Søren Risbjerg Thomsen: Socialstruktur og partivalg 1920-1977. En økologisk undersøgelse af folketingsvalg i Danmark. (Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, 1979). 116 s.¹

Den foreliggende publikation er en midtvejsrapport fra et igangvaerende forskningsprojekt. Det vaesentligste nye er et forsog pa at bruge et mere raffineret mal for partistyrke end den hidtil anvendte summariske procentandel af afgivne stemmer eller vaelgere i alt. Forfatteren har valgt at arbejde med logaritmen til forholdet mellem den procentdel af de afgivne stemmer, et parti har, og den procentdel det ikke har. Undertegnede laege anmelder forekommer det, at der argumenteres overbevisende for, at det kan have sine fordele.

Dette mal har han brugt til ved faktoranalyse at finde tre hoveddimensioner til beskrivelse af partivalgets udvikling: urbanisering, status og vaekst, i den videre undersogelse operationaliseret ved henholdsvis antal beskaeftigede i landbrug, antal arbejdere og antal pensionister. Pa grundlag af regressionskoefficienter for hvert parti ved raekken af folketingsvalg 1920-1977 tegner han figurer over udviklingen i partiernes sociale profiler. Meget kortfattet diskuterer han nogle mulige historiske forklaringer pa de vigtigste iagttagelser.

Disse analyser rejser nogle problemer,som - naturligt nok - naeppe er fuldt afklarede endnu Faktoranalysen er saledes gennemfort pa et materiale fra 1970'erne, og deter tvivlsomt, om den har gyldighed for tidligere artier. Deter navnlig den forste dimension, der er knas med. Forfatteren benaevner den lidt vel hastigt urbanisering. Pa grundlag af de fundne faktorvaegte karakterisererhan den naermere som isaer »en kulturel differentiering mellem pa den ene side en progressiv orienteret befolkning praeget af nye ideer og samlivsformerog pa den anden side en traditionelt orienteret befolkning prasget af kulturel konservatisme og skepsis over for nye samlivsformer« (pp. 39-40). Rent bortset fra de noget vaerdiladede udtryk kan det indvendes, at der her er tale om en vaesentlig mindreomfattende dimension end den, urbaniseringnormalt leder tanken hen pa, selv om den selvfolgelig har noget med sagen at gore. Til brug for regressionsanalysernehar forfatteren af praktiske grunde operationaliseret den ved antal beskaeftigede i landbrug. Men dermed er han ovre i en ny dimension,erhvervsstrukturen, som er noget helt tredje, selv om ogsa den selvfolgelig har noget med sagen at gore.Da han i ovrigt har bryderier med at skaffe gyldige data for mellemkrigstiden,idet Statistisk Departement har omklassificeret erhvervsstrukturen fleregange og ikke har publiceret stillingsstrukturenfordelt pa kommuner for 1940, ville det maske vaere tilradeligtat

---

1. Forfatteren oplyser, at der pa Institut for Statskundskab kun findes et begraenset restoplag, men at interesserede eventuelt kan fa en fotokopi.

ligtatsamle analyserne om perioden efter og forsoge sig med et sammensat mal, der bedre svarede til faktorvsgtenestale.

Glaedeligt er det at se, med hvilken frejdighed forfatteren i praksis har ignoreret den okologiske fejl, som jo ikke behover anskues som en fejl, men under alle omstaendigheder nok udgor et problem. I sine forklaringer pa udviklingen i partiernes sociale profil bygger han rask vask pa antagelser pa det »individuelle« plan. Blot kunne man have onsket, at det var sket helt uden camouflage og uden pastanden om, at gode forklaringer ikke er et brud pa budet om at undga den okologiske fejl, mens darlige er. Ganske vist er flere af forklaringerne nok mere diskutable, end forfatteren antyder, men den frejdighed, han laegger for dagen, er alligevel en tiltraengt fornyelse af vaelgeradfasrdsforskningen. Da han ydermere skriver, om ikke populaert, for deter jo et temmelig teknisk emne, men klart og instruktivt, er det med betydelige forventninger, man ser frem til resultaterne af projektet.