Historie/Jyske Samlinger, Bind Ny række, 14 (1981 - 1983) 1

Chr. Glatved: Provinsens sommerrevyer. Fra firsernes glade halvfemsere til i dag. (Berlingske Forlag, 1979). 150 s.

Finn H. Lauridsen

Side 189

I deres bog »Den danske revy« 1. bd. (1934) har Alfred Kjaerulff og Orla Ramsoe kun meget lidt om revyfaenomenet,som det formede sig i provinsen.Hvad anden del rummede mere end den kronologiske kobenhavnerhistorieved ingen. Det faerdige manuskriptblev borte ved begge forfatteres dod i 1938. Traden blev taget op af Henry Lauridsen i »Dansk revy kavalkade«(1962); men ogsa han undgik provinsen. Gunnar Sandfeld strejfer revyen i sine teaterhistoriske arbejder uden dog at gore noget ud af den - sa bortset fra Bernhardt Jensens detaljeredeskildring

Side 190

redeskildringfra Arhus i »Fra det gladeArhus« (1963) star Glatved, der selv har vaeret skuespiller og sommerteaterdirektor,pa ret jornfruelig grund. Han har dog allerede i 1960'ernei ca. 70 radiocauserier skildret den danske revys historic

I hovedsagen folger bogen de mere prominente revycentre. Efter en presentation af provinsens sommerteatre som faenomen folger Odense, Helsingor, Nykobing F., Alborg, Svendborg (den beromte »Rottefaelden«), Slagelse, Arhus og Randers. Der sluttes - lidt blandet - med pressen, forfatterne, hvordan man blev sommerteaterdirektor, en turne i 1930, kalejdoskopiske minder, skuespillernes ogenavne og provinsrevyen i dag. Bortset fra dem, der senere blev til noget i den fjerne hovedstad, er det et hav af glemte navne, der her stilles pa raskke og geled i tekst og gode billeder, og dog ma mange af dem havde vaeret kaere og kendte i de sommermaneder, de hvert ar gaestede de danske kobstaeder. Glatved saetter dem et smukt og velment minde, om end i en noget snakkende - altfor snakkende - form. Hans livslange, naere tilknytning til genren indbyder ham naturligvis til en omfattende udnyttelse af anekdoten som karakteriserende sidestof. Det skal han ikke dadles for - for adskillige af historierne er gode! Med vilje undgar han i vidt omfang arstal og dateringer, og det svaekker bogen afgorende som vaerktoj. Men et udgangspunkt for videre undersogelser er den da; ogsa selv om den er lidt for indforstaet. I indledningen konstaterer Glatved, at det »burde vaere pa tide«, at der bliver skrevet og fortalt om provinsens revyer. Han har selv begyndt; men at det vil vaere muligt at komme lidt laengere tilbage og endda finde stof, vil enhver interesseret kunne erkyndige sig om ved en detaljeret gennemgang af provinsaviserne sernefor de relevante sommermaneder - oftest fra 1. maj til 31. august, men af og til lidt laengere, alt eftersom saesonen ellers var gaet. En enkelt detalje: Den legendariske forste kobenhavnske revykonge Wilhelm Petersen omtales bestandig sorn »Peter Vild«, hvilket maske er nzerliggende, hvis man skal gaette pa en betydning af navneombytningen; men det var nu »Peter Wilh«. - et pseudonym, der ikke var sa vanskeligt at gennemskue, som Glatved synes at tro.