Erik Carlé: Døden i Vestre. (Gyldendal 1980, 123 s.)

Hvad der helt ensidigt gor denne bog interessant er den omstaendighed, at forfatteren har ydet kirkelig bistand ved omkring 30 henrettelser af landssvigere; han blev nemlig ansat som medhjaelper for praesten ved Kobenhavns faengsler 1948 med tjeneste ved Vestre Faengsel.

Hos Karl O. Christiansen kan man laese om landssvigernes sociologiske baggrund (Mandlige landssvigere i Danmark under besaettelsen, 1950. Landssvigerkriminaliteten i sociologisk belysning, 1955). Hos Carle far man en smule indtryk af de enkelte skasbner, grupperet af forfatteren i »De enfoldige«, idealisterne, opportunisterne etc. Carles bog giver ingen stotte for tilhaengere af dodsstraf. Tvaertimod. Forfatterens holdning er klar ud fra de erfaringer, han har gjort. »Man kan ikke gore mennesker til bodler,« skriver han. Og han er klar til at tage konsekvensen: »Hellere de lange knives nat end juridisk akrobatik«.

Carle argumenterer dog ikke saerlig skarpt for synspunktet i sin bog, der i passager virker lidt udflydende. Han er sjaelesorgeren, hos hvem passiviteten nodvendigvis ma have overtaget.