Historie/Jyske Samlinger, Bind Ny række, 13 (1979 - 1981) 4

Inge Kleivan (udg.): Volontør Viggo Møllers Dagbøger fra Godthåb 1871-1872. (Institut for Eskimologi 7, Københavns Universitet, 1979). 79 s.

Axel Kjær Sørensen

Side 344

En volontor var i datidens Gronland en assistentaspirant i Den kongelige Gronlandske Handel med 2 ars provetid, hvorefter han kunne blive assistent og habe pa senere at blive kolonibestyrer. Viggo Moller naede det hele ligesom hans far for ham. I sin volontortid skrev han breve til familien i Danmark.

I hine tider var der kun fa skibsforbindelsermellem Danmark og Gronland,om vinteren slet ingen. Det var da vist meget almindeligt, at breve mellem familie og venner, adskilt af

Side 345

Atlanterhavet, blev meget lange, idet man i de lange ventetider mellem skibeneskrev videre pa brevene, og sa kunne man jo lige sa godt skrive dem i stilehefter med det samme. Ved saledesat vaere fodt indbundne har disse privatbreve en stor chance for at blive bevaret, og deter da ogsa 2 sadanne stilehefter, der her er udgivet af Inge Kleivan, omhyggeligt kommenteret og grundigt notificeret. Da direktoren for KGH, H. Rink, var gift med en soster til Viggo Moller og dermed blandt modtagerne af hefterne i sin tid, gaetter udgiveren sikkert meget rigtigt ved at antage, at det var den senere direktor for Gronlands Styrelse, Knud Oldendowsarbejde med biografien over Rink (1955), der bragte hefterne ind i Oldendows samling af Groenlandica. Og da han senere skaenkede sin samlingtil Landsbiblioteket i Godthab, vendte brevene derved tilbage til deres udgangspunkt.

Som kilde til datidens Gronland giver »dagbogerne« et vist indblik i volontor Mollers tilvaerelse, men mest om hans selskabelige omgang med de ovrige danske (og de 2 tyske familier pa herrnhutermissionen) og meget lidt om hans arbejde, endnu mindre om gronlaenderne. Med sikker hand peger udgiveren pa, at modtagerne jo for det forste var familien og for det andet selv kendte Gronland lige sa godt eller bedre end brevskriveren, sa hvorfor fortaelle om andet, end hvordan han gik og havde det. Men derved fas jo ogsa et kig ind i privaten til de embedsmaend, hvis virksomhed direktoratets officielle beretninger ellers er de eneste offentliggjorte kilder til.