Historie/Jyske Samlinger, Bind Ny række, 14 (1981 - 1983) 1

Bjarne Hastrup: Håndværkets økonomiske historie 1879-1979. (Håndværkets Forlag, 1979) 446 s., ill. 148,50 kr.

Henrik Fode

Side 174

I anledning af hundredaret for oprettelsen af Faellesrepraesentationen for dansk Handvaerk og Industri, nu blot kaldt Handvaerksradet, har dets direktor, cand. polit. Bjarne Hastrup, skrevet denne bog om det danske handvaerk.

Der har naturligvis tidligere vaeret skrevet meget om dansk handvaerk, men Hastrups fremstilling adskiller sig fra de tidligere ved at angribe emnet samfundsstatistisk.

Forfatteren soger indledningsvis at definere begrebet handvaerk, og udgangspunktetfor hans definition er handvaerkerkommissionens betaenkningfra 1969. Heri laegges en skillelinie mellem »mindre industri« og dermed

Side 175

»handvaerk« ud fra antallet af beskaeftigede.Graensen er 20. Definitionen adskillersig saledes staerkt fra den aeldre graenselinie ved 6 medarbejdere. Forfatterener imidlertid selv opmaerksom pa de definitoriske vanskeligheder, men der ma nodvendigvis vaelges »simp)e og malelige definitioner«, da det ikke er muligt i praksis at arbejde med en sammensat og kompliceret definition.

Bogen er staerkt kronologisk disponeret, og i hvert tidsafsnit belyses handvaerkets betydning statistisk. Der er naeppe tvivl om, at vaerket vil blive staende laenge, da det pa vaerdifuld vis supplerer asldre fremstillinger. Det skal imidlertid siges, at bogen pa den anden side har en raekke mangier, forstaet sadan, at mange sporgsmal af mere kvalitativ karakter star tilbage. Vi mangier saledes »liv« i handvaerkerne, selv om mange saerdeles fine billeder soger at rade bod herpa. Der mangier undersogelser om social rekruttering, virksomhedernes okonomi, financiering og politiske bindinger. Der laeses nok om Erhvervspartiet og HS-bevaegelsen (Handvaerkernes Sammenslutning), men det politiske aspekt er alligevel ikke integreret gennem hele vaerket. Forholdet til detailhandlerbevaegelsen i arene op til forste verdenskrig, etableringen af de mange lokale handvaerkerbanker; kooperationens fremvaekst og kommunesocialismen er ogsa for mangelfuldt skildret. Det gaelder ogsa hele sporgsmalet omkring sociale stiftelser og dermed handvaerkerstandens syn pa sig selv. Der er ogsa forholdet omkring mesterlaeren og den faglasrte handvaerker, der »forrader« handvaerkerstanden ved at vandre til industrien, og derved paforer hard konkurrence.

Et gennemgaende traek er forfatterens meget positive syn pa handvsrket, dets beskaeftigelsesvaerdi for samfundet fundetog dets fine kvalitetsprodukter

Pa trods af de kritiske indvendingei
ma man habe, at bogen ma finde ind
pa landets mange gymnasiebiblioteker.