Topographie over Vium Præstekald af Niels Blicher 1795. Udgivet af Blicher-Selskabet ved Ella Jensen. (Poul Kristensens Forlag, 1978). 276 s.

Niels Blichers Viumtopografi har kun

vaeret genudgivet en gang siden dens fremkomst i 1795. Det var i 1924 ved Soren Vasegaard, der forsynede den beromte bog med alfabetisk ordnede noter og henvisninger. Udgaven er forlaengstudsolgt, og Blicher-Selskabet har laenge onsket at fa produceret en ny. Denne opgave har mag.art. Ella Jensen pataget sig med tilfojelser til Vasegaards noter samt to afhandlinger:»Niels Blicher og jyske dialekter«, der ogsa rummer de meddelelser, han i 1811 indsendte til C. Molbechs Dialectlexikon,og »Niels Blicher: Hans personlighed og mangfoldige virke og forholdet mellem far og son«. I den sidste fremfores en interessant teori fra Hugo Matthiessens ufuldendte Tjelestudierom en anden baggrund end den kendte - Marie Grubbe - for St. St. Blichers »En landsbydegns dagbog«. Det drejer sig om en grusselig historie i familien Liittichau fra 1750'erne. Helt usandsynlig er teorien vel ikke; men der emu stadig track i Landsbydegnen, der peger mod Marie Grubbe, sa det hojeste, man karma, er nok en vis fri sammenblanding af de to historier. Med i bogen er ogsa Niels Blichers andenselvbiografi fra 1830 med Villads Christensens indledning samt en oversigtover et udvalg af hans skrifter ved Felix Norgaard. Som forsatspapir er fint anvendt Videnskabernes Selskabs kort over Vium og Lysgard sogne fra 1791 og 1-800.

I sit forord fortaeller Niels Blicher om besvaerlighederne med overhovedet at fa bogen ud. Han opgav at tilbyde den til Landhusholdningsselskabet og nojedes med en tilegnelse til dette, en tilegnelse, der ogsa omfattede Arhusbispen Hector Fredrik Janson. I stedet valgte han »subskriptionsvejen; men denne har intet vaeret mindre end opmuntrende«. Det forstar man, nar man ser hans taleksempler: Randers 15, Alborg stift 11, Sjaellands stift 3, Kobenhavn I (»og den en parykmager«) - Fyns og Ribe stifter ingen. Topografien er opdelt i fire hovedkapitler: 1. sognenes geografiske beskaffenhed (navne, beliggenhed, storrelse, graenser, kirker, byer m.v.), 2. sognenes fysiske beskaffenhed (jordbund, vand, vejr, planter og dyr), 3. sognenes okonomiske beskaffenhed (befolkning, levevilkar, agerbrug, bygninger osv.) og 4. sognenes politiske beskaffenhed (sprog, naeringsveje (strompebinderiet), almindelige kulturforhold, rets-, laege-, fattig- og skolevaesen). Hertil kommer et anhang med praestebiografier, hvoraf den sidste er Blichers egen forsteredaktion af selvbiografien.

Selv om bogen naeppe i vore dage af ret mange vil blive laest i et strask, er det dog vaerdifuldt atter at have den pa markedet som udtryk for tankeverden og interesser hos en af oplysningstidens mest levende og typiske praester. Den er i den foreliggende udgave tillige en hilsen og hyldest (med tabula gratulatoria) til antikvarboghandler Poul Skadhauge, der til sin 80 ars dag i 1978 modtog arets Blicherpris.