institution vaerdig.