Alex Wittendorff: Alvej og kongevej. Studier i samfærdselsforhold og vejenes topografi i del 16. og 17. rhundrede. udgivet af det historiske institut ved Københavns Universitet bind IV. Akademisk Forlag, 1973). 348 s.

Wittendorffs bog er en disputats - og som sadan af den laeservenlige slags. Det gaelder savel den klare typografi som billeder og kort, hvor man virkelig kan se, hvad man efter teksten gerne skulle kunne se, og det gaelder ikke mindst den letlobende og levende stil, som gor det digre vasrk hyggeligt at have med at gore.

Bogen falder i to dele: 1. en almen, der behandler vejenes beskaffenhed, broer og vadesteder, administration og vedligeholdelse, vogntyper, godstransportens og personbefordringens organisering, rejsehastighed, kroer og herberger, og 2. en speciel, der rummer et forsog pa at rekonstruere det sjaellandske vejnet, der forbandt kobstsederne og anvendtes af fjerntrafikken i perioden 1550-1650 - ud fra den forudsastning, at de naevnte generelle problemer kun kan indga med fuld vaegt i en vurdering, nar man kender vejenes forlob og ved, om dette har aendret sig gennem tiderne. Wittendorff forkaster den metode, som vel de fleste har brugt: en tilbageslutning fra gamle kort; han forkaster ogsa terraenstudierne, dierne,som en arraekke var en vogue bade hos professionelle og amatorer, i al fald som basis for de lange linier. Er disse fundet, kan terr&'nformer og hydrologiske forhold foje mange punkter til de lokale forlob. Heller ikke de stumper af gamle veje, der hist og her findes bevaret, er til nogen hjaMp. Hvis de endelig kan dateres, og det kan vaere svaert nok, ofte umuligt, sa har man alligevel ikke nogensomhelst fornemmelse af deres betydning. Det, der taeller, er de steder, om hvilke man ved, at folk faktisk har passeret dem. De findes anfort mange steder: i rejseberetninger, i dagboger, i private breve og i kancellibreve, hvor vejforlob kan konstateres i forbindelse med broer, der skulle anlaegges eller vedligeholdes, brokorn der skulle betales, veje, der skulle repareres osv. Ogsa placeringen af kroer kan bruges, men kun nar de kan konstateres at have haft en egentlig herbergsfunktion. Mange var af rent lokal betydning - som Jacob Skomagers. Endelig er der lensregnskaber og tingboger, de forste ogsa med f.eks. broudgifter, de sidste med synsforretninger over veje og broer, sager med bonder, som forsomte deres arbejdspligter, misgerninger forovede pa veje og i kroer m.v. Med hensyn til vedligeholdelsen er det klart her som ved andre forhold i fortiden, at forordninger og pabud ofte slet ikke blev fulgt, og at skylden herfor ikke la hos centraladministrationen, men at det var den lokale - lensmaendene - der svigtede.

En saerlig interesse pakalder sig Wittendorffsredegorelse for de sakaldte kongeveje. Disse veje var faktisk forbeholdtkongen og det kongelige hus, og de holdtes derfor afspaerrede og bevogtede.I modsaetning til alfarvejene, der var dannet af faerdselen selv, var kongevejene anlagte og derved en stor belastning for kronens bonder. Bestemmelserneom

stemmelserneomderes utilgaengelighedfor den gemene trafik voldte det stort besvaer at fa overholdt, og kongerne,saerlig Christian IV, udfoldede stor opfindsomhed for at fange syndere pa dette omrade. Mens alfarvejene fulgte landsbysystemet, var kongevejenebaseret pa den korteste afstand til fjerne mal. Det har vaeret en almindeligantagelse, at de alle var brolagte; men det var ikke tilfaeldet. Afviklingen af faerdselsbegraensningen begyndte sandsynligvis allerede i 1660'erne med straekningen Haderslev-Kolding af den eneste jyske af slagsen, der gik fra Haderslevtil Jelling. Den fortsatte derefterover godt 100 ar til 1775, da den nye hovedvej fra Vibenshus over Lundehuset,Rudersdal og Horsholm til Fredensborg stod faerdig. Denne vej fulgte i ovrigt den gamle kongevejs spor.

Det baerende element i vejnettets udvikling helt frem til reformerne i slutningen af 1700-tallet var de gamle landsbyveje. De udgjorde ikke altid det korteste straek mellem f.eks. to kobstaeder, idet faerdselen ofte fulgte flere systemer, og forst langsomt udviklede visse forlob sig til hovedveje - i ovrigt i en vis forbindelse med kobstaedernes frem- eller tilbagegang, der skabte konkurrence mellem landsbyvejene. I nogle tilfaelde har en kystlinie kunnet fastholde faerdselens retning i arhundreder.

Wittendorff er ikke meget enig med de tidligere forfattere pa omradet. Han fremforer bl.a., at der ud fra enkelteksempler har vaeret en tendens til at slutte mere generelt, end kildematerialet kan baere. Den groft er han ikke selv faldet i. Hans kildekritik er detaljeret, skarpsindig - og faengslende. Deter en bog, som ogsa ikkespecialister kan have fornojelse af at stifte bekendtskab med.