Flemming B. Muus: »Gjort Gerning« I-II. (Berlingske Forlag, 1979).

I en engelsk antologi, »Special Operations^ der beskaeftiger sig med episoder i europaeisk modstandskamp, hvor agenter fra den britiske organisation, »Special Operations Executive*, var indblandet, har forfatteren Patrick Howarth i sin introduktion til antologien gjort denne bemaerkning om en raekke faldskaermsledere, udsendt til kontinentet fra britiske flyvepladser: »Young men, who in some cases had originally been dispatched to occupied territories primarily as instructors in elementary forms of demolotion, suddenly acquired consular or even ambassadorial responsibilities without either diplomatic experience or diplomatic amenities. In meeting these responsibilities they too, in the overwhelming majority of cases, showed the flexibility and adaptability which accounted for so much of the success of the whole organization*.

Ordene er direkte montet pa en raekke faldskasrmschefer, der opererede i Balkanomradet - Woodhouse, Mac- Lean og Deakin - men de passer som hand i handske pa den danske faldskaermschef, Fl. B. Muus. Han blev den 11. marts 1943 faldskaermslandet i Danmark for at varetage en praktisk, operativ opgave - ledelsen af nedkastninger i Jylland - men placerede sig efter fa dage i Kobenhavn, hvor han pa kort tid blev et vigtigt centrum for bade den modstandspolitiske og den almen-politiske udvikling i landet. At hansom faldskaermschef kom til at overvage SOE's operationer i Danmark, og at han fra September 1943 blev optaget i Danmarks Frihedsrad, blev kun den ene side af hans mangestrengede aktivitet. Den anden side blev hans kontakter til ledende politikere og officerer. Afgorende for dern og for hans egen stilling var det, at han i en situation, hvor normale dansk-britiske relationer ikke eksisterede, var og blev betragtet som britisk repraesentant i Danmark, og isasr at han i afgorende situationer havde monopol pa kommunikationen Kobenhavn-London og vice versa, en stilling han fastholdt, til han i december 1944 matte forlade landet. Dermed gav han - utilsigtet fra London - sig selv en placering og sin position en dimension, der ikke var forudset af hans chefer i London, selv om de bade billigede og applauderede den. Han fik politisk indflydelse, bade hjemme og maske isaer i London. Hvor meget kan diskuteres.

Enten man nu vil acceptere eller anfaegte Howarths parallellisering med konsuler eller ambassadorer, lader det sig ikke anfaegte, at Muus i den ejendommelige og udefinerbare stilling, han gav sin mission, viste netop den fleksibilitet og tilpasningsevne, Howarth peger pa, og at han derfor i de hektiske maneder 1943-44 fik lejlighed til at pavirke udviklingen. I den forstand kan han lignes med sine kolleger pa Balkan som i ovrigt ogsa med faeller andre steder pa kontinentet. Mere eller mindre kom de til at pavirke britisk politik.

Fl. B. Muus' 2-binds erindringsvaerk, »Gjort Gerning«, er derfor indiskutabeltet vaegtigt kildeskrift til dansk historicStore partier af vaerket beretter om globetrotteren Fl. B. Muus og har kun perifert historisk interesse, men en hovedstol beretter om faldskaermschefenog hans arbejde. Man kan imidlertidkun beklage, at Muus ikke har arbejdettaettere med denne del af vaerket.Stort set drejer det sig om et genoptryk

optryk- med enkelte aendringer og tilfojelser - af forfatterens bog fra 1950, »Ingen taender et lys«, og ogsa dette arbejde har et forlaeg: Muus' utrykte manuskript fra 1946, bevaret i Rigsarkivet.Metodisk er det af afgjort vaerdi at vide, at erindringvaerket fra 1979 for sa vidt angar tiden op til den 29. august i sin essens er blevet til i 1946, hvor erindringerne endnu var friske.

