Kurt Johannesson: Saxo Grammaticus. Komposition och världsbild i Gesta Danorum. Lychnos-Bibliotek 31. Studier och ällskrifter utgivna av Lärdomshistoriska samfundet. (Almqvist & Wiksell, 1978).

Kurt Johannesson er laerdomshistorikerog behandler Gesta Danorums komposition og verdensbillede ud fra en laerdomshistorisk synsvinkel. For de laerde for det nittende arhundrede var latin et levende sprog, omend det for alle sine brugere var et fremmedsprog, hvis normer var fastlagt i augustaeisk tid. Traditionen fra kejsertidens skolevaesenlevede übrudt videre i latinskolerne,indtil romantikken brod latinens herredomme (og herunder gav en ny klassiker-reception med hovedvaegt pa

det graeske). Den aeldre, laerde latinskolinghavde et umiddelbart praktisk sigte og fulgtes fra forste faerd af en etisk belaering, en indforing i den romerskekejsertids moral med dens stoisk-moraliserende Platon-tolkning. Denne tradition, dens menneskesyn, kultursyn og verdenssyn vedblev at beherske den laerde skole gennem middelalder, renaissance og reformation. Johannesson er en kenderog elsker af denne glemte verden og giver pa dens grundlag en helt usaedvanligindforstaet tolkning af Gesta Danorum. Han viser, hvorledes Saxo bruger sine klassikere ud fra en dyb fortrolighed med deres tankeverden, sadan som den blev tolket af de laerde grammatikere pa hans egen tid: Det var en tankeverden behersket af autoritaeredyder som de fire kardinaldyder;en verden, hvor deter helt konsistent,at aristokraten star over menigmand,og at anden star over legemet som manden over kvinden, som hovedetover lemmerne, som frimanden over traellen; en verden, hvor de smudsigearbejdende masser altid star naermeremateriens begaer, og hvor det at herske og at beherske sig selv er sider af en og samme dyd; en totalopfattelse,hvor hele verdensordenen bryder sammen, ja, materien river sig 10s fra anden, hvis bonder gor opror mod deresherrer, eller fornemme kvinder hengiver sig til slaver.

Johannesson er en meget kyndig foreri dette tabte land, men han er sa indforstaet med dets sprog og normer, at han fortaber sin identitet som nutidsmenneskeog derved bliver problematisksom tolk mellem to sprog, som formidler mellem to verdener. Her gor det mindre, at han aldrig synes at tage afstand fra den laerde middelalderskolesidealer. Vaerre, ja, rent ud forkasteligter det, at han forskriver sig til middelalderensegen laerde metode: allegoresen.Allegorese

som dens krone. Nar Johannesson tillaeggerSaxo et esoterisk-hermetisk systema,tolker han ikke som en modernekritisk skolet forsker, men som en allegorise re nde middelalderlaerd.

Til trods for, at Johannessons gennemgaende tese om Gesta Danorums allegoriske komposition ikke kan overbevise nutidslaesere, er hans bog blevet en inspirerende indforing i mangfoldige sider af Saxos verdensbillede. Hans bog er vel isaer til glaede for filologer og litterater, men dens afsluttende kapitel, 6, kan lasses for sig og er af mere speciel interesse for historikeren. Her pavises de sider af Saxos politiske syn, der ma have staet i opposition til Valdemarernes officielle politik, for eksempel hans fremhaevelse af valgkongedommet, hvor diplomerne og Sven Aggeson haevder arvekongedommet af Guds nade. Helt specielt gores man opmaerksom pa sagnhistoriens voldsomme anti-saksiske propaganda, skrevet i de ar, hvor Danmark havde en saksisk dronning, og hvor kongerne stottede Henrik Love og hans sonner. Her findes ogsa en glimrende karakteristik af Saxo som den laerde »verdensgejstlige«, der i opretholdelsen af den jordiske retsorden sa den vigtigste moralske opgave for kirken, kongedommet og aristokratiet.