Kim Salomon: Konflikt i grænseland. Sociale og nationale modsætninger i Sønderjylland 1920-33. (Gyldendal, 1980). 234 s.

I en arraekke er der ved universitetet i Lund blevet forsket i mindretals- og graenseproblemer i europaeisk og global sammenhaeng. Af saerlig interesse for det slesvigske omrade har vaeret Sven Tagils undersogelse Deutschland und die deutsche Minderheit in Nordschleswig (1970), der skildrede mindretallets forbindelser med de rigstyske organisationer i den nazistiske tid frem til 1939. Kim Salomons bog, der er blevet forsvaret som disputats i Lund, er ogsa blevet til i sammenhaeng med det svenske graenseforskningsprojekt, men er ikke nogen pendant til Tagils arbejde, selv om den ogsa behandler mindretallets forhold til Tyskland. Som det fremgar af undertitlen, har den primaert et andet og mere omfattende sigte, som forfatteren prover at forklare i indledningen.

Den centrale problemstilling skal vaere: »Hvorfor eksisterede der en graensekonflikt i Nordslesvig efter 1920, og hvorfor aendrede denne konflikt intensitet pa visse tidspunkter?« Det skal ogsa undersoges, hvorfor aktorerne handlede, som de gjorde. Endelig vil forfatteren beskaeftige sig med, om den nationale konflikt var okonomisk og socialt betinget, samt i almindelighed bidrage med ny viden. Hans afsluttende konklusion siger imidlertid ikke noget nyt. Modsaetningen dansk/tysk var efter 1920 ikke socialt betinget i Nordslesvig, saledes som man til dels kan sige, den var for 1864. Det var allerede i fremmedherredommets tid blevet en konflikt, hvori »borgerskabet« pa begge sider var forende. De former, som konflikten ytrede sig under, var imidlertid i hoj grad bestemt af de okonomiske forhold i 1920'erne, saerlig af krisen i landbruget.

Stoffet er organiseret i seks emneafgraensede hovedkapitler, hvor der laegges en raekke tvaersnit gennem perioden 1920-30; trods titlen beskaeftiger bogen sig nemlig naesten ikke med tiden 1930-33. Kapitlerne handler om indstillingen til graensen, politisk organisering, kulturel virksomhed, landbrugspolitik og jordkamp, handels- og industripolitisk udvikling samt om de politiske protestbevsegelser. Hensigten er at fore den politiske udvikling frem til 1933; men det sker kun for »bevaegelsernes« vedkommende, hvilket for de seneste ar vil sige kun LS-bevaegelsen. De politiske partiers og mindretallets reaktioner pa den fremvoksende nazisme syd for graensen behandles saledes ikke, selv om dette faenomen ogsa kom til at praege graensekonflikten, og kapitlet om den politiske organisering i almindelighed forer naermest ikke ud over 1925. Bogen indeholder en del nye enkeltoplysninger, idet forfatteren har nydt godt af en omfattende kildeadgang. Men den emnemaessige opdeling i fremstillingen betyder, at den indre sammenhaeng ofte gar tabt.

Parternes reaktioner pa et omrade vil sikkert ofte kunne ses som en konsekvensaf erfaringerne pa et andet. Saledes kan parternes politik f.eks. i skolesporgsmal og i jordkampen naeppeforstas, nar de behandles isoleret fra den politiske udvikling. Et eksempelskal