Deter maske forstaeligt, at Muus i sit erindringsvaerk har holdt sig til sine tidlige forlaeg, men historikeren ma have lov til at beklage, at Muus ikke vedrorende de skelsaettende ar er gaet videre og har udbygget skildringen, selv om det matte ske pa falmede erindringer. Muus har oplevet mere og ma derfor ogsa erindre mere, end det fremgar af slutvaerket. Det gaelder centrale begivenheder, og det gaelder isaer hans kontakt med politikere og officerer, mindre hans ledelse af faldskaermsorganisationen, hvis udviklingshistorie er kendt fra mange samtidige kilder, herunder Muus' egne rapporter til London. Men nar han kort - og altfor kort - omtaler sine jaevnlige moder med folk som Vilh. Buhl, Hedtoft Hansen, H. C. Hansen, Alsing Andersen samt en raekke ledende officerer, der nu alle er borte, er det lidt bittert at konstatere, at Muus som den nu eneste overlevende ikke presser sin hukommelse til mere indgaende meddelelse om, hvad der her blev droftet og besluttet. Hans omtale herom er og forbliver konturbemaerkninger - avner for kaerner - og det ma beklages, ogsa selv om en sen erindring kunne volde kommende historikere kildekritiske hovedpiner.

I det store og hele lader Muus' erindringsvaerk sig verificere i det ydre for-10b andre kilder. Han kan huske gait, som nar han eksempelvis i vinteren 1944-45 naevner major Eigil Borch-Johansen som »virksom ved planlaegningen af ... nedkastningerne i hjemlandet«. Her forskubber en erindring fra 1942-43 sig til 1944. Han kan ogsa ga pa kattepoter, som nar han bruger daeknavnet »major Beam« om sin og andre danskes uven, major John Ray, velkendt fra talrige arkivalier. Men den slags er smating. Hovedsagen er, at Muus' erindringsvaerk i kraft af hans centrale placering er et vaerdifuldt kildeskrift. Havde han nyfortalt sin besaettelseshistorie - gerne med fejlhuskninger, vurderinger og domme - havde det vaeret en oget gevinst til belysning af dansk historie under besaettelsen. Nu indskraenker han sig til en lettere modificeret repetition, og derved undslipper der historikeren en kilde til viden, som det fremover matte blive historiefagets problem at bakse med.

Faldskaermschefen, modstandshelten, der uden toven meldte sig frivilligt til et livsfarligt job, og som uden at blinke kunne tage sin cyankaliumpille mellem taenderne i kritiske situationer, er saledes mindre frimodig end onskeligt, nar han om vaesentlige forhold som de politiske kontakter, han knyttede inden den 29. august 1943 og fastholdt ogsa efter denne dato samt om de politiske kontakter, han formidlede gennem sine kanaler til London, indskraenker sig til de lidet oplysende meddelelser om, hvem han traf, mens han lukker sit refer at, hvor det drejer sig om, hvad der blev droftet. Her, hvor historikeren heist ville vide besked, er bogen helt tilknappet. Deter skade.

Og lad os vende tilbage til Howarths bemaerkninger. Netop fordi SOE's faldskaermschef i Danmark mod planenfor hans mission optog politiske kontakter, gav han SOE en oget indflydelsei det totale dansk-britiske forholdog bidrog dermed i Danmark til »the success of the whole organization«.Hans politiske kontakter var langt fra altid velsete i det modstandsmiljo,han

miljo,hanbevaegede sig i, men udviklingengav ham medhold, og hovedkvartereti London bifaldt helhjertet hans egenradige udvidelse af faldskaermschefensaktivitetsomrade.

At erindringsvaerket i ovrigt er en velskreven, letlaest skildring af et ogsa i andre henseender usaedvanligt livsfor-10b ikke afholde en historiker fra beklagelse af det, bogen ikke har medtaget. Den mulige modbemaerkning, at der ikke skete alverden pa de uomtalte moder, er ikke holdbar. Man har i de cirkler ikke snakket om vejret.