Henning Grelle: Socialdemokratiet i det danske landbrugssamfund 1871ca. 1903. Teoretiske, taktiske og strategiske problemer med henblik pa formuleringen af en jordpolitik og organisering af husmænd og landarbejdere. (Selskabet til forskning i arbejderbevægelsens historie, 1978). 212 s., ill.

Hvordan slar en socialistisk bevaggelse igennem i et land, der ikke er gennemindustrialiseret,og hvor underklassens talmaessige tyngdepunkt derfor findes

pa landet? Dette centrale problem har kun i ringe grad vaeret undersogt for dansk arbejderbevaegelses vedkommendeog er det spaendende udgangspunktfor Henning Grelles bog. Den er i sin oprindelse et historiespeciale fra Kobenhavns universitet, men er yderligerebearbejdet og udvidet for udgivelsen.Der er tale om en imponerende forskningsindsats pa et stort kilde- og litteraturgrundlag, og bogen forsoger med stort held at klarlaegge udviklingeni Socialdemokratiets holdning til agrarsporgsmalet i en periode, hvor det organisatoriske og politiske gennembrudpa landet la langt ude i fremtiden.

I to indledende kapitler forsoger Grelle at opridse hovedlinjerne i landbrugets udvikling og at karakterisere landarbejderklassens forhold sa godt, som det vel kan gores pa forskningens nuvaerende stade, hvor de nodvendige analyser pa lokal basis ikke er foretaget. Grelle fremhaever staerkt vaerdien af P. Knudsens Sygeforsikring og Alderdomsforsorgelse (1888), der indeholder et godt materiale om arbejdsforholdene pa landet, og som ikke rigtig har vaeret udnyttet af forskningen for. Hovedvaegten i bogen laegges imidlertid, som det fremgar af undertitlen, pa en gennemgang af arbejderbevaegelsens programmatiske dokumenter og udtalelser vedrorende agrarsporgsmalet, og den ramme disse place res i, er hovedsagelig den almindelige politiskideologiske udvikling i partiet, hvor forfatteren sammenfatter og korrigerer megen forskningsdebat om sporgsmalet. Udviklingen i partiets opfattelse af agrarsporgsmalet gik rneget kort fortalt ud pa, at Socialdemokratiet helt fra Pios tid havde forskellige ideer om indforelse af socialistisk stor- og faellesdrift, men endte med at acceptere den udstykningspolitik, der gennemfortes efter 1899. Der er tale om en meget detaljeret gennemgang af de programmatiske kilder, og det kan derfor vaere svaert for laeseren at fastholde et overblik over udviklingen, ogsa fordi fremstillingen kan forekomme tung og uklar indimellem. Det havde nok vaeret en fordel, om de vigtigste programmer m.v. havde vaeret trykt som bilag, sadan at det var lettere at folge med, nar der foretages sammenligninger. Den programmatiske udvikling og dens forudsaetninger sasom forholdet til Venstre klarlaegges saledes grundigt med mange interessante iagttagelser undervejs. P. Knudsens ledende rolle i partiet ogsa i dette sporgsmal dokumenteres f.eks., ligesom Pios holdning i 1870'erne for forste gang er analyseret og sat i sammenhaeng med hans ovrige malsaetninger. Ogsa kapitlet om partiets afvisende holdning til at organisere landarbejdere fagligt skal fremhaeves. Dette var utvivlsomt et taktisk fejlgreb, der forberedte de radikales senere faste greb om husmaendene.

Andre sider af sporgsmalet vil derimodnok kunne uddybes i den fremtidigeforskning. Det gaelder den internationaleside. Var der forbindelse med andre socialdemokratier, saerlig det tyske, med henblik pa agrarproblemet,og hvilke gensidige pavirkninger kan have forekommet? Maske kan detteproblem belyses af kildemateriale i udenlandske arkiver. Et andet emne er, hvorledes socialdemokraterne rent faktisk greb problemet an i den lokale agitation. Hvilket omfang og karakter havde den? Her kan lokalt kildematerialeinddrages, for i Grelles bog dominererkildemateriale af kobenhavnsk proveniens. F.eks. er Social-Demokratenbrugt, men ikke det vigtigste jyske partiblad Demokraten. Det kan undre lidt, at baggrunden for Harald Jensens valg i Skjoldelevkredsen, en ren landkreds,i 1890 ikke har fristet til naermereundersogelse. Selv om han kun opnaedevalg

naedevalgtakket vaere splittelse i Venstre,fik han naesten halvdelen af stemmerne.Hvilke temaer havde han anslaeti sin agitation? Det skal tilfojes, at allerede i 1880'erne havde Harald Jensen og Marott agiteret pa landet, og det virker ikke helt overbevisende, nar Henning Grelle haevder (s. 9), at agrarsporgsmalethverken i teori eller praksisbeskaeftigede f.eks. i perioden 1884-87. Ogsa Marott havde et uventet stort stemmetal 1890 i Skanderborgkredsen, en overvejende landkreds.

I bredere forstand kan man stille sporgsmalet, om partiets skiftende agrarprogrammer betod noget for at skaffe partiet de stemmer, det trods alt opnaede pa landet, eller betod det, partiet ellers stod for, nok sa meget? Disse problemer vil kunne belyses ved lokale undersogelser. Ogsa stemmetallene i de forskellige kredse ma kunne sammenlignes og analyseres naermere.

Disse bemaerkninger skal dog ikke forklejne den store indsats Henning Grelle allerede har gjort for at klarlaegge den overordnede, programmatiske og taktiske udvikling og debatten herom. Hans bog vil vasre absolut nodvendig bade for den, der vil arbejde med andre aspekter af dette sporgsmal og med partiets udvikling i almindelighed.