pelskalanfores pa ulemperne ved den emnemaessige opdeling. I 1926 skaerpedesnationalitetskampen ved oprettelsenaf den tyske Kreditanstalt Vogelgesang.Dette og folgerne heraf pa jordkampsomradet omtales i et saerskiltkapitel; men denne skaerpelse ledsagesogsa af en intensivering af den politiske konflikt. Ved folketingsvalget 1926 kan iagttages en stigende aggressiviteti mindretallets agitation, der nu begyndte at konkurrere med »bevaegelsernes«voldsomme kritik af danske samfundsforhold og dermed indvarslededen linje, der ogsa blev fulgt i 1930'erne. Ogsa graenserevisionskravet skaerpedes i valgkampen. Haevdelsen af den nationale selvbestemmelsesrets princip blev i valgprogrammet forladt til fordel for et krav om, at hele Nordslesvigskulle tilbage til Tyskland, og mindretalslederen pastor Schmidt agiteredeselv for, at hele Danmark okonomiskog politisk burde tilsluttes Tyskland. Men intetsteds hos Salomon behandles disse ting i sammenhaeng. I kapitlet om indstillingen til graensen har han fra 1926 kun haeftet sig ved, at Kongeaparolen tidligere pa aret af taktiskegrunde ikke udtrykkeligt blev formulereti den tyske vaelgerforenings vedtaegter (5.34-35), og den faktiske skaerpelse i agitationen 1926 bliver ikke omtalt. Planen om Danmarks tilslutningtil Tyskland omtales forst s. 125-26i om mindretallets handelsforbindelsermed Tyskland 1927. At tanken allerede var fremme 1926 omtalesforst s. 144. I et sa centralt sporgsmaler det saledes nsermest overladt laeserenselv at etablere overblikket.

Et endnu utrykt speciale af Henning Gaardsvig: Det tyske mindretals graensepolitik og organisatoriske opbygning 1920-26 (Arhus 1977) giver storre klarhed og sammenhaeng i mindretallets bestraebelser f.eks. 1926 og i dets ideologiske udvikling i almindelighed, hvilket keter nodvendigt for at forsta ogsa reaktionerne pa dansk side.

Bemaerkelsesvaerdig ved bogens hovedafsnit er den made, hvorpa forfatteren synes at vaelge side i datidens nationale kamp, selv om han i indledningen meget prisvaerdigt har haevdet at ville »analysere udviklingen ... udfra et nationalt neutralt stasted«. Forfatterens manglende neutralitet fremgar i hoj grad af den made, stoffet arrange - res og sammenstilles pa, af sproglige vendinger o.lign., altsa mere eller mindre indirekte, men undertiden ogsa i enkeltfortolkninger. Muligvis som en opposition mod den rnegen litteratur med et abent dansk udgangspunkt falder Salomon i den anden groft og laegger sig taet op ad visse af mindretallets egne apologetiske fortolkninger af udviklingen, der ikke almindeligvis er anerkendt som specielt neutrale.

Salomon starter allerede i indledningendenne linje med at betvivle genforeningensberettigelse: »Maske ville det vaere muligt at gennemfore en historisk undersogelse af, hvor laenge landsdelen har vaeret dansk respektive tysk. Maskeville det ogsa pa baggrund af en sadan undersogelse vaere muligt at faeldeen dom, dvs. afgore, hvorvidt Nordslesvigi 1920 burde vaere tilfaldet Danmarkeller forblevet tysk«. Deter dunkelt,hvad deter, forfatteren onsker undersogt. Talrige undersogelser har bekrzeftet, at flertallet i Nordslesvig altidhar vaeret dansk, og selv hvis det ikke havde vaeret sadan, bor vel sindelagetpa det givne tidspunkt for afstemningenvasre det afgorende efter vor tids opfattelse. Det tyske mindretals graenseagitation i 1920'erne spillede pa to strenge, dels at nogle kommuner med tysk flertal i 1920 var kommet med til Danmark (begrasnset graenserevision),dels at hele Slesvig-Holsten burde vaere forblevet udelt (Kongeaparolen).Er det dette sidste synspunkt,

forfatteren onsker taget op til serios
overvejelse?

