Danmarks Kirker. Ribe Amt. 1. bd., 1.-2. Ved Elna Møller og Ebbe Nyborg. (Nationalmuseets Forlag, 1979). 144 s.

Med beskrivelsen af kirkerne i Ribe amt er vaerket slaet ind pa en ny udgivelsesmade, sa hvert hefte danner et afsluttet hele og kan saelges for sig, og samtidig er udgivelsen af Holbaeks amts kirker begyndt efter samme monster. Her skal kun de to indledende artikler om Ribe domkirke omtales, fordi de lige sa meget beskaeftiger sig med by ens oprindelse som med kirkens.

De skriftlige kilder giver naesten intet om Ribes forste tid, men Mogens Bencards energiske undersogelser har vist, at den kan fores tilbage til 700tallet, da der pa aens nordside la en boplads, hvor der har vaeret drevet handvaerk og vel ogsa handel. Det vides ikke, hvor Ansgars kirke har ligget. Den blev bygget ca. 860, og skal man tro Roskilde-kroniken, er den blevet nedrevet under en hedensk reaktion, men atter genopfort under kong Frode. Denne efterretning er dog sa sen, at man har ret til at se bort fra den. Det samme gaelder om Ribe Bispekronikes meddelelse om, at den forste biskop Liafdag blev begravet pa domkirkens kirkegard og senere fik et mere vaerdigt hvilested i selve kirken. Desvaerre er det 10. arhundrede ogsa arkaeologisk for lidt kendt, til at det med sikkerhed kan siges, hvornar bebyggelsen syd for Ribe A opstod, og det kan maske ikke udelukkes, at den forste bispekirke har ligget nord for aen. Sa meget kan dog siges, at ved domkapitlets oprettelse 1145 fandtes Set. Peders kirke nord for aen og Set. Clemens' syd for den, sa allerede pa denne tid ma den sydlige bydel have vaeret bebygget. Deter Bodil Busk Laursen, der har skrevet dette afsnit af artiklen, og hun har haft en vanskelig opgave, da de fa kendsgerninger ikke giver grundlag for en sammenhaengende skildring, og deter umuligt at tilvejebringe overensstemmelse mellem de skriftlige kilder og de arkaeologiske resultater, men Ribes aeldste historie er sa vigtig ogsa for hele landets, at dette bidrag ikke ma overses.

Omkring domkirken matte der uundgaeligt samle sig forskellige sagn, der far en kort omtale. Saerlig det bekendte sagn om Kathoveddoren behandles, men Francis Becketts store afhandling om den i Jyske Samlinger omtales ikke.