Svend Aage Hansen og Ingrid Henriksen: Velfærdsstaten 1940-78. Dansk social historie 7. (Gyldendal, 1980). 399 s.

Man studser lidt over, at Svend Aage Hansen og Ingrid Henriksen kalder det 7. bind af dansk socialhistorie for »Velfserdsstaten 1940-78«, eftersom de fleste vel anser krigsarene 1940-45 for en periode, der netop ikke var praeget af velstand. Arsagen er maske, at man vil afkorte bogtitlen pa bekostning af nojagtigheden, men deter ikke usandsynligt, at bogens titel haenger sammen med forfatternes pastand om, at der selv i besaettelsens vaerste ar ikke var nogen forholdsvis forskel mellem forringelsen af arbejdernes og den ovrige befolknings kar, saledes som man i almindelighed og isaer fra arbejderorganisationernes side har haevdet.

Deter indlysende, at skatteligningen er sa mangelfuld, at den ikke kan bruges til ret meget i sa henseende, men sa snart man forsoger sig med andre beregninger, er man ofte pa endnu mere usikker grund. Bogen fremhaever med rette kvalitetsforringelsens va> sentlige betydning - ogsa for den sociale fordeling - hvortil kommer ulighede"n mellem arbejdere i tysk tjeneste og de andre. Som noget af et antiklimaks i forhold til bogens ovrige fremstilling af perioden er en konklusion om, at levestandarden har vaeret lav »ja, endog katastrofal lav for den darligst stillede del af arbejderklassen«.

Forfatternes konklusion er imidlertid, at den indkomstudjaevning, der var skredet langsomt frem i 20'erne og 30'erne, fortsatte under krigen og i efterkrigstidens Heller ikke for det folgende tiar mener de, at indkomstudjaevningen var synderlig stor, snarere mindre end i perioden 1938-1950, men i modsaetning til beskrivelsen af forholdene under krigen genunderstreges her. at den virkelighed, tallene skal beskrive, havde aendret sig pa mange andre mader, end hvad der fremgar af det statistiske materiale.

Dette gaelder i endnu hojere grad de »brolende 196O'ere«, som bogen beskriver mere interessant end de ovrige hovedafsnit. Pa grund af konkurrerende pris- og lonstigninger var stigningen i arbejdernes realindkomst i slutningen af 60'erne og i begyndelsen af 70'erne det helt dominerende traek. Desvaerre mangier man en analyse af overenskomstsystemets indflydelse herpa, lige som man i det hele taget savner en mere dybtgaende analyse af sam- og modspillet i dansk okonomi mellem de overenskomstbestemte arbejdslonninger og de ovrige okonomiske faktorer. Der burde f.eks. have vaeret gjort opmcerksom pa, at netop i den naevnte periode havde arbejdsgivernes eftergivenhed som folge af hojkonjunkturen sat denne mekanik ud af spillet. Betydningen af, at en vaesentlig del af indkomstfastsaettelsen foregar pa organisationsplan, naevnes dog kort i beskrivelsen af perioden efter 1972 (s. 269).

Sporgsmalet er herefter, om der fandt en indkomstudjaevning sted i 60'erne, og altsa om arbejderne opnaede en storre reallonsstigning end de ovrige befolkningsgrupper. Netop i dette afsnit (ss. 205-11) nar bogen et hojdepunkt i anvendelsen af faglige udtryk, der er uforstaelige for ikke-fagmaend. Disse tekniske betegnelser er vel i ovrigt som regel overflodige, fordi meningen kunne have vaeret udtrykt pa dagligdags dansk, og hvis forfatterne ikke havde vaeret i stand hertil, burde de i hvert fald have forsynet bogen med en ordforklaring.

Nar man traenger igennem dette vildnis af fremmedord, ses det, at bogensumiddelbare resultat er, at arbejdernesandel i velstanden steg, idet

prisstigningerne ikke helt kunne opvejepengelonsstigningerne. Ved en bedommelseaf arbejdernes lonstigning ma man imidlertid tage den voksende funktionaerstand med i betragtning. Omvendt ma det erindres, at den begyndendeomfordeling over de offentligefinanser har vaeret stigende.

For at kunne bedomme denne omfordeling ma lasseren selv skonne, hvor stor en indflydelse den voldsomme udvikling af socialforsorgen, uddannelsessektoren samt syge- og sundhedssektoren har haft pa realindkomstens fordeling mellem befolkningsgrupperne og pa den okonomiske udjaevning. I det inflationspraegede tiar er der naeppe tvivl om, at de lavestlonnede, som man ved alle overenskomster har forsogt at hale med op, samt den lille gruppe af sociale tabere i denne periode har vaeret samfundets egentlige sociale problem i snaever forstand.

Halvfjerdsernes krise kom efter mange ars naesten übrudt okonomisk vaskst og efter et meget staerkt konjunkturopsving i arene 1972-73. Det kunne have vaeret et velkonsolideret Danmark, der gik ind i den periode, som vel kommer til at hedde oliekrisen, men det var ikke tilfaeldet. Velstanden var opnaet pa kredit, der mest direkte lod sig aflaese i den voksende udlandsgaeld. Krisen medforte vaesentlig forskydning af indkomstforholdene mellem de enkelte erhvervsgrupper. Lonarbejderne fortsatte med forholdsvis staerke indkomstfremgange, mens isaer de hojere tjenestemaend og byernes selvstaendige erhvervsdrivende sakkede bagud. Man var for alvor begyndt en udvikling hen imod en jaevnere indkomstfordeling.