Den danske politik i landsdelen efter 1920 saettes derefter under kraftig beskydning. Den karakteriseres tre gange sa ofte som den tyske som national eller nationalistisk, uden at forfatteren definerer hvad han egentlig laegger i disse begreber. National motivation er den grundlaeggende forklaring, han falder tilbage pa i sine forsog pa at forklare de danske bestraebelser. Indirekte kommer han saledes til at placere skylden for udviklingen i graensekonflikten ret ensidigt pa den danske side, selv om det ikke er hans hensigt at afgore noget sporgsmal om »skyld«. Undertiden er det ogsa indtrykket, at Salomon presser sine kilder til at sige mere, end der er daekning for. F.eks. fastslar han s. 82, at H.P. Hanssen onskede »at opsuge det tyske mindretal«; men hans belaeg - et brev fra H.P. Hanssen til Martin Hammerich 4. 12.1922 - taler kun om nodvendigheden af at holde det tyske arbejde under noje observation og kontrol og at stotte det danske arbejde. Opsugningen er Salomons egen skaerpelse og et slagord fra den tyske propaganda.

At de danske ledere ville fremme genforeningsprocessen ved at stotte og vaerne danskheden, der repraesenterede flertallet i landsdelen, burde ikke kunne overraske og forarge en historiker. Alligevel er det vist stadig en übestridt kendsgerning, at de danske mindretalsordninger efter 1920 var de mest liberate i en tid, hvor begrebet mindretalsbeskyttelse ogsa internationalt var noget nyt. Dette naevnes ingen steder, og der savnes fuldstaendig en sammenligning med forholdene i andre grasnseomrader. Geografisk er fremstillingen sa afgraenset, at forholdene for det danske mindretal syd for graensen sa godt som ikke omtales, selv om der i perioden var et vist samspil mellem lemde to regeringer om mindretalsforholdene. Det danske mindretals vanskeligheder med de tyske myndigheder bidrog ikke til at skabe storre velvilje i Danmark over for det tyske mindretal, og deter saledes et forhold, der ogsa skal med, nar man vil prove at forsta den danske holdning til mindretallets stadig accellererende krav om saerordninger

Nar Salomon ikke kommer ind pa disse sporgsmal, der kunne fa de nordslesvigske mindretalsordninger til at fremtraede i et mere velvilligt perspektiv, ma man uvilkarligt fa det indtryk, at det ikke passer i det negative billede, han i objektivitetens navn tegner af de danske bestraebelser. Forstaelse og velvilje praeger skildringen af mindretallets bestraebelser, det modsatte, nar det gaelder de danske.

Balancen i fremstillingen kan saledes forekomme tvivlsom, og det ma fores tilbage til, at Salomon ikke er traengt dybt ned i sptfrgsmalet om, hvorfor aktorerne handlede, som de gjorde. De historiske erfaringer fra tiden for 1920, der var en stadigt virkende faktor i 1920'erne, kunne let vaere fremstillet mere kyndigt og udforligt. Det samme gaelder den ideologiske udvikling efter 1920. Hvorledes udviklede parternes syn sig pa hinanden, og hvilke nye begivenheder pavirkede dette syn? Hvad var arsag, og hvad var virkning? Hvilket samfundssyn stod de for?

Sikkert kan man i mange forhold se kritisk pa begge parter og ikke kun pa den ene. Men det sidste ord eller noget,der blot ligner det, er nseppe sagt med denne bog. Deter aergerligt, at Salomon ikke har faet mere ud af det store kildemateriale, han uforfaerdet har plojet igennem, og sa lidt gar i direktediskussion med de historiske fremstillinger, han foler sig i oppositiontil. At hans bog vaekker diskussion

er ikke noget negativt og vil sikre den et langt eftermaele. For at komme viderema man imidlertid nok arbejde meremed detailstudier emnemaessigt og lokalt, saledes at baggrunden for de overordnede beslutninger og tanker kan trajde frem og give dem perspektiv.For det generelle overbliks vedkommendema man sige, at Troels Finks lille bog fra 1955 om Sonderjyllandsiden genforeningen fortsat haevdersig som standardvaerket, bl.a. takketvaere en syntese, der giver et klart overblik over indbyrdes sammenhaenge.