Palle Koch: Kaptajnen. Logbog over polarforskeren Ejnar Mikkelsens togt gennem tilværelsen. (Gyldendal, 1980). 244 s.

Bogen holder, hvad den lover i titlen. Positions- og kursbestemmelser pa en raekke tidspunkter i Ejnar Mikkelsens (1880-1971) begivenhedsrige liv. Hensigten har vaeret at give et signalement af manden ud fra en registrering af, hvad han brugte sit liv til. Og det bod pa ret dramatiske og eksotiske oplevelser. Som 13-arig forlod han skolen, og efter en tunned Georg Stage, sejlede han 3 ar pa Ostindien. Forsogte 1896 at komme med pa Andres faerd til Norpolen, men blev afvist pa grund af sin unge alder. Efter forgaeves forsog pa at komme med pa andre polarekspeditioner lykkedes det med en styrmandseksamen i hus at komme pa Amdrups ekspedition langs Blosseville-kysten i ostgronland (mellem Scoresbysund og Angmagssalik) i ar 1900. Aret efter var han med pa en mislykket engelsk ekspedition til Nordpolen, der aldrig kom laengere end til Franz Josefs Land, nord for Svalbard. 1905 var han igen pa polarekspedition, denne gang som leder for at soge efter et ukendt land, der »matte« ligge i Beauforthavet nord for Alaska. Landet fandt han ikke. Det er senere (1946) sandsynliggjort, at kaempemaessige isflager pa hundredevis af kvadratkilometer kunne forarsage de tidevandsbevaegelser, der oprindelig havde givet anledning til teorien om det ukendte land. Hans hjemrejse 1907 formede sig som en-mands hundeslaedekorsel langs Alaskas nord og vestkyst, hvad der vakte meget opmaerksomhed i samtiden. Var denne faerd end farefuld og dramatisk, havde han dog den storste provelse tilgode endnu. Den kom, da hansom leder af Alabama-ekspeditionen 1909-12 tog til Nordostgronland for at lede efter Hagens og Mylius Erichsens lig. De var forulykket pa Danmarks-ekspeditionen 1906-08. Han fandt ikke Mylius Erichsen og Hagen, men nogle beretninger, de havde efterladt i depoter. Eftersogningen havde imidlertid trukket sa laenge ud, at da Ejnar Mikkelsen og hans rejsefaelle, Iversen, vendte tilbage til basen i november 1910, var resten af mandskabet taget hjem allerede i august. Det havde vaeret aftalt i forvejen. Ene 2 tilbragte Mikkelsen og Iversen vinteren i en hytte pa stedet, og naeste vinter med, for det skib, der var pa udkig efter dem, var gaet ind til kysten 16 miles sydligere, og de havde ikke faet kontakt. Forst sommeren 1912 blev de fundet af en norsk saelfanger. Da havde de laenge vaeret afskrevet som omkomne.

Efter en kort tid hos 0K var Mikkelsen havariekspert i Baltica under 1. verdenskrig og blev 1918 rejsende korrespondent for Nationaltidende. Det forte ham til Finland, de baltiske randstater, Argentina og Mexico de naeste 5 ar.

1923/24 startede hans engagement i ostgronland for alvor, idet han var med i den nationale kreds, der onskedeat anlaegge en ny koloni nord for Angmagssalik for over for Norge at haevde suveraeniteten. Pa privat basis og med Ejnar Mikkelsen som leder blev sa Scoresbysund anlagt i 1924 og befolket aret efter med gronlaendere fra Angmagssalik, nu efter aftale i statensregi. Efter nogle ar som leder af et hvalfangeranlaeg pa Faeroerne blev det i 1932 til endnu en ekspedition til Blosseville-kystenfor at opfore fangsthytterpa passende steder, sa gronlaendernekunne rejse mellem Scoresbysund

og Angmagssalik. Hytterne blev privat finansieret, men staten stillede skib til radighed. Det var igen et modtraek mod de norske aktiviteter, der som bekendtforte til norsk okkupation af visselandstraekninger, hvad der dog i 1933 blev kendt ulovligt ved domstolen i Haag. Samme ar blev Ejnar Mikkelseninspektor for ostkysten, en post han beholdt til 1950.

Bogens 244 sider fortaeller naturligvis ovenstaende rids med flere detaljer og flere episoder, end der her er medtaget, men indeholder ikke flere problemstillinger. Et tillob til at forklare den interne danske kontrovers om anlaeggelsen af Scoresbysund forbliver pa antydningsplanet. Nogen vurdering af Ejnar Mikkelsens betydning for udforskningen af ostgronland og for ostgronlaenderne er der heller ikke ud over en registrering af de aktiviteter, han deltog i, og de haedersbevisninger, der blev ham til del. Det har som naevnt forst heller ikke vaeret hensigten og er blot noteret her for at fortslle laeserne, hvad der ikke kan hentes i bogen. Det der kan hentes, er en oversigt, og den gode journalist fornaegter sig ikke i fremstillingen. Den er velskrevet med en udviklet sans for den gode historie og den elementasre dramatik i Ejnar Mikkelsens mange ekspeditionsrejser.