Kristian Møller: Men aldrig sattes lyset under skæppe. (Forlaget Centrum, 1978) 250 s.

Efter udfort gerning har Andelsbankensdirektor fra 1957 til 1976 skrevet sine livserindringer. Deter sjaeldent, en bankmand skriver om sin egen eller bankens virksomhed; Kristian Moller har samaend gjort begge dele, idet han i 1975 udsendte bogen Fra ide til virkelighed,Andelsbankens skrift i anledningaf 75-ars jubilseet. Desvaerre ma man sige, at direktortiden i Andelsbankener spinkelt daekket i erindringsbogen.Kristian

bogen.KristianMoller kan som de flesteandre memoireskribenter opholde sig ved mange detaljer fra barndomstiden,hvorimod aspekter af det, der for andre er mest interessant, nemlig begivenhederog strukturer fra karrierens hojdepunkter, omtales sparsomt.

Kristian Moller er cand.polit. fra 1936, og hans lobebane var embedsmandens, inden han kom ind i bankfaget. Valutacentralen og Brodkornskontoret var de offentlige foretagender, han arbejdede i, inden han fra 1947, efter et mellemspil som kontorchef i Pressens Faellesindkob fra 1943, blev direktor i Danske Bankers Faellesreprassentation. Han skal have tak for hvert et ord, han har skrevet om sin banktid. Bankdirektorer plejer at udtrykke sig i fodselsdagsinterviews rned sondagsbladenes journalister, og da ofte blot kommenterende den ojeblikkelige okonomiske situation i landet.

Det var i Kristian Mollers direktortid, at Andelsbanken kom af med sit A.m.b.A. og blev et A/S i stedet for. Grunden var den nodvendige tilpasning til EF; men sin vigtigste opgave loste han maske, da boligfinansieringen blev lagt om 1958/59. Andelsbanken kunne med sin saerlige karakter ikke komme med i Provinsbankernes Reallanefond, der havde monopol pa at yde 3. prioritets obligationslan til parcelhuse i provinsen. Kristian Moller tog i denne vanskelige situation initiativ til sammen med Arbejdernes Landsbank at lave Landsbankernes Reallanefond, som han med lidt besvaer fik igennem hos boligminister Kaj Bundvad.

I ovrigt folger man Kristian Moller fra barndommen i det jyske laererhjem til afslutningen pa den udadvendte virksomhed som formand for bestyrelsen i Jyllands-Posten A/S. Der er ikke noget tilknappet over ham. Hans fortaelleglaede er stor og hans fremstillingsform lingsformfaengslende, bl.a. optraenet gennem hans omfattende produktion af bankjubilaeumsskrifter, ister skrevet i 1950' erne. Bogens titel er daekkende i den forstand, at den peger pa Kristian Mollers staerke selvoptagethed, men sarntidig antyder den ogsa - hvad der selvfolgelig er meningen - at han ikke er uden selvironi. Man ma undre sig over, at han har valgt at fortaelle hele historien i detaljer om sin afgang fra Pressens Faellesindkob efter krigen. Som sagen er fremstillet, er den belastende for institutionens direktor, der dog tydeligt var en syg mand. Deter m;erkeligt, at deter sa magtpaliggende for Kristian Moller at fa sig renvasket i den sag; lidt selvhaevdende og übarmhjertigt.

En smule small-talk om turistoplevelser o.lign. far man med i kobet. Politik har han ikke interesseret sig sasrligt for; hvad der slipper ud mellem sidebenene tyder pa en urokkelig placering til hojre i spektret.

Men tak for bogen, Kristian Moller. Lad de, der har mod og evne, skrive erindringer. Historievidenskaben vil i hvert fald vaerdsaette det.