Selv om bogen ikke direkte behandler kapitalen, men arbejderne, giver den et sa bredt billede af samfundsokonomien, at man savner en henvisning til den voksende indflydelse, som udenlandsk kapital har faet pa dansk erhvervsliv. Arbejderne marker det direkte, nar en udenlandsk koncernledelse beslutter at lukke en virksomhed, den ejer her i landet.

Vor tids helt afgorende sociale problem er naturligvis arbejdslosheden, og bogen giver en oversigt over de problemer, der knytter sig hertil. Denne oversigt er imidlertid mere overfladisk, end man kunne have ventet af forfatterne. Der sammenlignes mellem visse ydre traek nu og i 1930'erne, og selv om de betydelige stotteforanstaltninger, der nu ivaerksaettes, beskrives indgaende, far man ikke noget indtryk af den helt afgorende forskel imellem en arbejdslos' kar i 30' erne og nu. Paradoksproblemet naevnes, men analyseres ikke, skont det angiver et af det moderne samfunds mest betydningsfulde

Forfatterne taler om hojkonjunkturen i 1967-73 og lavkonjunkturen i 1973-77, og det forstas naturligvis, hvad de mener hermed, men nar to fremragende nationalokonomer beskaeftiger sig med historie, ville det have vaeret laererigt, hvis vi havde faet lidt at vide om, hvordan denne lavkonjunktur adskiller sig fra fortidens okonomiske bolgedale. Deter sa vidt erindres Gunnar Myrdal, der har udmontet betegnelsen stagflation. Et teoretisk bidrag til denne diskussion burde der nok vaere blevet plads til.

Naervaerende anmeldelse er bygget over bogens skildring af arbejdernes forhold i de 3 perioder, fordi skildringenaf disse perioder indeholder de mest originale trask i fremstillingen. Det bor tilfojes, at der ogsa i ovrigt gives en god beskrivelse af samfundsforholdenei almindelighed. Vaesentlig for en bedommelse er imidlertid sporgsmalet om, i hvilket omfang det

er lykkedes at inddrage det kvalitative og litteraere stof, saledes som deter bebudeti programerklasringen i vaerkets 6. bind, som de to forfattere ogsa har skrevet. At det kniber i sa henseende, ser man ikke mindst i beskrivelsen af de store politiske forlig og »helhedslosninger«i perioden, hvor en fordelingspolitiskanalyse i hoj grad var tiltraengt og derfor savnes. Alt for ofte er de litteraerekilder gengivet, uden at man helt er klar over, om forfatterne er enig i de citerede udtalelser, eller hvorledesde passer ind i den statistisk-okonomiskeanalyse. Dette er sa meget desto mere beklageligt, som litteraturfortegnelsenviser, at forfatterne har et imponerende kendskab til de samfundsvidenskabeligevaerker i videste forstand.

Den tidsperiode, vi nu er kommet ind i, er for samfundsbeskrivelsens vedkommende ikke mindst praeget af opinionsundersogelserne. Vi har faet et helt nyt redskab til at analysere og i nogen grad ogsa forudsige den politiske og sociale udvikling. Om en sa ukritisk anvendelse af opinionsundersogelserne, som bogen indeholder, er berettiget, har anmelderen ikke forudsaetninger for at bedomme, men man savner i hvert fald en fremhaevelse af de problemer, som en alt for ukritisk anvendelse af disse undersogelser rejser.

Det allervanskeligste sporgsmal i en fremstilling af denne karakter er, om tilfredsheden med tilvaerelsen er foroget i de grupper, der har faet det »bedre«. Dette afgorende kvalitative sporgsmal berorer bogen ikke. Det var jo ikke alene det danske samfund som helhed, der var sarbart, fordi vi havde levet over evne, det var ikke mindst de grupper, der for en generation siden var boligkasernernes klientel, men som nu er flyttet ind i parcelhuse (dette skraekkelige ord, der blev skabt, netop fordi det kun var rigmaend, der havde villa, hvorimod arbejderne havde parcelhus).

Vi kan umiddelbart konstatere en formindskelse af den faglige og geografiske mobilitet, som stotter bogens kritiske holdning over for det traditionelle klassebegreb, men vi savner en virkelig socialpsykologisk behandling af problemet. I en bog som denne kunne vi nojes med en antydning af problemets

For god ordens skyld bemaerkes, at anmelderen ikke i det foregaende har taget stilling til sporgsmalet om, hvad socialhistorie er i modsaetning til anden historie, eller til sporgsmalet om, hvorledes man kan placere samfundsvidenskaberne i forhold til det, der kaldes samtidshistorie. Laest uden videnskabsteoretiske bagtanker er bogen en saerdeles god okonomisk analyse af vor tid, og den er i ovrigt en interessant begyndelse pa en vej, der ma laengere frem henimod en integreret samfundsbeskrivelse.